Crowdfunding har i de seneste år vundet stor popularitet blandt danske iværksættere, der søger finansiering til nye idéer og projekter. Med digitale platforme og et engageret fællesskab er det blevet nemmere end nogensinde før at samle penge ind fra både private investorer og interesserede forbrugere. Men selvom crowdfunding kan åbne mange døre, følger der også en række juridiske og skattemæssige spørgsmål med, som enhver iværksætter bør have styr på, før kampagnen sættes i gang.
Lovgivningen på området kan nemlig være kompleks og afhænger både af, hvilken type crowdfunding du vælger, og hvordan du strukturerer din kampagne. Overholder du ikke de gældende regler, kan det i værste fald få store konsekvenser for din virksomhed og dit projekt. I denne artikel giver vi dig et overblik over de vigtigste former for crowdfunding og de lovkrav, du som iværksætter skal kende til. Vi gennemgår desuden de mest almindelige juridiske og skattemæssige faldgruber – og giver dig konkrete råd til, hvordan du kan sikre dig en lovlig og succesfuld crowdfunding-kampagne.
Forskellige former for crowdfunding og deres regulering
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, der hver især har deres egne karakteristika og lovgivningsmæssige krav. De fire mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding. Donationsbaseret crowdfunding er den mest simple form, hvor støttere donerer penge til et projekt uden at forvente noget til gengæld, og denne type er som udgangspunkt ikke underlagt særlig finansiel regulering, men almindelig lovgivning om indsamlinger og skatteforhold kan stadig gælde.
Reward-baseret crowdfunding, hvor bidragydere får en form for belønning – typisk et produkt eller en tjeneste – er heller ikke reguleret som finansiel virksomhed, men markedsføringsloven og regler for forbrugerbeskyttelse kan have betydning, især hvis der loves bestemte leverancer eller goder.
- Få mere information om Advokat Ulrich Hejle
her.
Lånebaseret crowdfunding (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding adskiller sig markant, fordi de involverer finansielle ydelser: Ved lånebaseret crowdfunding låner mange personer penge til et projekt, som skal betales tilbage med renter, mens investeringsbaseret crowdfunding indebærer, at støtterne får ejerandele eller aktier i virksomheden.
Disse to former er underlagt strengere regler, bl.a. krav om tilladelse fra Finanstilsynet, hvidvasklovgivning, investoroplysning og ofte også EU’s crowdfunding-forordning, der trådte i kraft i 2021. Denne forordning stiller krav til platforme om gennemsigtighed, risikoinformation og god forretningsskik, og der er loft over hvor meget private investorer må investere uden yderligere rådgivning og dokumentation.
Som iværksætter er det derfor afgørende at kende forskel på de enkelte crowdfunding-typer og undersøge, hvilke reguleringer der gælder for netop den metode, man ønsker at anvende, så man undgår at overtræde finansielle regler eller vildlede sine støtter.
De vigtigste lovkrav for iværksættere
Som iværksætter, der ønsker at benytte crowdfunding, er det afgørende at sætte sig ind i de centrale lovkrav, der gælder på området. Først og fremmest skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige regler afhængigt af, om du vælger reward-, donation-, låne- eller investeringsbaseret crowdfunding.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Særligt ved investeringsbaseret crowdfunding kan der være krav om prospekt, registrering hos Finanstilsynet og overholdelse af reglerne om investorbeskyttelse. Ved alle typer crowdfunding skal du desuden sikre dig, at du overholder markedsføringsloven og reglerne om persondata, hvis du indsamler oplysninger om dine bidragydere.
Det er også vigtigt at være tydelig omkring projektets vilkår og risici, så du lever op til reglerne om god markedsføringsskik og undgår vildledende information. Endelig skal du være opmærksom på, at der kan gælde særlige regler for indsamling af penge, fx indberetningspligt til SKAT og eventuelle tilladelser fra myndighederne, afhængigt af projektets omfang og karakter.
Skattemæssige og juridiske faldgruber at undgå
Når du som iværksætter kaster dig ud i en crowdfunding-kampagne, er det vigtigt at være opmærksom på en række skattemæssige og juridiske faldgruber, der kan have store konsekvenser for både din virksomhed og dig personligt. Først og fremmest skal du forstå, hvordan de indsamlede midler bliver beskattet.
I Danmark betragtes penge indsamlet via crowdfunding ofte som skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige donationer uden modydelse, og selv da kan der være grænser for, hvor meget du må modtage, før det bliver skattepligtigt.
Hvis du tilbyder produkter eller tjenester som belønning til dine bidragydere – det såkaldte “reward-based” crowdfunding – skal du være opmærksom på, at SKAT kan betragte dette som et salg, hvilket betyder, at du skal betale moms og indkomstskat af beløbet.
Manglende korrekt håndtering af moms og bogføring kan resultere i bøder og ekstra skattekrav. Derudover skal du sikre dig, at du overholder reglerne om forbrugerbeskyttelse, markedsføring og eventuelle licenskrav, hvis dit projekt involverer særlige produkter eller ydelser.
På det juridiske område er det også afgørende at have styr på de aftaler, du indgår med bidragydere, samarbejdspartnere og eventuelle platforme – herunder vilkår for refusion, levering og ansvar, hvis projektet ikke gennemføres som lovet.
Endelig skal du være særligt opmærksom, hvis du vælger “equity crowdfunding”, hvor du afgiver ejerandele i din virksomhed; her gælder der skærpede regler for investorbeskyttelse, krav om informationsmateriale og mulig indberetning til Finanstilsynet. At overse blot én af disse faldgruber kan i værste fald resultere i både økonomiske tab og retlige problemer, så det er en god idé at rådføre sig med en revisor og/eller juridisk rådgiver, inden du lancerer din kampagne.
Gode råd til en lovlig og succesfuld crowdfunding-kampagne
Når du som iværksætter planlægger en crowdfunding-kampagne, er det vigtigt både at fokusere på lovgivningen og på kampagnens succes. Først og fremmest bør du sikre dig, at du har styr på de relevante regler for den type crowdfunding, du vælger – eksempelvis krav om indsamlingstilladelse, registrering eller informationspligt over for investorer og bidragydere.
Sørg for at udarbejde klare og gennemsigtige vilkår, så dine støtter ved præcis, hvad de investerer i, og hvilke risici der er forbundet med projektet.
Det anbefales at få juridisk rådgivning, så du undgår at overtræde finansielle regler eller markedsføringsloven.
Husk også at være tydelig omkring skatteforhold og eventuelle forpligtelser, så du ikke utilsigtet får problemer med SKAT. Endelig er ærlig og engagerende kommunikation helt afgørende – opbyg tillid ved løbende at opdatere dine støtter og leve op til de løfter, du giver i kampagnen. Med styr på juraen og en gennemtænkt strategi øger du chancen for at få en både lovlig og succesfuld crowdfunding-kampagne.