Når virksomheder optager lån eller indgår aftaler med kreditgivere, bliver de ofte mødt med krav om at stille sikkerhed. Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i erhvervslivet, da det både beskytter långiveren og har stor betydning for virksomhedens økonomiske råderum. Men hvad indebærer det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke regler gælder, når det sker i form af virksomhedspant eller kaution?
Denne artikel giver dig et overblik over de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse, med særligt fokus på virksomhedspant og kaution – to af de mest anvendte former i det danske erhvervsliv. Vi ser nærmere på, hvordan reglerne er skruet sammen, hvilke muligheder og forpligtelser der følger med, samt hvilke juridiske rammer, virksomheder skal navigere indenfor.
Uanset om du er virksomhedsejer, rådgiver eller blot interesseret i emnet, klæder denne artikel dig på med viden om fordele, risici og typiske faldgruber, når det gælder sikkerhedsstillelse. Målet er at give dig et solidt grundlag for at tage informerede beslutninger, når du eller din virksomhed står over for at stille sikkerhed i form af virksomhedspant eller kaution.
Hvad er sikkerhedsstillelse?
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb i erhvervslivet og dækker over de foranstaltninger, som en virksomhed eller en person kan stille for at sikre, at en forpligtelse – typisk et lån eller en kredit – bliver overholdt.
Når en långiver yder kredit, ønsker vedkommende ofte en form for garanti for, at pengene bliver betalt tilbage. Det kan ske ved at stille sikkerhed, hvilket vil sige, at der enten udpeges bestemte aktiver (f.eks. ejendom, maskiner eller varelager) eller påtages en forpligtelse (f.eks. kaution), som långiveren kan gøre krav på, hvis låntager ikke kan betale sin gæld.
Sikkerhedsstillelse kan tage mange former, men formålet er grundlæggende at mindske långivers risiko og dermed ofte gøre det nemmere for virksomheden at opnå finansiering.
Virksomhedspant: En introduktion til regler og muligheder
Virksomhedspant er en form for sikkerhed, hvor en virksomhed kan stille en samlet pant i en bred vifte af sine aktiver for at sikre lån eller andre forpligtelser. Dette kan omfatte eksempelvis varelager, driftsinventar, tilgodehavender og visse immaterielle rettigheder, men ikke fast ejendom eller allerede pantsatte aktiver.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Reglerne om virksomhedspant findes primært i virksomhedspanteloven, som fastlægger, hvilke aktiver der kan omfattes, og hvordan pantsætningen skal tinglyses for at være gyldig over for tredjemand.
Virksomhedspant giver virksomheder fleksible muligheder for at stille sikkerhed uden at skulle pantsætte enkeltaktiver hver for sig, og det anvendes ofte i forbindelse med erhvervslån eller kreditfaciliteter. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at långiver får fortrinsret til de pantsatte aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, hvilket kan få væsentlige konsekvenser for virksomhedens drift og muligheder i en eventuel konkurs.
Kaution som sikkerhed: Typer og forpligtelser
Kaution er en almindelig form for sikkerhedsstillelse, hvor en eller flere personer – kautionister – forpligter sig til at betale en virksomheds gæld, hvis virksomheden ikke selv kan opfylde sine forpligtelser over for kreditor. Der findes flere typer kaution, herunder simpel kaution og selvskyldnerkaution.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her >>
Ved simpel kaution kan kreditor først kræve betaling fra kautionisten, når det er konstateret, at virksomheden ikke kan betale. Ved selvskyldnerkaution kan kreditor derimod gå direkte til kautionisten, så snart virksomheden misligholder aftalen.
Kautionisten påtager sig altså en betydelig økonomisk risiko, og det er vigtigt at være opmærksom på, at forpligtelsen ofte gælder hele gældsbeløbet, medmindre andet er aftalt. Kautionen kan være tidsbegrænset eller ubegrænset, og det anbefales altid at få juridisk rådgivning, inden man indgår en kautionsaftale, da det kan have store konsekvenser for ens privatøkonomi.
Lovgivningens rammer for virksomhedspant og kaution
Lovgivningen omkring virksomhedspant og kaution er primært reguleret af tinglysningsloven, virksomhedspanteloven og aftaleloven. Et virksomhedspant kan kun oprettes af erhvervsdrivende virksomheder og skal tinglyses for at være gyldigt og opnå beskyttelse mod kreditorer.
Loven stiller krav til, hvilke aktiver der kan omfattes af virksomhedspantet, herunder for eksempel varelager, driftsinventar og tilgodehavender, men ikke fast ejendom eller visse andre aktiver.
For så vidt angår kaution, er det især reglerne i aftaleloven og kreditaftaleloven, der sætter rammerne for, hvordan og hvornår en kaution er bindende. Kautionserklæringer skal være klare og tydelige, og långiver har oplysningspligt over for kautionisten.
Derudover gælder der særlige regler om forbrugerbeskyttelse, hvis kautionisten er en fysisk person uden erhvervsmæssigt tilknytning til låntageren. Samlet set skal både virksomhedspant og kaution opfylde en række formkrav og indholdsmæssige krav for at være gyldige og effektive, og det er afgørende, at virksomheder og kautionister er opmærksomme på disse regler for at undgå ugyldighed eller uforudsete forpligtelser.
Fordele og risici for både långiver og virksomhed
Når der stilles sikkerhed i form af virksomhedspant eller kaution, indebærer det både fordele og risici for såvel långiver som virksomhed. For långiver giver sikkerheden en større tryghed for, at lånet tilbagebetales, idet der er mulighed for at få dækket sit tilgodehavende gennem pantet eller ved at gøre krav gældende over for en kautionist.
Dette kan samtidig gøre långiveren mere villig til at yde lån eller tilbyde bedre vilkår, såsom lavere rente eller længere løbetid.
For virksomheden kan sikkerhedsstillelse således være en adgangsbillet til finansiering, som ellers ikke ville være mulig, eller til gunstigere lånevilkår. Omvendt indebærer sikkerhedsstillelse også risici. Hvis virksomheden ikke kan overholde sine forpligtelser, risikerer den at miste de pantsatte aktiver, hvilket kan få alvorlige konsekvenser for driften.
For en kautionist kan den økonomiske forpligtelse blive betydelig, hvis virksomheden misligholder lånet. Derudover kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da de pantsatte aktiver ikke frit kan disponeres over. Det er derfor vigtigt, at både långiver og virksomhed nøje overvejer både de potentielle fordele og de mulige risici, før der indgås aftaler om sikkerhedsstillelse.
Typiske faldgruber og juridiske udfordringer
Når virksomheder stiller sikkerhed i form af virksomhedspant eller kaution, opstår der ofte en række faldgruber og juridiske udfordringer, som både långiver og virksomhed bør være opmærksomme på. En af de mest almindelige fejl er manglende overblik over, hvilke aktiver der reelt omfattes af virksomhedspantet, hvilket kan føre til tvister om, hvilke værdier långiver kan gøre krav på ved misligholdelse.
Desuden ses det jævnligt, at formkravene til oprettelse og tinglysning af virksomhedspant ikke overholdes, hvilket kan medføre ugyldighed eller ringere prioritetsstilling.
For kautionisters vedkommende overses det ofte, at de påtager sig en betydelig og personlig økonomisk risiko, og mange kautionister er ikke tilstrækkeligt oplyst om retsvirkningerne af deres forpligtelse.
Mangelfuld rådgivning eller uklare aftalevilkår kan føre til uforudsete konsekvenser og i værste fald retssager. Endelig kan ændringer i virksomhedens drift eller ejerskab have betydning for gyldigheden og omfanget af sikkerhedsstillelsen, hvilket ikke altid tages i betragtning ved indgåelsen af aftalen. Det er derfor afgørende, at både virksomheder og långivere søger kompetent juridisk rådgivning og sikrer, at alle formalia og krav overholdes.
Gode råd ved indgåelse af aftaler om sikkerhedsstillelse
Når du eller din virksomhed overvejer at stille sikkerhed, enten i form af virksomhedspant eller kaution, er det vigtigt at være grundigt forberedt og opmærksom på de juridiske og økonomiske konsekvenser. Først og fremmest bør du altid gennemgå aftalen nøje og om nødvendigt søge rådgivning hos en advokat med speciale i erhvervsret – særligt fordi små detaljer kan få store konsekvenser ved misligholdelse.
Undersøg, hvilke aktiver der omfattes af sikkerheden, og vær opmærksom på særlige vilkår, der kan begrænse din handlefrihed, eksempelvis i forhold til pantsatte aktiver eller personlige hæftelser.
Vurder desuden nøje, om virksomheden har mulighed for at opfylde sine forpligtelser, og omfanget af det ansvar, som følger med en eventuel kaution.
Endelig er det en god idé at sammenligne flere tilbud fra forskellige långivere, da betingelser og krav til sikkerhedsstillelse kan variere betydeligt. Ved at være grundig og stille de rigtige spørgsmål fra starten kan du minimere risikoen for ubehagelige overraskelser og sikre, at sikkerhedsstillelsen sker på de bedst mulige vilkår for din virksomhed.