Når nye investeringer skal på plads i en virksomhed, er investoraftalen et af de vigtigste dokumenter, der skal udarbejdes. Denne aftale danner grundlaget for det fremtidige samarbejde mellem stiftere, eksisterende ejere og nye investorer – og fastsætter de juridiske spilleregler, som alle parter skal følge. Derfor er det afgørende at forstå de centrale juridiske punkter i en investoraftale, så både virksomhed og investorer står stærkt, og potentielle konflikter kan undgås.
En investoraftale kan være kompleks, og det er let at overse detaljer, der senere kan få store konsekvenser – både økonomisk og i forhold til ejerskab og indflydelse. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste juridiske aspekter, som du aldrig må overse, når du indgår en investoraftale. Du får indblik i alt fra ejeraftalens betydning, kapitalindskud og ejerandele, til bestyrelsesposter, udvanding, exit-muligheder og meget mere. Målet er at klæde dig bedst muligt på til at forhandle og forstå investoraftalen, uanset om du er iværksætter eller investor.
Ejeraftalens betydning for investoraftalen
Ejeraftalen spiller en central rolle for investoraftalen, da den fastlægger de overordnede rammer for ejernes rettigheder og pligter i selskabet. Når investorer træder ind i virksomheden, vil deres interesser og forventninger ofte blive reguleret gennem en investoraftale.
Men investoraftalen kan ikke stå alene – den tager typisk udgangspunkt i ejeraftalen, som allerede indeholder grundlæggende bestemmelser om blandt andet stemmerettigheder, salg af ejerandele og beslutningsprocesser.
Derfor er det afgørende, at ejeraftalen og investoraftalen er nøje koordineret, så der ikke opstår modstridende regler eller uklarheder. En veludarbejdet ejeraftale sikrer, at investorernes indflydelse og beskyttelse bliver integreret i selskabets overordnede styring, og danner dermed fundamentet for en effektiv og gennemsigtig investoraftale.
Kapitalindskud og ejerandele
Når der indgås en investoraftale, er det helt centralt at fastlægge vilkårene for kapitalindskud og fordelingen af ejerandele. Kapitalindskuddet dækker over det beløb, investoren bidrager med, og kan både ske som kontant indskud eller i form af andre værdier, såsom knowhow eller aktiver.
Det er vigtigt at specificere, om kapitalindskuddet sker i én omgang eller i flere trancher, og hvilke betingelser der eventuelt skal være opfyldt, før næste del udbetales. Ejerandele afgør, hvor stor en del af selskabet investoren får medejerskab i, og dermed også hvilken indflydelse og hvilket økonomisk udbytte investoren kan forvente.
Her er det afgørende at præcisere antallet og typen af aktier eller anparter, som investoren modtager, og om disse er forbundet med særlige rettigheder – eksempelvis præference-aktier. En klar aftale om kapitalindskud og ejerandele minimerer risikoen for misforståelser og sikrer gennemsigtighed for alle parter.
Bestyrelsesposter og stemmerettigheder
Bestyrelsesposter og stemmerettigheder er et af de mest centrale forhold i enhver investoraftale, da de direkte påvirker investorernes mulighed for at få indflydelse på selskabets ledelse og væsentlige beslutninger. Det er afgørende, at aftalen præcist beskriver, hvor mange bestyrelsesposter investorerne er berettiget til, og om de har ret til at udpege specifikke medlemmer.
Derudover regulerer investoraftalen ofte, hvordan stemmerettigheder fordeles på generalforsamlingen, og om visse beslutninger kræver kvalificeret flertal eller vetoret for investorerne.
Dette kan for eksempel være relevant ved beslutninger om ændring af vedtægter, større investeringer eller salg af selskabet. En klar aftale om bestyrelsesposter og stemmerettigheder minimerer risikoen for konflikter og sikrer, at både investorer og stiftere har gennemsigtighed omkring, hvordan magten i selskabet fordeles.
Vilkår for udvanding og fremtidige investeringsrunder
Når man indgår en investoraftale, er det afgørende at forstå, hvordan udvanding (dilution) af ejerandele kan påvirke både stiftere og investorer i forbindelse med fremtidige investeringsrunder. Udvanding opstår typisk, når virksomheden udsteder nye aktier for at tiltrække yderligere kapital, hvilket kan betyde, at de eksisterende ejers andel af selskabet mindskes.
Her er det væsentligt at være opmærksom på, om der er aftalt særlige beskyttelsesmekanismer, som f.eks. anti-udvanding-klausuler eller forkøbsret, der giver eksisterende investorer mulighed for at købe nye aktier og dermed opretholde deres ejerandel.
Investoraftalen bør også præcisere, hvordan værdiansættelsen af virksomheden skal fastsættes i fremtidige runder, da dette har stor betydning for, hvor meget eksisterende ejere udvandes. Klare og gennemtænkte vilkår på dette punkt skaber forudsigelighed og tryghed for alle parter, og kan i sidste ende være afgørende for, om virksomheden kan tiltrække den nødvendige kapital til videre vækst.
Exit-muligheder og forkøbsret
Exit-muligheder og forkøbsret er centrale elementer i enhver investoraftale, da de regulerer, hvordan og hvornår investorer og stiftere kan sælge deres ejerandele – og til hvem. Exit-muligheder dækker typisk over scenarier som salg af virksomheden, børsnotering eller overdragelse af aktier til tredjepart.
Her er det afgørende at fastlægge klare vilkår, der både beskytter investorernes mulighed for at realisere et afkast og virksomhedens fortsatte stabilitet. Forkøbsret betyder, at eksisterende ejere får tilbudt at købe aktier, der ønskes solgt, før de kan sælges til eksterne parter.
Dette sikrer, at kontrol over selskabet forbliver hos de nuværende ejere, og forhindrer uønskede nye deltagere i ejerkredsen. Det er vigtigt at præcisere i aftalen, hvordan forkøbsretten skal udnyttes – for eksempel hvilke tidsfrister der gælder, og til hvilken pris aktierne kan erhverves. Uden klare regler om exit og forkøbsret kan der opstå konflikter, som kan skade både investorer og virksomheden på længere sigt.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Tavshedspligt og konkurrenceklausuler
Tavshedspligt og konkurrenceklausuler er centrale elementer i enhver investoraftale, da de beskytter virksomhedens forretningshemmeligheder og kommercielle interesser. Tavshedspligten forpligter både investorer og stiftere til ikke at videregive fortrolige oplysninger om virksomheden, dens teknologier, kundelister, forretningsplaner eller andre følsomme forhold til uvedkommende.
Dette er afgørende for at sikre, at virksomhedens konkurrenceevne ikke svækkes, hvis parterne senere går hver til sit.
Konkurrenceklausuler kan desuden forhindre, at nøglepersoner eller investorer engagerer sig i konkurrerende aktiviteter eller starter en lignende virksomhed i en nærmere defineret periode efter deres exit. Det er vigtigt, at sådanne klausuler udformes præcist, så de både er lovlige og rimelige, og ikke unødigt begrænser parternes fremtidige muligheder, men samtidig giver virksomheden den nødvendige beskyttelse.
Retten til information og due diligence
Retten til information og due diligence er en central del af enhver investoraftale, da den sikrer, at investorer har adgang til de nødvendige oplysninger om selskabets økonomiske og driftsmæssige forhold. Typisk vil investorer kræve løbende rapportering, adgang til regnskaber, budgetter og andre væsentlige dokumenter, så de kan følge virksomhedens udvikling og reagere rettidigt på eventuelle udfordringer.
Samtidig giver due diligence-processen investorerne mulighed for, inden investeringen gennemføres, at undersøge selskabets juridiske, økonomiske og operationelle forhold i dybden.
Det er afgørende at få aftalt klare rammer for informationspligten og due diligence-rettighederne i investoraftalen, da mangelfuld adgang til information kan føre til mistillid og konflikter mellem parterne. For iværksætteren betyder det, at man skal være parat til at give investorerne den nødvendige gennemsigtighed, men også være opmærksom på at begrænse informationsudvekslingen til det, der er rimeligt og proportionelt, for at beskytte virksomhedens fortrolige oplysninger.
Tvistløsning og lovvalg
Når flere parter indgår en investoraftale, er det afgørende at forholde sig til, hvordan eventuelle uenigheder og fortolkningstvister skal håndteres – herunder hvilket lands love, der skal gælde for aftalen. Tvistløsning og lovvalg er ofte oversete, men juridisk set helt centrale punkter, som kan få stor betydning, hvis samarbejdet på et tidspunkt løber ind i problemer.
Typisk vil investoraftalen indeholde en klausul om, hvorvidt tvister skal afgøres ved de almindelige domstole eller gennem voldgift.
Voldgift har den fordel, at processen ofte er hurtigere, mere diskret og at afgørelsen ikke offentliggøres, hvilket mange investorer og iværksættere foretrækker. Til gengæld kan det også være dyrere end almindelig retssagsbehandling. I denne forbindelse skal det også fastlægges, hvor voldgiftsretten skal finde sted, og hvilket sprog der skal anvendes under behandlingen.
Derudover er det vigtigt at aftale, hvilket lands eller hvilken jurisdiktions lovgivning der skal gælde for aftalen, da dette kan påvirke både fortolkningen af aftalens bestemmelser og rettighederne ved en eventuel konflikt.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
For danske virksomheder og investorer vil dansk ret oftest være det naturlige valg, men hvis der er udenlandske investorer involveret, kan der opstå et ønske om at vælge et andet lands lovgivning – eksempelvis engelsk ret, som er udbredt i internationale investeringer.
Det er afgørende, at parterne er bevidste om konsekvenserne af det valgte lovvalg, og at det klart og tydeligt fremgår af investoraftalen. Mangelfulde eller uklare bestemmelser om tvistløsning og lovvalg kan resultere i langvarige og dyre stridigheder om selve rammerne for konfliktløsning, hvilket kan underminere værdien af hele aftalen. Derfor bør tvistløsningsklausuler og lovvalg ikke kun betragtes som standardformuleringer, men som væsentlige risikopunkter, der kræver grundig overvejelse og ofte rådgivning fra juridiske eksperter.