Crowdfunding er blevet en populær og tilgængelig måde for både iværksættere og etablerede virksomheder at rejse kapital på. Med et par klik kan man nå ud til tusindvis af potentielle investorer eller bidragydere, der hver især kan være med til at realisere nye idéer og projekter. Men selvom crowdfunding åbner op for mange muligheder, følger der også en række juridiske krav og regler, som virksomheder skal overholde.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter, du skal kende til, hvis din virksomhed overvejer at benytte sig af crowdfunding. Vi ser nærmere på alt fra markedsføringsregler og finansieringslovgivning til håndtering af persondata og skattemæssige forhold. På den måde kan du skabe de bedste forudsætninger for en succesfuld og lovlig crowdfunding-kampagne – uden at overse væsentlige faldgruber.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en virksomhed, iværksætter eller projektindehaver rejser kapital ved at indsamle mindre beløb fra en stor gruppe mennesker, typisk gennem digitale platforme. I stedet for at søge traditionel finansiering hos banker eller investorer, kan man via crowdfunding få økonomisk støtte direkte fra private personer, som enten får en belønning, en andel i projektet eller tilbagebetaling med eller uden renter, afhængigt af crowdfunding-modellen.
Populariteten skyldes især, at crowdfunding gør det lettere for nye virksomheder og projekter at skaffe kapital og samtidig skabe et engageret netværk af støtter og potentielle kunder.
Det giver mulighed for at teste idéer på markedet, skabe opmærksomhed om projektet og opbygge loyalitet, allerede inden produktet eller virksomheden er lanceret. Samtidig har digitale platforme gjort det hurtigt og overskueligt at nå ud til mange mennesker, hvilket har været med til at øge interessen for crowdfunding de seneste år.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
De vigtigste juridiske begreber inden for crowdfunding
Når din virksomhed arbejder med crowdfunding, er det afgørende at kende de centrale juridiske begreber, der regulerer området. Først og fremmest bør du forstå forskellen mellem de forskellige former for crowdfunding: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet peer-to-peer lending) og investeringsbaseret crowdfunding.
Hver type har forskellig juridisk regulering, særligt når det gælder investeringsbaseret crowdfunding, hvor der ofte gælder regler om værdipapirer og investorbeskyttelse. Et væsentligt begreb er “prospektpligt”, som betyder, at visse kapitalrejsninger kræver, at virksomheden udarbejder og offentliggør et prospekt med information om investeringen, hvis det samlede beløb overstiger en vis grænse.
Samtidig skal du være opmærksom på begrebet “egnethedsvurdering” – altså kravet om at vurdere, om en investering er egnet for den enkelte investor, hvilket især gælder ved investeringsbaserede platforme.
Et andet centralt begreb er “hvidvasklovgivningen”, som stiller krav om kundekendskabsprocedurer (KYC – know your customer) og rapportering for at forhindre økonomisk kriminalitet. Herudover er “aftaleret” og “forbrugeraftaleloven” relevante, fordi du skal sikre, at alle aftaler mellem virksomheden, platformen og bidragyderne er juridisk gyldige og forståelige, og at forbrugerne får tilstrækkelig information om deres rettigheder og risici.
Endelig spiller databeskyttelse og GDPR en stor rolle, da der håndteres mange personoplysninger på crowdfunding-platforme, hvilket kræver klare samtykker og sikker databehandling. Samlet set er forståelsen af disse begreber afgørende for at drive lovlig og tillidsvækkende crowdfunding, så både virksomhed og bidragydere er korrekt beskyttede og informeret om deres rettigheder og pligter.
Krav til markedsføring og kommunikation med investorer
Når din virksomhed markedsfører et crowdfunding-projekt og kommunikerer med potentielle investorer, gælder der en række juridiske krav, som skal sikre gennemsigtighed og beskytte investorerne mod vildledning. Ifølge markedsføringsloven må informationen om projektet ikke være urigtig eller vildledende, og alle væsentlige vilkår, risici og forbehold skal fremgå tydeligt.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Det betyder blandt andet, at du skal være åben om både muligheder og risici forbundet med investeringen, ligesom du ikke må love eller antyde et afkast, som ikke kan dokumenteres.
Hvis du indsamler større beløb eller henvender dig til mange investorer, kan der desuden gælde særlige krav om udarbejdelse af prospekter efter kapitalmarkedsloven. Det er derfor vigtigt at sikre, at al skriftlig og mundtlig kommunikation – både på platforme, sociale medier og i direkte kontakt – lever op til gældende regler, så du undgår juridiske problemer og bevarer tilliden hos dine investorer.
Lovgivning om finansiering og indsamling af kapital
Når din virksomhed ønsker at rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at kende de gældende regler for finansiering og indsamling af kapital i Danmark. Crowdfunding-aktiviteter kan være underlagt både den danske lovgivning og EU-regulering, afhængigt af kampagnens omfang og karakter.
Særligt relevant er Lov om Crowdfunding-platforme, som trådte i kraft i 2021 og implementerer EU’s forordning om europæiske udbydere af crowdfunding-tjenester. Loven opstiller krav til både platforme og virksomheder, herunder krav om godkendelse, gennemsigtighed og informationspligt over for investorer.
Hvis din crowdfunding-kampagne indebærer udbud af værdipapirer eller lånebaseret crowdfunding, kan du også være omfattet af reglerne om prospektpligt, der kræver, at du udarbejder et prospekt, hvis du henter mere end et bestemt beløb.
Derudover skal du sikre, at indsamlingen overholder reglerne om hvidvask og finansiel regulering, hvilket betyder, at der kan være krav om identifikation af investorer og rapportering til myndigheder. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i de juridiske rammer, inden du går i gang med at indsamle kapital via crowdfunding.
Persondata, GDPR og ansvar over for bidragydere
Når din virksomhed gennemfører en crowdfundingkampagne, indsamles der ofte personoplysninger fra bidragydere, såsom navne, e-mailadresser og betalingsoplysninger. Det betyder, at I som virksomhed bliver dataansvarlige og skal overholde reglerne i persondataforordningen (GDPR). Det indebærer blandt andet, at I skal informere bidragyderne om, hvordan deres oplysninger behandles, opbevare data sikkert, og kun indsamle de nødvendige oplysninger til formålet.
Derudover skal I sikre, at personoplysninger ikke videregives til uvedkommende, og at bidragyderne har mulighed for at få indsigt i eller slettet deres oplysninger, hvis de ønsker det.
Overtrædelse af GDPR kan føre til betydelige bøder, så det er vigtigt at have styr på databehandlingspolitikker og procedurer, allerede inden kampagnen lanceres. Husk også at være opmærksom på, om I benytter eksterne platforme til jeres crowdfunding, da disse også kan have egne krav og politikker, som skal overholdes i relation til persondata.
Skatteforhold ved crowdfunding – hvad skal du være opmærksom på?
Når din virksomhed benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, da indtægter fra crowdfunding sjældent er skattefri. Modtager din virksomhed midler gennem donationer, salg af produkter (reward-baseret crowdfunding) eller investeringer (equity-crowdfunding), skal pengene typisk beskattes som almindelig indkomst eller som omsætning i virksomheden.
Det betyder, at du skal indberette indtægterne til SKAT og betale skat af dem, uanset om du har opnået det fulde finansieringsmål eller ej. Vær også opmærksom på, at hvis du tilbyder modydelser, såsom produkter eller rabatter, kan der være momspligt på indsamlingen.
Det er derfor afgørende, at du holder styr på regnskabet og dokumenterer alle transaktioner korrekt. Endelig kan der være særlige regler, hvis crowdfunding foregår via udenlandske platforme, hvilket kan medføre yderligere skattemæssige og administrative forpligtelser. For at undgå ubehagelige overraskelser anbefales det at rådføre sig med en revisor eller skatterådgiver med erfaring inden for crowdfunding.
Konflikter, ansvar og risikohåndtering for virksomheder
Konflikter kan let opstå i crowdfunding-projekter, eksempelvis hvis projektet ikke lever op til bidragydernes forventninger, eller hvis der opstår uenighed om anvendelsen af de indsamlede midler. Som virksomhed er det derfor afgørende at have klare aftaler, gennemsigtig kommunikation og realistiske løfter over for alle involverede parter.
Det juridiske ansvar kan variere afhængigt af crowdfunding-modellen (donation, reward, lån eller investering), men fælles er, at virksomheden skal kunne dokumentere, hvordan midlerne anvendes, og sikre, at alle vilkår overholdes. Risikohåndtering bør indtænkes fra start, fx gennem tydelige vilkår i kampagnen, løbende opdateringer til bidragydere og eventuelt forsikringer, der dækker centrale risici.
Det er også vigtigt at være opmærksom på mulige krav om tilbagebetaling, hvis projektet ikke realiseres, samt at have styr på tvistløsningsprocesser, hvis der opstår uenigheder. Ved at prioritere ansvarlighed og risikostyring kan virksomheden minimere potentielle konflikter og styrke tilliden til både projektet og virksomheden som helhed.