Når du som iværksætter eller virksomhedsejer skal tiltrække kapital, er det afgørende at indgå solide aftaler med investorerne. Investoraftaler udgør fundamentet for samarbejdet mellem dig og dem, der investerer i din virksomhed – og de juridiske aspekter af sådanne aftaler kan få stor betydning for både din virksomheds fremtid og din egen rolle i den. Derfor er det vigtigt at forstå de centrale juridiske punkter, før du underskriver noget som helst.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste forhold, du bør overveje, når du forhandler med investorer. Vi ser blandt andet på forberedelsen inden forhandlingerne, forskellige aftaletyper og investeringsformer, bestemmelser om ejerskab og stemmerettigheder, samt hvordan du sikrer dig hensigtsmæssige vilkår omkring kapitalindskud, værdiansættelse og exit-muligheder. Målet er at give dig et overblik over de juridiske nøglepunkter, så du kan skabe tryghed og klarhed både for dig selv og dine investorer.
Due diligence og forberedelse før forhandlingerne
Inden forhandlingerne med potentielle investorer er det afgørende at gennemføre en grundig due diligence og forberedelse. Dette indebærer, at virksomheden skal sikre, at alle relevante dokumenter og oplysninger om selskabet er opdaterede og tilgængelige – herunder selskabsdokumenter, regnskaber, ejerforhold, kunde- og leverandøraftaler samt eventuelle immaterielle rettigheder.
En veltilrettelagt forberedelse skaber ikke kun tillid hos investorerne, men kan også afdække eventuelle svagheder, som bør adresseres inden forhandlingerne går i gang.
Samtidig er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i investorernes baggrund, forventninger og tidligere investeringer for at kunne forudse deres krav og ønsker. En vellykket due diligence og forberedelse øger chancen for at opnå bedre vilkår i aftalen og minimerer risikoen for ubehagelige overraskelser senere i processen.
Aftaletyper og investeringsformer
Når man indgår aftaler med investorer, er det vigtigt at have styr på, hvilken type aftale og investeringsform der vælges, da dette har stor betydning for både virksomhedens udvikling og investorens rettigheder.
De mest almindelige aftaletyper omfatter investeringsaftaler, ejeraftaler (også kaldet shareholder agreements) og konvertible gældsbreve. En investeringsaftale regulerer typisk vilkårene for selve kapitalindskuddet og fordelingen af ejerandele, mens ejeraftalen supplerer med bestemmelser om samarbejde og beslutningsprocesser mellem ejerne.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle
her.
Investeringsformer kan variere fra direkte køb af aktier eller anparter til konvertible lån, hvor investoren først får ejerandele på et senere tidspunkt, eksempelvis ved en ny investeringsrunde.
Derudover kan investeringer også ske som lån med eller uden sikkerhed, hvor betingelserne for tilbagebetaling og eventuelt afkast fastsættes i aftalen. Valget af aftaletype og investeringsform bør nøje afstemmes med virksomhedens kapitalbehov, udviklingsplaner og ønsket om kontrol, ligesom det er afgørende at få juridisk rådgivning for at sikre, at alle parters interesser varetages korrekt.
Ejerskab og stemmerettigheder
Når man indgår aftaler med investorer, er det afgørende at få klarhed over, hvordan ejerskabet i virksomheden bliver fordelt, og hvilke stemmerettigheder de enkelte parter får. Fordelingen af ejerandele bestemmer ikke blot, hvor stor en del af virksomheden investoren får, men også hvor meget indflydelse denne får på centrale beslutninger.
Stemmerettigheder kan enten følge ejerandelene direkte (pro rata), eller der kan aftales særlige stemmeregler, som giver investorer eller stiftere mere eller mindre indflydelse end deres ejerandel tilsiger.
Det er vigtigt at være opmærksom på, om der indføres forskellige aktieklasser, hvor nogle aktier kan have forrang eller særlige stemmerettigheder (for eksempel A- og B-aktier). Klare aftaler om ejerskab og stemmerettigheder mindsker risikoen for fremtidige konflikter og sikrer, at alle parter kender deres rettigheder og forpligtelser i selskabet.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
Bestyrelsesposter og kontrolmekanismer
Når man indgår aftaler med investorer, er det afgørende at få afklaret, hvordan bestyrelsesposter fordeles, og hvilke kontrolmekanismer der skal gælde for selskabet fremadrettet. Investorer vil ofte kræve en eller flere pladser i bestyrelsen for at kunne føre tilsyn med virksomhedens ledelse og sikre, at deres interesser bliver varetaget.
Det er derfor vigtigt at præcisere i investeringsaftalen, hvor mange bestyrelsesmedlemmer hver part har ret til at udpege, samt om der skal gælde særlige beslutningsregler, eksempelvis krav om kvalificeret flertal ved visse beslutninger.
Derudover kan der indsættes vetoretter eller andre kontrolmekanismer, som beskytter både investorers og stifternes interesser, for eksempel ved større investeringer, ændringer af selskabets vedtægter eller ved beslutninger om fusion og salg af virksomheden. En klar og gennemtænkt regulering af bestyrelsesposter og kontrolmekanismer er med til at skabe tryghed for alle parter og forebygge potentielle interessekonflikter i selskabets drift.
Vilkår for kapitalindskud og værdiansættelse
Når man indgår aftaler med investorer, er vilkårene for kapitalindskud og værdiansættelse blandt de mest centrale elementer at få klarlagt. Kapitalindskuddet angiver, hvor meget kapital investoren tilfører virksomheden, og på hvilke betingelser dette sker – eksempelvis om det sker som et engangsbeløb eller i flere runder, samt om investeringen gives som egenkapital eller lån.
Værdiansættelsen af virksomheden danner grundlag for, hvor stor en ejerandel investoren får for sit kapitalindskud, hvilket ofte er genstand for forhandling.
Det er vigtigt at aftale, om der benyttes en pre-money eller post-money værdiansættelse, da dette har betydning for fordelingen af ejerandele. Desuden bør man være opmærksom på eventuelle betingede kapitalindskud, hvor yderligere investeringer afhænger af, at virksomheden opfylder bestemte milepæle. En klar og gennemsigtig aftale om disse vilkår mindsker risikoen for fremtidige uenigheder og skaber forudsigelighed for både virksomhed og investor.
Exit-muligheder og tilbagekøbsret
En central del af enhver investeringsaftale er fastlæggelsen af, hvordan og hvornår investorer kan forlade selskabet – de såkaldte exit-muligheder. Det er vigtigt for både stiftere og investorer at aftale klare rammer for, under hvilke betingelser en investor kan sælge sine ejerandele, enten til tredjemand eller tilbage til selskabet eller de oprindelige ejere.
Typiske exit-mekanismer omfatter eksempelvis børsnotering, salg af virksomheden (trade sale) eller buy-back-ordninger, hvor virksomheden eller de øvrige ejere har ret eller pligt til at tilbagekøbe investorens ejerandele til en på forhånd fastsat pris eller efter en aftalt beregningsmodel.
Tilbagekøbsret (eller “buy-back”) kan være et vigtigt redskab for både iværksættere og investorer, idet det giver fleksibilitet, hvis samarbejdet ikke udvikler sig som forventet, eller hvis investoren ønsker at realisere sin investering inden for en bestemt tidsramme.
Det er afgørende at få reguleret disse forhold præcist i aftalen, herunder hvordan prisen fastsættes, eventuelle betingelser for udnyttelse af tilbagekøbsretten, og hvordan processen skal forløbe, for at undgå senere tvister og sikre en smidig exit for alle parter.
Fortroligheds- og konkurrenceklausuler
Når du indgår aftaler med investorer, er det afgørende at være opmærksom på fortroligheds- og konkurrenceklausuler. Fortrolighedsklausuler har til formål at beskytte virksomhedens forretningshemmeligheder, knowhow og andre følsomme oplysninger mod at blive delt med uvedkommende eller brugt til uvedkommende formål.
Typisk indebærer sådanne klausuler, at investoren og eventuelle rådgivere forpligter sig til ikke at videregive eller anvende fortrolige oplysninger, de får adgang til i forbindelse med investeringen. Konkurrenceklausuler går et skridt videre og forhindrer investoren i at investere i, starte eller på anden måde engagere sig i konkurrerende virksomheder i en nærmere angivet periode og/eller geografisk område.
Det er vigtigt at få afstemt forventningerne og sikre, at klausulerne er rimelige og proportionale, så de hverken hæmmer investorens muligheder urimeligt eller efterlader virksomheden udsat. En gennemtænkt regulering af disse forhold kan forebygge konflikter og beskytte virksomhedens interesser både under og efter samarbejdet.
Konfliktløsning og håndhævelse
Når der opstår uenigheder mellem selskabet og investorerne, er det afgørende, at aftalen indeholder klare bestemmelser om, hvordan konflikter skal håndteres og løses. Det kan f.eks. være ved at fastlægge, om tvister først skal forsøges løst gennem forhandling eller mægling, inden en eventuel retssag eller voldgift kan indledes.
Mange vælger at indsætte en voldgiftsklausul, da voldgift ofte kan være hurtigere og mere diskret end traditionelle retssager, hvilket kan være en fordel i forhold til forretningshemmeligheder og selskabets omdømme.
Derudover bør aftalen beskrive, hvilket lands love der skal gælde, og hvor en eventuel sag skal føres, hvis parterne er fra forskellige jurisdiktioner. Klare procedurer for håndhævelse af aftalens bestemmelser kan være med til at minimere usikkerhed og omkostninger, hvis der opstår uenighed, og sikrer, at begge parter kender deres rettigheder og pligter i tilfælde af konflikt.