Når virksomheder søger finansiering – uanset om det er via lån, investering eller opkøb – er due diligence et uundgåeligt begreb, der hurtigt kommer på dagsordenen. Due diligence handler om grundighed og gennemsigtighed: En systematisk gennemgang og vurdering af virksomhedens økonomiske, juridiske og kommercielle forhold, som investorer, banker eller andre potentielle finansieringspartnere kræver, før de træffer en endelig beslutning. Men hvad indebærer due diligence egentlig, og hvorfor er det så afgørende i forbindelse med finansiering?
Juridisk due diligence er ikke bare en formalitet. Det er en proces, der kan have stor betydning for, om din virksomhed får adgang til kapital – og på hvilke vilkår. En grundig due diligence kan afdække skjulte risici, styrke forhandlingspositionen og sikre, at både virksomhed og investorer træffer informerede beslutninger. Omvendt kan mangelfuld forberedelse eller oversete detaljer få alvorlige konsekvenser for både finansiering og virksomhedens fremtid.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
I denne artikel får du et indblik i, hvad due diligence betyder i en juridisk kontekst, hvilke krav og processer du skal kende til, og hvordan du bedst forbereder din virksomhed. Målet er at give dig overblik og konkrete råd, så du står stærkest muligt i mødet med potentielle investorer eller långivere.
Hvad er due diligence, og hvorfor er det vigtigt ved finansiering?
Due diligence er en grundig undersøgelse og vurdering af en virksomhed, som typisk udføres forud for større finansielle beslutninger, såsom investeringer eller optagelse af lån. Formålet med due diligence er at give långivere, investorer eller andre relevante parter et klart billede af virksomhedens økonomiske, juridiske og kommercielle forhold.
Ved finansiering er due diligence særligt vigtigt, fordi det mindsker risikoen for ubehagelige overraskelser, såsom skjulte gældsforpligtelser, uafklarede kontraktforhold eller potentielle retssager, der kan påvirke virksomhedens evne til at tilbagebetale et lån eller leve op til investeringsaftaler.
For både långiver og låntager sikrer en grundig due diligence-proces, at alle væsentlige informationer er lagt på bordet, så beslutninger kan træffes på et oplyst grundlag. Dermed fungerer due diligence som et vigtigt redskab til at beskytte begge parters interesser og skabe tillid i finansieringsprocessen.
Den juridiske ramme: Hvilke krav stilles ved due diligence?
Den juridiske ramme for due diligence ved finansiering bygger på både lovgivningsmæssige krav og kommercielle standarder. I Danmark findes der ikke én specifik lov, der detaljeret regulerer due diligence-processen, men flere love, herunder selskabsloven, bogføringsloven og hvidvaskloven, stiller krav til virksomhedens dokumentation, regnskabspraksis og interne kontroller.
Derudover kan finansierende parter, såsom banker eller investorer, have egne krav til, hvilke oplysninger og dokumenter der skal fremlægges og verificeres. En grundig due diligence indebærer typisk, at virksomheden skal kunne dokumentere ejerskabsforhold, økonomiske nøgletal, kontrakter, immaterielle rettigheder og eventuelle verserende retssager.
Det er vigtigt, at alle oplysninger gives korrekt og fyldestgørende, da manglende eller urigtige informationer kan have juridiske konsekvenser og i værste fald føre til afvisning af finansieringen. Samtidig skal håndteringen af fortrolige oplysninger ske i overensstemmelse med databeskyttelseslovgivningen. Dermed danner både gældende lovgivning og aftalemæssige krav den juridiske ramme, som virksomheder skal navigere indenfor ved due diligence-processen.
Typiske processer og dokumenter i en due diligence
En due diligence-proces består typisk af en grundig og systematisk gennemgang af virksomheden, hvor formålet er at afdække alle relevante juridiske, finansielle, skattemæssige og operationelle forhold, der kan have betydning for en potentiel investor eller långiver.
Processen starter ofte med, at køber eller långiver fremsender en såkaldt due diligence-liste eller request list, hvor der efterspørges specifikke dokumenter og oplysninger. Blandt de centrale dokumenter, der typisk indgår, er selskabsdokumenter såsom stiftelsesdokumenter, vedtægter, ejerbøger, referater fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, samt eventuelle aktionær- eller ejeraftaler.
Derudover indsamles og gennemgås kontrakter af betydning, for eksempel leverandør- og kundeaftaler, lejekontrakter, samarbejdsaftaler, låneaftaler og andre væsentlige juridiske forpligtelser.
Ofte skal der også fremvises dokumentation for immaterielle rettigheder, såsom registreringer af varemærker, patenter og domænenavne. På det finansielle område analyseres regnskaber, budgetter, gældsforpligtelser, skatteopgørelser og eventuelle igangværende eller afsluttede skattemæssige tvister.
Derudover undersøges virksomhedens compliance med lovgivning, herunder GDPR og arbejdsmiljøregler, samt eventuelle verserende eller potentielle retssager. Hele processen dokumenteres typisk digitalt i et datarum, hvor parterne kan tilgå og gennemgå materialet. Resultaterne af due diligence samles ofte i en due diligence-rapport, hvor rådgivere opsummerer deres væsentligste fund, identificerer risici og anbefaler eventuelle forbehold eller betingelser for en aftale. På denne måde giver due diligence-processen både parterne et velunderbygget grundlag for at træffe beslutninger om finansiering og sikrer, at der er gennemsigtighed omkring virksomhedens reelle forhold.
Risici og faldgruber: Hvad kan gå galt uden grundig due diligence?
Uden en grundig due diligence risikerer både långivere og låntagere at overse væsentlige juridiske, økonomiske eller operationelle forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for finansieringen. Manglende afdækning af eksempelvis skjulte gældsforpligtelser, uafklarede ejerforhold, verserende retssager eller mangelfuld overholdelse af lovgivning kan føre til uventede tab, forsinkede udbetalinger eller i værste fald et helt mislykket finansieringsprojekt.
For långiveren kan det betyde dårlig sikkerhed for lånet, mens låntageren risikerer at stå med urealistiske betingelser eller krav om tilbagebetaling før tid.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Derudover kan utilstrækkelig due diligence skade virksomhedens omdømme og troværdighed over for investorer og samarbejdspartnere. Derfor er det afgørende at gennemføre en grundig og systematisk due diligence for at minimere risici og undgå dyre fejl, som kunne være forudset og håndteret i tide.
Hvordan påvirker due diligence forhandlingerne om finansiering?
Due diligence-processen spiller en central rolle i forhandlingerne om finansiering, fordi den skaber transparens omkring virksomhedens økonomiske og juridiske forhold. Når potentielle investorer eller långivere får adgang til dybdegående information om virksomheden, kan de bedre vurdere risici og muligheder, hvilket påvirker både vilkårene og tempoet for forhandlingerne.
Opdages der eksempelvis uafklarede juridiske problemstillinger, uforudsete gældsforpligtelser eller mangelfulde kontrakter under due diligence, kan det føre til krav om ændringer i aftalegrundlaget, lavere værdiansættelse eller mere restriktive lånevilkår.
Omvendt kan en struktureret og velgennemført due diligence styrke virksomhedens forhandlingsposition, da det signalerer professionalisme og reducerer investorernes usikkerhed. Derfor kan udfaldet af en due diligence både åbne døre for bedre finansieringsbetingelser – eller omvendt give anledning til genforhandling eller endda frafald af finansieringen, hvis der afdækkes væsentlige risici.
Gode råd til at forberede din virksomhed til due diligence
En grundig forberedelse er afgørende for at sikre, at due diligence-processen forløber så smidigt og effektivt som muligt. Start med at gennemgå og opdatere alle virksomhedens centrale dokumenter, herunder selskabsdokumenter, regnskaber, kontrakter, ansættelsesaftaler og eventuelle immaterielle rettigheder.
Det kan være en fordel at samle disse dokumenter digitalt i et struktureret datarum, så de er lettilgængelige for relevante parter. Derudover bør ledelsen være forberedt på at kunne svare fyldestgørende på spørgsmål om virksomhedens drift, økonomi og juridiske forhold.
En intern foranalyse, eventuelt med støtte fra rådgivere som advokater eller revisorer, kan afdække potentielle problemområder og sikre, at virksomheden fremstår professionel og transparent overfor investorer eller långivere. Endelig er det vigtigt at have klare interne procedurer for, hvem der håndterer forespørgsler og kommunikation under processen, så informationen formidles ensartet og korrekt.