Når virksomheder skal optage lån eller indgå andre økonomiske aftaler, bliver begreber som sikkerhedsstillelse og pant hurtigt centrale. Banker og andre långivere kræver ofte, at virksomheden stiller sikkerhed, for eksempel i form af pant i fast ejendom, maskiner eller andre aktiver. Men hvad betyder det egentlig for virksomheden at stille pant? Og hvilke juridiske konsekvenser følger med?
Sikkerhedsstillelse og pant er ikke kun tekniske juridiske termer – de har stor betydning for virksomhedens muligheder, risici og økonomiske handlefrihed. Hvis du som ejer eller leder overvejer at belåne virksomhedens aktiver, er det afgørende at forstå de grundlæggende principper, de forskellige former for pant og de faldgruber, der kan opstå. I denne artikel får du et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse og pant indebærer, hvordan det fungerer i praksis, og hvad du skal være opmærksom på, når din virksomhed involveres i sådanne aftaler.
Hvad er sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er to centrale begreber inden for erhvervsjura og finansiering, som ofte anvendes, når virksomheder optager lån eller indgår andre økonomiske forpligtelser. Sikkerhedsstillelse dækker over det forhold, at en virksomhed – eller en privatperson – afgiver en form for garanti til en långiver eller samarbejdspartner, for at sikre opfyldelsen af en økonomisk forpligtelse.
Dette kan for eksempel være i forbindelse med et banklån, hvor banken ønsker vished for, at de kan få deres penge tilbage, selv hvis låntageren ikke kan betale som aftalt.
Pant er en specifik form for sikkerhedsstillelse, hvor et bestemt aktiv – det kan være alt fra fast ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender – bliver stillet som sikkerhed for et lån eller en anden forpligtelse.
Hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld, får kreditor ret til at få dækket sit tilgodehavende ved at gøre udlæg i det pantsatte aktiv, typisk gennem tvangsauktion eller tvangssalg.
Pantet giver altså kreditor en fortrinsstilling i forhold til andre kreditorer, hvis virksomheden går konkurs. Samtidig kan sikkerhedsstillelse også ske i form af eksempelvis kaution, hvor en tredjepart forpligter sig til at betale, hvis virksomheden ikke kan.
Både sikkerhedsstillelse og pant fungerer således som et værktøj til at mindske risikoen for långiver og modvirke tab, men indebærer også, at virksomheden afgiver en vis kontrol over sine aktiver og sin handlefrihed, da de pantsatte eller stillede aktiver ikke frit kan disponeres over uden kreditors samtykke. Det er derfor afgørende for enhver virksomhed at forstå, hvad det indebærer at stille sikkerhed og pant, og hvilke konsekvenser det kan få for virksomhedens økonomi og fremtidige muligheder.
Juridiske grundprincipper bag pant og sikkerhedsstillelse
Pant og sikkerhedsstillelse bygger på nogle grundlæggende juridiske principper, der sikrer både kreditors og debitors rettigheder. Pant er en form for sikkerhed, hvor en virksomhed stiller et aktiv (fx bygninger, maskiner eller tilgodehavender) til rådighed for en kreditor som garanti for opfyldelse af en forpligtelse, typisk betaling af et lån.
Hovedprincippet er, at kreditor får en særskilt ret til aktivet, som går forud for andre kreditorers krav, hvis virksomheden ikke opfylder sine forpligtelser. Dette kaldes ofte for en “tinglig sikkerhed,” fordi retten knytter sig direkte til det pågældende aktiv.
Desuden gælder der bestemte krav til stiftelse og tinglysning af pant, for at det kan gøres gældende over for tredjemand. Derudover må sikkerhedsstillelse ikke stride imod aftaleloven eller andre ufravigelige regler, og der skal altid være en klar aftale mellem parterne. Disse grundprincipper er med til at skabe gennemsigtighed og tryghed for både långivere og virksomheder i erhvervsforhold.
Forskellige former for pant: Fast ejendom, løsøre og virksomhedspant
Pant kan stilles i forskellige former for aktiver, alt efter hvilken type sikkerhed långiver kræver, og hvilke værdier virksomheden råder over. Den mest kendte form er pant i fast ejendom, hvor fx virksomhedens bygninger eller grunde stilles som sikkerhed for et lån.
Dette sikres typisk gennem et såkaldt realkredit- eller ejerpantebrev, der tinglyses, så det bliver offentligt kendt, at ejendommen er pantsat. En anden vigtig kategori er løsøre, som dækker over fysiske genstande såsom maskiner, biler eller varelagre.
Pant i løsøre kan være mere komplekst, da det kræver særlig aftale og i nogle tilfælde også tinglysning for at sikre kreditor mod tredjemand.
Endelig findes virksomhedspant, som er en mere fleksibel sikkerhedsform, hvor virksomheden kan stille en samlet pulje af aktiver såsom varelager, tilgodehavender og driftsmidler som pant. Virksomhedspantet giver dermed kreditor en bredere sikkerhed, uden at det hæmmer virksomhedens daglige drift i samme grad som traditionelt pant i enkelte aktiver. Hver type pant har sine juridiske særtræk og krav til oprettelse og tinglysning, som virksomheder bør være opmærksomme på.
Sikkerhedsstillelse i praksis: Typiske eksempler fra erhvervslivet
I erhvervslivet er sikkerhedsstillelse en udbredt metode til at sikre finansiering eller opfyldelse af kontraktlige forpligtelser. Et af de mest almindelige eksempler er, når virksomheder stiller pant i deres fast ejendom eller driftsmidler for at opnå banklån.
Dette kan f.eks. være virksomhedspant, hvor hele virksomhedens aktiver – såsom varelager, maskiner og tilgodehavender – fungerer som sikkerhed for långiver. Et andet typisk eksempel er, når en virksomhed stiller kaution eller bankgaranti over for samarbejdspartnere eller offentlige myndigheder, eksempelvis i forbindelse med store byggeprojekter eller levering af komplekse løsninger.
I praksis vil långiver ofte kræve en konkret vurdering af de stillede sikkerheder, ligesom det er afgørende, at pantet tinglyses korrekt for at sikre rettighederne i tilfælde af konkurs eller misligholdelse. Disse eksempler illustrerer, hvordan sikkerhedsstillelse indgår som et vigtigt redskab i virksomhedernes daglige drift og finansiering.
Risikofaktorer og faldgruber ved pant
Når din virksomhed stiller pant som sikkerhed, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og faldgruber, der kan opstå. En af de væsentligste risikofaktorer er, at pantsatte aktiver ikke længere er frit tilgængelige for virksomheden, hvilket kan begrænse handlefriheden og gøre det vanskeligt at disponere over dem senere.
Hvis virksomheden ikke overholder sine forpligtelser over for kreditor, kan pantet blive realiseret – det vil sige, at kreditor kan sælge aktivet for at dække gælden, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for driften.
Derudover kan der opstå tvister om, hvem der har den bedste ret til pantet, hvis flere kreditorer har sikkerhed i samme aktiv.
Mangelfuld registrering eller fejl i tinglysningen kan desuden medføre, at pantet mister sin retsbeskyttelse, og virksomheden dermed står uden den forventede sikkerhed. Endelig kan ændringer i aktivets værdi, eksempelvis ved prisfald på fast ejendom eller maskiner, betyde, at pantets værdi ikke længere dækker gælden, hvilket kan udløse krav om yderligere sikkerhedsstillelse. Det er derfor afgørende at foretage en grundig vurdering af både de juridiske og økonomiske konsekvenser, inden man indgår aftaler om pant.
Hvordan påvirker pant virksomhedens økonomiske frihed?
Når en virksomhed stiller pant som sikkerhed for et lån eller en kredit, har det direkte indflydelse på den økonomiske frihed. Pantet binder virksomhedens aktiver, hvilket betyder, at virksomheden ikke frit kan disponere over disse aktiver, så længe pantet består.
For eksempel kan en virksomhed ikke sælge eller belåne et panteobjekt uden långivers accept. Dette kan begrænse virksomhedens muligheder for at reagere fleksibelt på nye forretningsmuligheder eller finansielle behov. Samtidig kan eksisterende pant også gøre det vanskeligere at optage yderligere lån, da nye långivere ofte kræver sikkerhed i aktiver, der måske allerede er pantsat.
På den måde kan pant både indskrænke virksomhedens handlefrihed og øge dens afhængighed af nuværende långivere. Derfor er det vigtigt at vurdere konsekvenserne nøje, inden man stiller pant, så virksomheden ikke mister unødig manøvredygtighed i sin drift og udvikling.
Gode råd til virksomheder om håndtering af pant og sikkerhedsstillelse
Når din virksomhed skal håndtere pant og sikkerhedsstillelse, er det afgørende at gå grundigt til værks og søge rådgivning, så du undgår de mest almindelige faldgruber. Start altid med at få klarlagt, hvilke aktiver der kan og bør stilles som sikkerhed, og overvej nøje, hvordan det påvirker jeres handlefrihed og mulighed for at optage yderligere finansiering fremover.
Det er vigtigt at gennemlæse alle aftaler grundigt, så du forstår, hvilke rettigheder og forpligtelser der følger med pantsætningen – både for virksomheden og for långiveren.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Få mere info om Ulrich Hejle her.
Overvej også, om det er muligt at forhandle vilkårene, så pantet eller sikkerhedsstillelsen begrænses mest muligt, både i omfang og varighed. Sørg for at have styr på registreringskrav, f.eks. ved virksomhedspant eller tinglysning af pant i fast ejendom, da manglende registrering kan betyde, at pantet ikke er gyldigt over for tredjemand.
Det er også en god idé løbende at holde overblik over virksomhedens samlede sikkerhedsstillelser, så du undgår at komme i en situation, hvor du utilsigtet har bundet væsentlige aktiver, som virksomheden har brug for.
Husk at inddrage både juridiske og økonomiske rådgivere, når du indgår aftaler om pant, så du får afdækket både de risici og muligheder, der er forbundet hermed. Endelig bør du altid have en plan for, hvordan virksomheden kan indfri pantet eller erstatte sikkerheden, hvis det bliver nødvendigt, så du bevarer fleksibiliteten og undgår pludselige likviditetsproblemer. Ved at være proaktiv og velovervejet i håndteringen af pant og sikkerhedsstillelse, kan du styrke virksomhedens position over for långivere og samtidig minimere potentielle negative konsekvenser.