Når du optager et lån – hvad enten det er som privatperson eller virksomhed – vil banken eller långiveren ofte kræve en form for sikkerhed for at beskytte sig mod risikoen for tab. Det kan ske i form af sikkerhedsstillelse eller kaution, som begge er vigtige begreber, når det handler om lån og kredit. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed eller at kautionere, og hvilke konsekvenser kan det have for dig?
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse og kaution. Du får indblik i, hvad begreberne dækker over, hvilke former der findes, og hvordan de typisk bruges i lånesammenhæng. Vi ser også nærmere på de risici og forpligtelser, der følger med, hvis du vælger at stille sikkerhed eller påtage dig rollen som kautionist for en anden.
Målet er at give dig et solidt overblik, så du er bedre rustet til at træffe en velovervejet beslutning, hvis du står over for at skulle stille sikkerhed eller kaution i forbindelse med et lån.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
>>
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og kaution?
Sikkerhedsstillelse og kaution er to begreber, der ofte dukker op, når du skal optage lån eller indgå aftaler, hvor der kræves en form for garanti for, at forpligtelserne bliver opfyldt. Sikkerhedsstillelse betyder, at du som låntager giver långiveren en form for garanti – typisk i form af pant i et aktiv som for eksempel fast ejendom, bil eller værdipapirer.
Det vil sige, at hvis du ikke kan betale lånet tilbage som aftalt, har långiveren ret til at tage det stillede aktiv og sælge det for at dække sit tilgodehavende.
Kaution, derimod, handler om, at en tredje person – kaldet kautionisten – indestår for, at låntageren opfylder sine forpligtelser.
Hvis låntageren ikke kan betale, kan långiveren kræve pengene af kautionisten, som altså overtager ansvaret for gælden. Kaution bruges ofte, hvis låntageren ikke selv kan stille tilstrækkelig sikkerhed eller har en svag økonomi, og det kan både være privatpersoner, forældre, ægtefæller eller virksomheder, der kautionerer.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Begge begreber har det til fælles, at de giver långiver ekstra tryghed for, at lånet bliver betalt tilbage, men de indebærer også store forpligtelser og risici for den, som stiller sikkerheden eller kautionen. Det er derfor vigtigt at forstå, hvad det indebærer, før du indgår sådanne aftaler, da du potentielt kan risikere at miste værdier eller hæfte for andres gæld.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse
Når man taler om sikkerhedsstillelse i forbindelse med lån eller kredit, findes der flere almindelige former, som långivere ofte kræver. Den mest udbredte er pant i fast ejendom, hvor for eksempel et hus eller en lejlighed stilles som sikkerhed for et lån – det vil sige, at banken kan tage ejendommen, hvis lånet ikke tilbagebetales.
En anden ofte anvendt form er pant i løsøre, som kan være alt fra biler til maskiner eller værdifuldt udstyr. Derudover benyttes også virksomhedspant, hvor en virksomhed stiller hele eller dele af sine aktiver som sikkerhed.
Endelig er kaution en meget brugt sikkerhed, hvor en eller flere personer forpligter sig til at betale lånet, hvis hovedlåntageren ikke kan. Valget af sikkerhed afhænger af både typen af lån, lånets størrelse og långivers risikovurdering, og det er derfor vigtigt at forstå, hvilken form for sikkerhedsstillelse der er tale om, før man indgår en aftale.
Kautionsformer: Enkeltmandskaution, selvskyldnerkaution og flere
Når det kommer til kaution, findes der flere forskellige former, som hver har deres egne kendetegn og juridiske konsekvenser. En af de mest almindelige er enkeltmandskaution, hvor én person (kautionisten) hæfter for hele gælden, hvis hoveddebitor ikke kan betale.
Selvskyldnerkaution er en anden udbredt form; her kan kreditor kræve betaling direkte fra kautionisten, uden først at skulle forsøge at inddrive gælden hos hoveddebitor. Det betyder, at risikoen for kautionisten er større ved selvskyldnerkaution end ved simpel kaution, hvor kreditor først skal dokumentere, at hoveddebitor ikke kan betale.
Ud over disse findes der også flere andre former, såsom fælleskaution, hvor flere kautionister hæfter sammen, typisk solidarisk, hvilket betyder, at kreditor kan kræve hele beløbet hos én af dem. Det er derfor vigtigt at forstå de forskellige kautionsformer, da de har væsentlig betydning for den risiko og hæftelse, du påtager dig som kautionist.
Risici og forpligtelser for kautionisten
Når du påtager dig rollen som kautionist, indebærer det betydelige risici og forpligtelser, som du bør være fuldt ud opmærksom på. Som kautionist hæfter du for låntagers gæld, hvis denne ikke selv kan betale – og i mange tilfælde kan kreditor kræve, at du betaler hele beløbet, inklusive renter og omkostninger, uden først at gøre krav hos låntageren.
Dette gælder især ved selvskyldnerkaution. Det betyder, at din egen økonomi kan komme under pres, og du risikerer at skulle indfri gælden med dine egne midler eller værdier, f.eks. opsparing eller bolig.
Derudover kan en kautionsforpligtelse påvirke dine muligheder for selv at optage lån, fordi banken vil betragte dig som økonomisk forpligtet. Det er derfor vigtigt at forstå alle vilkår og konsekvenser, før du underskriver en kautionserklæring – og at være klar over, at du som kautionist kan ende med at hæfte for mere, end du umiddelbart forventer.
Sådan påvirker sikkerhedsstillelse dit låneforhold
Når du stiller sikkerhed for et lån – for eksempel i form af pant i din bolig eller ved at en anden kautionerer for dig – har det direkte betydning for dit låneforhold. Først og fremmest kan banken eller långiveren være mere villig til at give dig lånet, fordi deres risiko for tab bliver mindre, hvis du ikke kan betale tilbage.
Ofte kan du også opnå bedre lånevilkår, såsom lavere rente eller mulighed for at låne et større beløb, netop fordi långiveren har en ekstra sikkerhed.
Omvendt indebærer sikkerhedsstillelse, at du eller en tredjepart risikerer at miste det stillede aktiv (fx din bolig eller opsparing), hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt. Det er derfor vigtigt at overveje konsekvenserne grundigt, da sikkerhedsstillelsen skaber en tættere forbindelse mellem din økonomi og dine forpligtelser over for långiveren.
Gode råd, før du stiller sikkerhed eller kaution
Inden du påtager dig at stille sikkerhed eller kaution for andres lån eller forpligtelser, er det vigtigt, at du grundigt overvejer konsekvenserne. Start med at sætte dig ind i de præcise vilkår i aftalen – læs altid det med småt, og spørg ind til alt, du er i tvivl om.
Vær opmærksom på, at du kan blive økonomisk ansvarlig, hvis den primære låntager ikke kan betale, og at dette kan få betydelige følger for din egen økonomi, for eksempel i forhold til fremtidige lånemuligheder eller din kreditvurdering.
Overvej altid, om du har råd til at dække gælden, hvis det skulle blive nødvendigt.
Det kan også være en god idé at rådføre sig med en uvildig økonomisk rådgiver eller advokat, inden du skriver under, så du er sikker på at forstå alle risici og forpligtelser. Endelig bør du tage en snak med låntageren om, hvordan og hvornår tilbagebetaling forventes, og eventuelt få en skriftlig aftale om dette.