Crowdfunding har de seneste år gjort det lettere end nogensinde før at rejse kapital til alt fra iværksætterprojekter og nye produkter til sociale initiativer og kunstneriske idéer. Uanset om du er en privatperson, en virksomhed eller en organisation, kan du via digitale platforme nå ud til et bredt publikum og samle støtte fra mange små bidragydere. Men selvom crowdfunding åbner op for mange muligheder, følger der også en række regler og krav med, som du skal være opmærksom på.
Lovgivningen omkring crowdfunding er indført for at beskytte både investorer og dem, der søger finansiering. Det kan dog være en udfordring at navigere i de forskellige regler, da de både dækker investering, udlån, markedsføring og skatteforhold. Overtræder du reglerne, kan det få alvorlige konsekvenser – både økonomisk og juridisk.
I denne artikel får du et overblik over, hvad du må – og hvad du ikke må – når det gælder crowdfunding i Danmark. Vi gennemgår de vigtigste lovkrav, peger på de typiske faldgruber og giver dig gode råd til at undgå fejl, så du kan crowdfunde sikkert og lovligt.
Hvad er crowdfunding, og hvilke former findes der?
Crowdfunding er en måde at rejse kapital på, hvor mange personer bidrager med mindre beløb til et projekt, en virksomhed eller en idé – ofte via online platforme. I stedet for at få finansiering fra en enkelt investor eller bank, samler man således støtte fra en bredere gruppe mennesker.
Der findes flere forskellige former for crowdfunding. Den mest kendte er reward-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne typisk får en belønning eller et produkt til gengæld for deres støtte.
En anden form er equity crowdfunding, hvor investorer køber ejerandele i virksomheden og dermed får del i et eventuelt fremtidigt overskud.
Lånebaseret crowdfunding, også kaldet peer-to-peer lending, indebærer, at bidragyderne låner penge til projektet og får renter igen. Endelig findes donation-baseret crowdfunding, hvor støtten gives som et bidrag uden forventning om noget til gengæld – ofte brugt til velgørende formål. Hvilken form man vælger, har betydning for både projektets muligheder og de juridiske krav, man skal overholde.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Hvorfor er lovgivning vigtig for crowdfunding?
Lovgivning spiller en afgørende rolle for crowdfunding, fordi det skaber tryghed og troværdighed for både dem, der ønsker at rejse penge, og dem, der investerer eller donerer. Uden klare regler kan det være svært at gennemskue, hvilke rettigheder og pligter parterne har, og risikoen for svindel og misbrug vil være større.
Lovgivningen skal sikre, at crowdfunding-platforme og projekter opererer på fair og gennemsigtige vilkår, så alle involverede parter beskyttes mod uærlige aktører og urimelige betingelser.
Samtidig er reglerne med til at skabe lige konkurrencevilkår på tværs af markedet, så seriøse initiativer får de bedste muligheder for at lykkes, mens forbrugere og investorer kan have tillid til, at de gældende rammer overholdes. Dermed er lovgivningen med til at fremme innovation og vækst, uden at det går ud over sikkerheden og den finansielle stabilitet.
Regler for investering og udlån via crowdfunding
Når du ønsker at investere eller udlåne penge via crowdfunding-platforme, skal du være opmærksom på, at der gælder en række specifikke regler for både investorer og de virksomheder, der søger finansiering. Investering og udlån gennem crowdfunding falder typisk ind under EU’s forordning om crowdfunding-tjenesteudbydere, som trådte i kraft i november 2021 og gælder i Danmark.
Det betyder, at platformene skal have en særlig tilladelse fra Finanstilsynet for at operere lovligt, og at de skal overholde strenge krav til blandt andet risikoinformation, investorbeskyttelse og gennemsigtighed i forhold til projekter og afkastmuligheder.
For investorer gælder det, at du som udgangspunkt skal informeres om de risici, der er forbundet med at investere eller udlåne penge til projekter via platformen, herunder risikoen for tab af hele det investerede beløb.
Platformene har pligt til at vurdere, om du er en erfaren eller uerfaren investor, og hvis du er uerfaren, skal du gennemføre en videnstest og eventuelt bekræfte, at du forstår de risici, der er involveret.
Derudover skal crowdfunding-platforme sikre, at alle oplysninger om projekterne er retvisende og ikke vildledende, og de skal offentliggøre relevante dokumenter som for eksempel en nøgleinvestoroplysning, der beskriver projektets vilkår, afkastpotentiale og risici.
For långivning gælder det, at låneaftalerne skal være tydelige, og at renter og gebyrer skal oplyses klart, så du som investor kan træffe et informeret valg. Samtidig er der regler for, hvor meget du må investere eller låne ud, afhængigt af din økonomiske situation og erfaring, hvilket skal forhindre overeksponering og uansvarlig investering. Overtræder en platform eller en investor reglerne, kan det føre til bøder eller i værste fald bortfald af tilladelse. Det er derfor afgørende, at både investorer og virksomheder sætter sig grundigt ind i reglerne, inden de engagerer sig i investering eller udlån via crowdfunding.
Tilladte beløbsgrænser og krav til gennemsigtighed
Når du benytter crowdfunding, er der klare regler for, hvor store beløb der må rejses fra investorer, og hvilke krav der stilles til gennemsigtighed. Ifølge dansk og europæisk lovgivning må en crowdfunding-platform eksempelvis ikke formidle mere end 5 millioner euro (ca. 37 millioner kroner) over en 12-måneders periode for det samme projekt, uden at der skal udarbejdes et godkendt prospekt.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Dette skal sikre, at investorer ikke påtager sig unødige risici, og at mindre projekter ikke bliver pålagt urimeligt store administrative byrder.
Samtidig stilles der krav om, at både platformen og de projekter, der søges finansiering til, leverer fyldestgørende og letforståelig information om risici, økonomi og forretningsmodel.
Dette betyder, at potentielle investorer skal have adgang til al relevant information, så de kan træffe et oplyst valg. Manglende overholdelse af disse regler kan medføre alvorlige sanktioner, så det er afgørende både for projektindehavere og platforme at holde sig opdateret på gældende lovgivning og sikre fuld gennemsigtighed i alle led af processen.
Markedsføring og kommunikation: Hvad skal du passe på?
Når du markedsfører din crowdfunding-kampagne, er det afgørende at være opmærksom på, hvordan du kommunikerer med potentielle investorer og bidragydere. Ifølge lovgivningen må du ikke love garanteret afkast, skjule risici eller give vildledende oplysninger om projektet.
Al markedsføring – både på sociale medier, i nyhedsbreve og på din kampagneside – skal være sandfærdig, klar og ikke give et urigtigt billede af muligheder eller risici. Det er desuden vigtigt at tydeliggøre, om der er tale om donation, belønning, lån eller investering, da reglerne kan variere.
Overholder du ikke reglerne for markedsføring, kan det føre til alvorlige konsekvenser, herunder bøder eller forbud mod at fortsætte kampagnen. Brug derfor altid gennemsigtige og realistiske beskrivelser, og undgå overdrivelser, så du ikke utilsigtet bryder loven eller mister tillid blandt dine støtter.
Skatteforhold og rapporteringspligt
Når du deltager i crowdfunding – enten som projektindehaver eller som bidragyder/investor – er det vigtigt at være opmærksom på de gældende skatteregler og din rapporteringspligt over for SKAT. Indtægter, du modtager via crowdfunding, kan blive betragtet som skattepligtig indkomst, alt efter hvilken type crowdfunding der er tale om.
Modtager du fx penge i forbindelse med reward- eller donationsbaseret crowdfunding, kan det i visse tilfælde anses som gave eller indkomst, mens indtægter fra investerings- eller lånebaseret crowdfunding typisk beskattes som kapitalindkomst eller virksomhedsindkomst.
Som projektindehaver skal du derfor selv sørge for at indberette indtægterne korrekt til SKAT, og i nogle tilfælde kan du også være forpligtet til at oplyse om moms.
Omvendt skal investorer og långivere oplyse eventuelle afkast, renter eller gevinster i deres selvangivelse. Manglende eller forkert indberetning kan føre til bøder eller ekstra skat, så det anbefales altid at konsultere en revisor eller skatterådgiver, hvis du er i tvivl om dine forpligtelser ved crowdfunding.
Typiske faldgruber og gode råd til at undgå bøder
Når man bevæger sig ud i crowdfunding, er der flere typiske faldgruber, som både projektindehavere og investorer bør være særligt opmærksomme på for at undgå at overtræde loven og risikere bøder. En af de mest almindelige fejl er manglende kendskab til de gældende regler for indsamling og formidling af midler.
Mange tror fejlagtigt, at små projekter eller private initiativer er undtaget fra lovgivningen, men selv mindre crowdfundingkampagner kan være omfattet af både finansiel regulering og forbrugerlovgivning. En anden faldgrube er utilstrækkelig gennemsigtighed i projektbeskrivelser og manglende oplysning om risici, hvilket kan føre til anklager om vildledende markedsføring.
Derudover overser mange vigtigheden af at indhente nødvendige tilladelser hos Finanstilsynet, især hvis der er tale om investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding, hvor der gælder særligt strenge krav.
Et andet typisk problem er manglende opmærksomhed på skatteregler og rapporteringspligt, hvilket kan resultere i ubehagelige efterregninger fra SKAT. For at undgå bøder er det afgørende at sætte sig grundigt ind i både nationale og EU-regler, være omhyggelig med dokumentation og løbende indhente rådgivning fra eksperter eller relevante myndigheder.
Det er også en god idé at føre en åben og ærlig dialog med investorer og bidragsydere samt sørge for, at al kommunikation og markedsføring er klar, nøgtern og sandfærdig. Endelig bør man altid holde sig opdateret på lovændringer, da reglerne på området løbende justeres for at følge med den teknologiske udvikling og nye forretningsmodeller. Ved at tage disse forholdsregler minimerer man risikoen for at begå fejl, som kan ende med både økonomiske og juridiske konsekvenser.