Kend din økonomi i hverdagen før du kigger på bolig
Det første skridt mod at fastsætte et realistisk prisloft er at få fuldt overblik over din daglige økonomi. Start med at lægge et detaljeret månedligt budget, hvor du medregner alle faste udgifter som husleje, dagligvarer, transport, forsikringer, abonnementer og udgifter til fritidsaktiviteter. Mange bliver overraskede, når de opdager, hvor meget småindkøb og impulsive køb fylder i regnskabet. Brug derfor tid på at skrive alle udgifter ned over en periode på en eller to måneder. Det giver dig et ærligt billede af, hvordan pengene faktisk bliver brugt. Har du børn, skal du også tage højde for udgifter til institution, fritidsinteresser og tøj, som ofte varierer fra måned til måned.
Hvis du i forvejen har lån, som eksempelvis billån eller afdrag på forbrugslån, skal de også med i budgettet. Banken ser på hele din økonomi, når de vurderer din låneevne. Det er ikke kun det beløb, du vil låne til boligen, der tæller. Husk også udgifter, der ikke nødvendigvis kommer hver måned, som tandlægebesøg, gaver og reparationer. Det kan være en fordel at lægge et fast beløb til side hver måned, så de ekstra udgifter ikke kommer bag på dig. Når du har talt det hele sammen, står du tilbage med dit rådighedsbeløb. Det er det beløb, der er tilbage, når alle faste udgifter er betalt. Det er netop dette tal, banken bruger til at vurdere, hvor meget du kan låne til en bolig. Boligblikkets værktøj til prisloft
kan hjælpe dig med at få et mere præcist billede af, hvor meget du realistisk kan tillade dig at bruge på en bolig, baseret på din samlede økonomi.
Sådan regner du på løn, opsparing og bankens krav
Med det fulde overblik over din økonomi er det tid til at se på dine indtægter og din opsparing. Banken kræver både, at din indtægt er tilstrækkelig, og at du har penge stående til udbetalingen. Normalt skal du kunne lægge mindst 5 % af boligens pris kontant, før du kan låne. Hvis huset koster 2,5 millioner kroner, svarer det til 125.000 kroner i opsparing alene til udbetalingen. Dertil kommer omkostninger til tinglysning, advokat, flytning og eventuelle forbedringer. Særligt hvis boligen er ældre, kan udgifterne hurtigt løbe op, og det er værd at tage højde for allerede nu.
Boligblikkets værktøj som gør det muligt at indtaste dine egne tal og få et realistisk billede af dit økonomiske råderum, giver dig et ekstra lag af sikkerhed, når du skal vurdere, hvor meget du kan tillade dig at investere i en bolig. Din løn før skat er blot et udgangspunkt. Banken lægger større vægt på, hvad du reelt har tilbage, når skat og faste udgifter er trukket fra. En ofte brugt tommelfingerregel er, at du skal have mindst 5.000-6.000 kroner til rådighed per voksen hver måned, og 2.500-3.000 kroner per barn. Kravene kan dog variere, afhængigt af hvor i landet du vil købe bolig, og hvor sikker din indkomst vurderes at være. Har du fast job, giver det typisk lidt mere råderum, end hvis du har en mere svingende indtægt som freelancer eller selvstændig. Hvis du får børnepenge eller andre faste ydelser, skal de også regnes med i det samlede billede.
- Beregn minimumskravet til udbetaling og ekstra omkostninger
- Find rådighedsbeløb for hver voksen og hvert barn
- Tjek om din indkomst er stabil og kan dokumenteres
- Tag højde for andre indtægter eller fradrag, du modtager
Når du har styr på disse tal, kan du beregne, hvor meget du maksimalt kan låne. Husk dog, at det sjældent er fornuftigt at gå til grænsen af, hvad banken tilbyder. Din hverdag skal også kunne hænge sammen, hvis der kommer en uventet regning eller renten stiger.
Tag højde for skjulte udgifter og fremtidige ændringer
Selvom banken gennemgår din økonomi grundigt, er der poster, som let bliver overset, når man regner på boligkøb. Ejerboliger fører ofte ekstraudgifter med sig til vedligeholdelse, forsikringer og forbedringer. Har du kig på en villa fra 1970’erne, kan det være nødvendigt med nyt tag, nye vinduer eller opdatering af el inden for få år. Det er derfor en god idé at sætte penge af til løbende vedligeholdelse. Et sted mellem 500 og 1.000 kroner om måneden kan være passende, afhængigt af boligens alder og stand.
Ud over vedligeholdelse bør du også tage højde for udgifter til ejerforening, grundskyld, renovation og eventuelle fællesudgifter. Ofte står disse udgifter oplyst i salgsopstillingen, men de kan ændre sig, eksempelvis hvis kommunen hæver grundskylden eller ejerforeningen beslutter at gennemføre en større renovering. Sørg for at have en ekstra buffer i dit budget til uforudsete ændringer. Hvis du planlægger familieforøgelse eller overvejer karriereskift, så prøv at beregne, hvordan økonomien vil se ud, hvis én indtægt skulle falde væk i en periode. Mange vælger at få lavet en individuel beregning i banken, men du kan også selv lave en stresstest ved at reducere din månedsløn i dit regneark og se, om økonomien stadig hænger sammen.
Boligmarkedet kan ændre sig, og det har betydning for både dine udgifter og indtægter. Spørg dig selv, om du økonomisk ville kunne blive boende, hvis renten skulle stige med et par procentpoint. Regn på, hvordan det vil påvirke din økonomi. På den måde kan du undgå at blive presset, hvis vilkårene ændrer sig efter, du er flyttet ind.
Vær realistisk, når du fastsætter dit prisloft
Ditt endelige prisloft bør ikke kun afhænge af, hvor meget banken mener, du kan låne. Kig på din hverdag og de ting, du ikke vil undvære, som ferier, fritidsaktiviteter eller mulighed for at tage ud spontant. Hvis boligudgifterne lægger beslag på det meste af dit rådighedsbeløb, kan det hurtigt gå ud over din livskvalitet og frihed. Nogle fortryder at have købt for dyrt, fordi det tvinger dem til at skære ned på alt andet.
Overvej nøje, hvor meget plads du reelt har brug for. Det kan virke fristende med et ekstra værelse eller en større stue, men det betyder ofte en markant højere pris. I stedet kan du prioritere faktorer som beliggenhed, lysindfald og planløsning frem for boligens størrelse. En adresse tæt på arbejde eller skole kan spare både tid og udgifter til transport, hvilket på sigt giver mere overskud i dagligdagen. Lav en liste over de krav, du ikke vil gå på kompromis med, og de ønsker, du kan undvære, hvis økonomien bliver stram.
Når du har været hele økonomien igennem, regnet på alle udgifter og tænkt frem i tiden, kan du fastsætte et prisloft, der passer til netop din hverdag. Så undgår du at lade dig friste af boliger, der ligger over det, du faktisk har råd til, og du står stærkere, når købsaftalen skal underskrives.