Som iværksætter vil du på et eller andet tidspunkt støde på begreberne sikkerhedsstillelse og pant – især hvis du har brug for finansiering til at starte eller vækste din virksomhed. Banker, investorer og andre långivere ønsker ofte en form for sikkerhed, før de låner penge ud, og det kan have stor betydning for både din virksomheds økonomi og din personlige risiko.
Men hvad dækker begreberne egentlig over, hvornår bliver de relevante, og hvilke konsekvenser kan de få for dig som iværksætter? I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og pant, så du er bedre klædt på til at tage informerede beslutninger, når du står over for krav om at stille sikkerhed. Vi ser nærmere på de forskellige former for pant, de risici du skal være opmærksom på, og giver dig konkrete råd til, hvordan du bedst håndterer dialogen med banker og investorer.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er begreber, der ofte dukker op, når du som iværksætter skal optage lån eller indgå aftaler med investorer og banker. Kort fortalt handler sikkerhedsstillelse om, at du giver långiveren en form for garanti for, at du kan tilbagebetale dit lån.
Pant er en særlig form for sikkerhed, hvor du stiller noget af værdi – for eksempel virksomhedens maskiner, varelager eller måske din private bolig – som garanti for lånet. Hvis du ikke kan betale tilbage som aftalt, har långiveren ret til at sælge det pantsatte aktiv for at få sine penge igen.
Sikkerhedsstillelse og pant giver altså långiveren en tryghed, men betyder samtidig, at du som iværksætter risikerer at miste de aktiver, du har stillet til sikkerhed, hvis virksomheden får økonomiske problemer. Det er derfor vigtigt at forstå, hvad det indebærer, inden du forpligter dig.
Hvornår kræver banker og investorer sikkerhed?
Banker og investorer kræver typisk sikkerhed, når de vurderer, at der er en vis risiko forbundet med at låne penge ud eller investere i din virksomhed. Dette sker ofte, hvis din virksomhed er nystartet, endnu ikke har opbygget et solidt økonomisk fundament, eller hvis din forretningsmodel anses for at være usikker.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Sikkerhedsstillelse fungerer som en garanti for långiveren eller investoren – hvis virksomheden ikke kan overholde sine forpligtelser, kan de gøre krav på de aktiver, der er stillet som sikkerhed.
Det kan for eksempel være relevant i forbindelse med banklån, kassekreditter eller større investeringer, hvor långiver ønsker at minimere sit tab, hvis virksomheden får økonomiske problemer. For iværksættere betyder det, at du ofte skal være klar til at stille aktiver som pant, såsom virksomhedens inventar, varelager eller immaterielle rettigheder, og i nogle tilfælde kan der også blive stillet krav om personlig kaution.
Forskellige former for pant – fra virksomhedspant til ejerpantebrev
Når du som iværksætter skal stille sikkerhed for et lån eller en kredit, vil du ofte støde på forskellige former for pant, der hver især har deres fordele og ulemper. En af de mest anvendte former for pant i erhvervslivet er virksomhedspant, som gør det muligt at stille sikkerhed i en bred vifte af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsmateriel, tilgodehavender og immaterielle rettigheder.
Virksomhedspantet registreres i tinglysningssystemet, og det giver långiveren – typisk banken – en prioriteret ret, hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld.
En anden almindelig form for pant er underpant i specifikke aktiver, fx en bil, maskiner eller fast ejendom, hvor långiveren får sikkerhed i det specifikke aktiv. I mange tilfælde benyttes også ejerpantebreve, der især anvendes ved fast ejendom.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Et ejerpantebrev er et dokument, hvor ejeren af ejendommen udsteder pant i denne til fordel for sig selv og herefter transporterer det til en långiver som sikkerhed. Det særlige ved ejerpantebrevet er, at det kan bruges flere gange som sikkerhed for forskellige lån, så længe det ikke er udnyttet fuldt ud.
Ud over disse former findes også løsøre- og fordringspant, hvor der stilles sikkerhed i løsøre (fx maskiner eller køretøjer) eller i tilgodehavender. Hvilken form for pant, der er relevant for netop din virksomhed, afhænger af virksomhedens aktiver, finansieringsbehov og den enkelte banks eller investors krav. Det er vigtigt at forstå forskellene og konsekvenserne ved de enkelte former for pant, da det kan påvirke både din virksomheds handlefrihed og din egen økonomiske risiko.
Risici og faldgruber ved at stille sikkerhed
Når du som iværksætter stiller sikkerhed – for eksempel i form af virksomhedens aktiver eller måske endda dine private værdier – indebærer det altid en række risici og potentielle faldgruber, som er vigtige at kende til.
Først og fremmest betyder sikkerhedsstillelse, at du risikerer at miste det aktiv, du har stillet som pant, hvis virksomheden ikke kan betale sin gæld. Det kan have store konsekvenser, særligt hvis du har pantsat personlige ejendele såsom bolig eller bil.
Samtidig kan sikkerhedsstillelse begrænse din handlefrihed, fordi aktiver, der er pantsat, ikke frit kan sælges, belånes yderligere eller bruges til andre formål uden långivers samtykke.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, at banker og investorer ofte stiller krav om personlig kaution, hvilket kan indebære, at dit privatøkonomiske råderum påvirkes negativt, hvis virksomheden får økonomiske problemer. Endelig kan manglende overblik over de juridiske konsekvenser og uklare aftaler føre til uforudsete forpligtelser. Derfor bør du altid nøje gennemgå vilkårene og søge professionel rådgivning, inden du stiller sikkerhed – så du ikke løber større risici, end du er indstillet på.
Sådan påvirker pant din virksomheds muligheder
Når du stiller pant for at sikre et lån eller en kredit, har det direkte betydning for din virksomheds handlemuligheder – både nu og i fremtiden. Pant kan være nøglen til at få adgang til finansiering, som ellers kan være svær at opnå, især for nystartede virksomheder uden historik eller stor egenkapital.
Omvendt betyder pantsætningen, at visse aktiver – for eksempel maskiner, varelager eller virksomhedspant – ikke længere kan bruges frit som sikkerhed over for andre långivere.
Det kan begrænse din fleksibilitet, hvis du senere har brug for yderligere finansiering eller ønsker at omstrukturere virksomhedens økonomi.
Derudover kan et højt niveau af pant signalere til samarbejdspartnere og investorer, at virksomheden allerede har forpligtet mange af sine værdier, hvilket kan påvirke deres lyst til at investere eller samarbejde. Derfor er det vigtigt nøje at overveje, hvilke aktiver du stiller til sikkerhed, og hvordan det påvirker din virksomheds fremtidige muligheder for vækst og udvikling.
Gode råd til iværksættere om sikkerhedsstillelse
Når du som iværksætter bliver bedt om at stille sikkerhed, er det vigtigt, at du nøje overvejer konsekvenserne – både for din virksomhed og din privatøkonomi. Undersøg altid, hvilke alternativer der findes, før du accepterer at stille personlig sikkerhed, som for eksempel kaution eller pant i din private bolig.
Gennemgå aftalevilkårene grundigt og overvej at få en rådgiver, fx en advokat eller revisor, til at gennemlæse dokumenterne, så du er helt klar over, hvad du forpligter dig til.
Husk, at du altid kan forsøge at forhandle vilkårene med banken eller investor – måske kan du nøjes med virksomhedspant fremfor personlig hæftelse, eller du kan begrænse pantets omfang. Endelig er det afgørende, at du har styr på virksomhedens økonomi og likviditet, så du minimerer risikoen for, at pantet bliver aktiveret. En gennemtænkt tilgang til sikkerhedsstillelse kan give dig bedre betingelser og tryghed, både nu og i fremtiden.