Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere og investorer. Det kan være en hurtig og effektiv måde at skaffe kapital på, men de juridiske faldgruber er mange – og ofte overses de i ivrigheden efter at få et projekt i luften. Uanset om du står på den ene eller anden side af en crowdfunding-kampagne, er det afgørende at have styr på de juridiske aspekter for at undgå ubehagelige overraskelser og potentielle tab.
I denne artikel gennemgår vi nogle af de mest typiske juridiske fejl, der begås i forbindelse med crowdfunding, og giver dig konkrete råd til, hvordan du bedst undgår dem. Vi kommer blandt andet ind på reglerne for selve crowdfunding-processen, håndtering af investorer og deres rettigheder, databeskyttelse, markedsføring, due diligence, varemærker og meget mere. Målet er at klæde dig på til at navigere sikkert gennem crowdfunding-landskabet – uanset om du er projektstarter eller investor.
Manglende kendskab til lovgivningen om crowdfunding
Et af de mest udbredte problemer ved crowdfunding er manglende kendskab til den gældende lovgivning, som regulerer området. Mange iværksættere og projektmagere antager fejlagtigt, at crowdfunding ikke er underlagt særlige juridiske krav, men i virkeligheden findes der både nationale og europæiske regler, som kan have stor betydning for, hvordan kampagnen skal struktureres – især hvis der er tale om investeringer mod ejerandele eller lån.
Bliver reglerne om for eksempel investorloven, hvidvaskning, eller prospektpligt ikke overholdt, risikerer man både bøder og i værste fald at skulle tilbagebetale de indsamlede midler.
Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i den relevante lovgivning, eller søge juridisk rådgivning, før man lancerer sin crowdfunding-kampagne, for på den måde at undgå alvorlige fejl og potentielle retssager.
Uklarhed om investoraftaler og rettigheder
En af de mest udbredte juridiske faldgruber ved crowdfunding er uklarhed omkring investoraftaler og de rettigheder, der tilkommer investorerne. Mange projekter benytter standardiserede eller utilstrækkeligt tilpassede aftaler, som ikke tydeligt beskriver, hvilke rettigheder investorerne får – for eksempel stemmeret, udbytte, adgang til information eller mulighed for at sælge deres investering videre.
Det kan føre til misforståelser og potentielle konflikter mellem projektindehaver og investorer, især hvis projektet udvikler sig anderledes end forventet.
For at undgå problemer bør alle investoraftaler udformes klart og tilpasses det konkrete projekt, så både risici, rettigheder og forventninger er tydeligt beskrevet. Det er desuden en god idé at få aftalerne gennemgået af en juridisk rådgiver med erfaring inden for crowdfunding, så alle parter har samme forståelse og sikkerhed for deres position.
Fejl i håndtering af persondata og GDPR
En af de mest oversete juridiske faldgruber ved crowdfunding er manglende eller forkert håndtering af persondata i strid med GDPR-reglerne. Når man indsamler oplysninger om investorer, støtter eller projektindehavere – såsom navne, e-mails, betalingsoplysninger og eventuelt følsomme oplysninger – er det afgørende at have styr på, hvordan disse data opbevares, behandles og videregives.
Mange crowdfundere glemmer at indhente det nødvendige samtykke, eller de informerer ikke tydeligt nok om, hvordan persondata bruges, hvilket kan føre til alvorlige sanktioner fra Datatilsynet.
For at undgå fejl skal du sikre, at der foreligger en klar og tilgængelig privatlivspolitik, at persondata kun anvendes til de formål, de er indsamlet til, samt at du har passende tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger på plads. Det er også vigtigt løbende at holde sig opdateret på GDPR-kravene, da reglerne løbende opdateres og fortolkes i retspraksis.
Overtrædelse af markedsføringsregler
Overtrædelse af markedsføringsregler er en udbredt juridisk faldgrube ved crowdfunding, da markedsføringen ofte foregår intensivt både online og via sociale medier. Mange iværksættere overser, at der gælder særlige krav til, hvordan man må omtale investeringsmuligheder og afkast, især når markedsføringen henvender sig til private investorer.
Ifølge markedsføringsloven skal al markedsføring være loyal, tydelig og ikke vildledende, og der må ikke gives urigtige eller overdrevne løfter om projektets potentiale.
Endvidere kan der gælde yderligere krav, hvis projektet betragtes som et investeringsprodukt, herunder informationspligt og forbud mod at rette markedsføring mod visse grupper. For at undgå overtrædelser bør du altid gennemgå din markedsføring med juridisk rådgiver, sikre at al kommunikation er gennemsigtig, og at alle risici fremgår klart. Overtrædelse kan nemlig medføre både bøder, påbud og skade på virksomhedens omdømme.
Mangelfuld due diligence på projekter og bagmænd
En af de mest oversete juridiske faldgruber ved crowdfunding er mangelfuld due diligence på både de projekter, der søges finansieret, og de personer (bagmænd), der står bag dem. Mange investorer og platforme nøjes med at foretage en overfladisk vurdering af projektets forretningsidé, uden at undersøge projektets reelle bæredygtighed, de økonomiske forudsætninger eller ledernes baggrund nærmere.
Dette kan føre til betydelige risici for både investorer og platform, hvis det viser sig, at projektet er urealistisk, bygger på fejlagtige antagelser, eller at ledelsen tidligere har været involveret i konkursramte virksomheder eller endda økonomisk kriminalitet.
Mangelfuld due diligence kan medføre, at investorer mister deres penge, og platformen kan ende med et dårligt omdømme eller endda et juridisk ansvar, hvis det viser sig, at der er handlet uagtsomt.
For at undgå disse faldgruber bør der altid gennemføres en grundig baggrundskontrol af både projektet og dets bagmænd.
Det indebærer blandt andet at indhente regnskaber, referencer, erhvervserfaringer og eventuelle tidligere engagementer, ligesom det er vigtigt at undersøge, om der er verserende retssager, betalingsanmærkninger eller andre forhold, der kan indikere en forhøjet risiko. En systematisk og struktureret due diligence-proces kan ikke eliminere alle risici, men den kan reducere sandsynligheden for ubehagelige overraskelser markant og dermed beskytte både investorer og crowdfunding-platformen mod de mest alvorlige juridiske og økonomiske konsekvenser.
- Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Utilstrækkelig beskyttelse af immaterielle rettigheder
Når man lancerer et crowdfunding-projekt, er det afgørende at sikre en ordentlig beskyttelse af de immaterielle rettigheder, såsom varemærker, patenter, design og ophavsret. Mange iværksættere undervurderer desværre risikoen for, at gode idéer, koncepter eller prototyper kan kopieres af konkurrenter, hvis ikke der er styr på rettighederne, inden kampagnen går i luften.
En offentlig crowdfunding-kampagne kan nemlig afsløre væsentlige detaljer om produktet eller tjenesten, hvilket øger risikoen for misbrug. For at undgå denne juridiske faldgrube bør du altid undersøge, om dine idéer kan beskyttes, og tage de nødvendige skridt til at registrere relevante rettigheder, før du offentliggør projektet.
Det kan også være en god idé at indgå fortrolighedsaftaler (NDA’er) med samarbejdspartnere og rådgivere. På den måde sikrer du, at du bevarer kontrollen med dine immaterielle aktiver og undgår potentielle juridiske konflikter, der kan skade både projektet og dets fremtidige vækstmuligheder.
Risici ved brug af udenlandske crowdfunding-platforme
Når man benytter udenlandske crowdfunding-platforme, opstår der en række juridiske risici, som ofte bliver overset. For det første kan der være betydelige forskelle i lovgivningen mellem Danmark og det land, hvor platformen er etableret – særligt med hensyn til investorbeskyttelse, forbrugerrettigheder og krav til informationsgivning.
Det betyder, at du som virksomhed eller investor kan stå dårligere stillet, hvis der opstår tvister, eller hvis projektet ikke forløber som planlagt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her >>
Desuden kan det være svært at håndhæve danske rettigheder og krav i udlandet, hvilket kan gøre det vanskeligt at opnå erstatning eller få løst konflikter. Derudover skal du være opmærksom på, at udenlandske platforme måske ikke overholder danske regler om hvidvask, databeskyttelse eller markedsføring, hvilket kan medføre uforudsete juridiske problemer.
Endelig kan sprogbarrierer og forskellige forretningskulturer øge risikoen for misforståelser eller fejl i aftalegrundlaget. For at minimere disse risici bør du altid undersøge platformens juridiske rammer grundigt, søge rådgivning om gældende lovgivning og overveje, om det er muligt at anvende en dansk eller EU-baseret platform, hvor reglerne er mere gennemskuelige og rettighederne lettere at håndhæve.
Konsekvenser af manglende gennemsigtighed for investorer
Manglende gennemsigtighed i crowdfunding-projekter kan have alvorlige konsekvenser for investorer. Når der ikke gives tilstrækkelig information om projektets økonomi, risici, forretningsmodel eller ledelse, bliver det vanskeligt for investorer at foretage et kvalificeret valg om, hvorvidt de vil investere.
Dette øger risikoen for, at investorer bliver vildledt, mister deres investering eller bliver involveret i projekter, der viser sig at være urealistiske eller endda svigagtige.
Manglende gennemsigtighed kan desuden føre til tab af tillid til både det enkelte projekt og crowdfunding som finansieringsform generelt, hvilket kan skade mulighederne for fremtidig kapitalrejsning. I værste fald kan det resultere i juridiske tvister, hvor investorer forsøger at få erstatning for tab, fordi de ikke har modtaget fyldestgørende eller korrekte oplysninger ved investeringstidspunktet.