Når virksomheder søger finansiering, er sikkerhedsstillelse ofte et centralt element i dialogen med långivere. Sikkerhed kan antage mange former – fra pant i fast ejendom til virksomhedspant eller kaution – men fælles for dem alle er, at de tjener som garanti for långiverens mulighed for at få sit tilgodehavende dækket, hvis låntager ikke kan opfylde sine forpligtelser. For virksomheder er det derfor afgørende at forstå de juridiske rammer, som gælder for sikkerhedsstillelse, samt de risici og strategiske valg, der følger med.
Denne artikel dykker ned i de vigtigste juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse, som virksomheder bør være opmærksomme på, når de optager lån. Vi gennemgår både de forskellige typer af sikkerhed, det lovgivningsmæssige grundlag, vurderingen af risici og de mulige konsekvenser, hvis låneforholdet ikke overholdes. Endelig ser vi nærmere på, hvordan virksomheder strategisk kan forholde sig til valg og håndtering af sikkerhedsstillelse. Målet er at give et klart overblik og praktisk indsigt, der kan styrke virksomheders beslutningsgrundlag i forbindelse med erhvervsfinansiering.
Typer af sikkerhedsstillelse i erhvervsfinansiering
I erhvervsfinansiering findes der flere forskellige typer af sikkerhedsstillelse, som virksomheder kan anvende for at opnå lån eller kredit. De mest almindelige former inkluderer pant i fast ejendom, virksomhedspant, løsøre- og varelagerpant samt kaution. Pant i fast ejendom indebærer, at långiver får sikkerhed i virksomhedens bygninger eller grunde, hvilket ofte bruges ved større lån.
Virksomhedspant er en fleksibel løsning, hvor virksomheden stiller sikkerhed i en bredere pulje af aktiver, såsom debitorer, varelager og driftsudstyr.
Løsøre- og varelagerpant anvendes typisk i brancher med store mængder omsætningsaktiver, for eksempel detailhandel eller produktion. Kaution betyder, at en tredjepart – ofte ejere eller ledende medarbejdere – hæfter personligt for virksomhedens forpligtelser. Valget af sikkerhedstype afhænger blandt andet af virksomhedens aktiver, finansieringsbehov og långivers krav, og det er vigtigt at kende de juridiske implikationer af de forskellige muligheder.
Det juridiske grundlag for sikkerhedsstillelse
Det juridiske grundlag for sikkerhedsstillelse i erhvervsfinansiering tager udgangspunkt i både aftaleretlige og tingsretlige principper. Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån, indgås der typisk en skriftlig aftale mellem långiver og låntager, hvor de nærmere vilkår for sikkerhedsstillelsen fastlægges.
Herudover reguleres de forskellige former for sikkerhed, såsom pant i løsøre, ejendom eller virksomhedspant, af specifikke bestemmelser i eksempelvis tinglysningsloven, panteloven og kreditaftaleloven. Disse regler sikrer, at långivers ret til sikkerheden er beskyttet over for tredjemand og fastlægger de formelle krav, der skal være opfyldt for at en sikkerhedsstillelse er gyldig og kan gøres gældende i tilfælde af virksomhedens misligholdelse.
Det er derfor afgørende, at virksomheder nøje overholder de juridiske krav, herunder korrekt dokumentation og eventuel tinglysning, for at undgå tvister og sikre, at sikkerhedsstillelsen har den tilsigtede retsvirkning.
Vurdering og håndtering af risici ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed i forbindelse med låneoptagelse, er det afgørende at foretage en grundig vurdering og løbende håndtering af de risici, der er forbundet hermed. Først og fremmest består risikoen i, at virksomheden kan miste kontrollen over de aktiver, der stilles som sikkerhed – eksempelvis ejendomme, maskiner eller tilgodehavender – hvis lånet misligholdes.
Det er derfor vitalt, at virksomheden nøje analyserer, hvilke aktiver der kan undværes i tilfælde af realisation, og hvordan en eventuel udlæg eller tvangsrealisering vil påvirke driften.
Hertil kommer den juridiske risiko for, at sikkerheden ikke er gyldigt etableret, eller at der opstår tvister om prioritetsstillingen i forhold til andre kreditorer, hvilket kan føre til uforudsete tab. Virksomheden bør også tage højde for ændringer i aktivernes værdi over tid, da væsentlige værdifald kan resultere i utilstrækkelig sikkerhedsdækning og krav fra långivers side om supplerende sikkerhedsstillelse.
For at håndtere disse risici bør virksomheden inddrage juridiske og økonomiske rådgivere tidligt i processen, sikre sig at alle sikkerhedsdokumenter er korrekt udarbejdet og tinglyst, samt indarbejde løbende overvågning af aktivernes værdi og markedssituation.
Desuden bør virksomheden have beredskabsplaner for håndtering af potentielle konflikter eller misligholdelse, herunder en klar forståelse af de rettigheder og forpligtelser, der følger af sikkerhedsstillelsen. Samlet set kræver en ansvarlig risikohåndtering et tæt samspil mellem ledelse, rådgivere og långiver, så virksomheden både kan opnå de ønskede finansieringsmuligheder og minimere de negative konsekvenser, der kan følge af at stille sikkerhed for virksomhedens lån.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her >>
Konsekvenser ved misligholdelse og realisation af sikkerhed
Hvis en virksomhed misligholder sine forpligtelser i henhold til et lån, kan det få alvorlige konsekvenser, især når der er stillet sikkerhed. Ved misligholdelse – eksempelvis manglende betaling af afdrag eller renter – får långiver som udgangspunkt ret til at gøre sikkerheden gældende.
Det betyder, at långiver kan realisere sikkerheden, hvilket typisk indebærer, at aktivet, der er stillet som sikkerhed (f.eks. ejendom, maskiner eller varelager), kan sælges for at dække det udestående beløb. Processen for realisation af sikkerhed afhænger af både aftalegrundlaget og de relevante lovregler, herunder reglerne om tvangsfuldbyrdelse.
For virksomheden kan dette medføre tab af vigtige aktiver, forringet drift og i værste fald konkurs, hvis provenuet fra realisationen ikke dækker gælden fuldt ud. Samtidig kan misligholdelse skade virksomhedens kreditværdighed og fremtidige muligheder for finansiering. Derfor er det afgørende, at virksomheder nøje vurderer deres evne til at overholde låneforpligtelser og konsekvenserne ved at stille sikkerhed, før aftaler indgås.
Strategiske overvejelser for virksomheder ved valg af sikkerhed
Når virksomheder skal vælge, hvilken type sikkerhed de vil stille i forbindelse med et lån, er det afgørende at foretage en grundig strategisk vurdering. Valget af sikkerhed kan have betydelige konsekvenser for virksomhedens likviditet, handlefrihed og fremtidige finansieringsmuligheder.
- Her kan du læse mere om Ulrich Hejle.
Det er vigtigt at afveje fordele og ulemper ved at stille henholdsvis aktiver (som ejendomme, maskiner eller varelagre) eller mere likvide midler som sikkerhed.
Virksomheden bør blandt andet overveje, om sikkerhedsstillelsen kan begrænse mulighederne for fremtidige investeringer eller optagelse af yderligere lån, hvis aktiverne allerede er pantsat. Derudover kan det have betydning for relationen til långiveren, hvilken type sikkerhed der vælges, da nogle former for sikkerhed kan give banken større tryghed og dermed bedre lånevilkår.
Endelig bør virksomheden inddrage juridisk rådgivning for at sikre, at sikkerhedsstillelsen ikke utilsigtet giver långiveren adgang til vitale dele af virksomheden ved en eventuel misligholdelse. En strategisk tilgang til valg af sikkerhed er derfor afgørende for at balancere risici og muligheder på både kort og lang sigt.