Crowdfunding har i de seneste år vundet stor popularitet blandt både iværksættere og etablerede virksomheder, der søger alternative finansieringsmuligheder. Med crowdfunding kan du som virksomhed rejse kapital direkte fra en bred kreds af investorer eller støtter – ofte via digitale platforme – uden at skulle gå igennem traditionelle banker eller investorer. Det åbner op for nye muligheder for innovation og vækst, men stiller samtidig nye krav til dig som virksomhedsejer.
Når du benytter crowdfunding, skal du nemlig navigere i et komplekst landskab af love og regler, der både skal beskytte investorer og sikre gennemsigtighed i processen. De juridiske rammer kan variere afhængigt af, hvilken type crowdfunding du vælger, og hvor dine investorer kommer fra. Derfor er det vigtigt, at du har styr på reglerne, før du går i gang – både for at undgå fejl og for at opbygge tillid hos dine investorer.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter ved crowdfunding for danske virksomheder. Vi ser nærmere på de forskellige former for crowdfunding, de gældende regler i Danmark, skatteforhold og internationale muligheder. Målet er at give dig et overblik over, hvad du skal vide, før du kaster dig ud i en crowdfunding-kampagne – så du kan træffe de bedste beslutninger for din virksomhed.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
>>
De forskellige former for crowdfunding og deres juridiske rammer
Crowdfunding kan overordnet opdeles i fire hovedformer: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret (crowdinvesting). Hver form har sine egne juridiske rammer og krav, som virksomheder skal være opmærksomme på. Ved donationsbaseret og reward-baseret crowdfunding, hvor støtter bidrager uden at forvente et økonomisk afkast, er de juridiske krav ofte begrænsede, men virksomheder skal stadig overholde markedsføringsloven og regler om forbrugerbeskyttelse.
Lånebaseret crowdfunding indebærer, at en gruppe investorer låner penge til virksomheden mod renter, og her gælder blandt andet reglerne i kreditaftaleloven samt Finanstilsynets krav, hvis platformen formidler lån.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller værdipapirer, er underlagt strengere regulering, herunder prospectusforordningen, værdipapirhandelsloven og eventuelle krav om tilladelser fra Finanstilsynet. Det er derfor afgørende, at virksomheder, der overvejer crowdfunding, sætter sig grundigt ind i de specifikke regler, der gælder for den valgte model, for at undgå juridiske faldgruber.
Vigtige love og regler for crowdfunding i Danmark
Når din virksomhed overvejer at benytte crowdfunding i Danmark, er det vigtigt at kende de love og regler, der gælder på området. For det første er der forskel på, om der er tale om donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) eller investeringsbaseret crowdfunding, da de falder ind under forskellige lovgivningsmæssige rammer.
Især investeringsbaseret crowdfunding er reguleret af både den danske lov om kapitalmarkedet og EU’s forordning om europæiske crowdfundingtjenester, som blandt andet stiller krav om tilladelse fra Finanstilsynet, informationspligt overfor investorer og grænser for, hvor meget private investorer må investere uden særlig rådgivning.
Hvis din virksomhed indsamler lån eller udsteder værdipapirer via en platform, skal platformen typisk være godkendt som crowdfundingtjenesteudbyder og overholde regler om hvidvask, investorbeskyttelse og gennemsigtighed.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på markedsføringsregler, persondataforordningen (GDPR) og eventuelle skattepligtige forhold i forbindelse med indsamlingen. Selvom reglerne for reward- og donationsbaseret crowdfunding er mindre omfattende, kan visse projekter stadig være omfattet af regler for forbrugerbeskyttelse og markedsføring. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i den relevante lovgivning, inden du lancerer en crowdfundingskampagne.
Hvordan beskytter du investorer og virksomhedens interesser?
Når din virksomhed benytter crowdfunding, er det afgørende at skabe tillid både blandt investorer og i forhold til virksomhedens fremtidige drift. For at beskytte investorer skal du sikre gennemsigtighed omkring projektets formål, økonomi og risici – det kan blandt andet ske ved at udarbejde tydelige informationsmaterialer og opdatere investorer løbende om udviklingen.
Det er også vigtigt at overholde reglerne om investorbeskyttelse, som eksempelvis krav om risikoadvarsel og klare aftalevilkår, der følger af den danske lovgivning.
Samtidig bør du beskytte virksomhedens interesser ved at udforme præcise aftaler om ejerskab, rettigheder og brug af de indsamlede midler, så du undgår uenigheder senere i processen. En grundig due diligence af investorer samt rådgivning fra juridiske og finansielle eksperter kan yderligere styrke både investorernes og virksomhedens position og mindske risikoen for tvister.
Skatteforhold og rapporteringskrav ved crowdfunding
Når din virksomhed rejser kapital gennem crowdfunding, opstår der en række skatteforhold og rapporteringskrav, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest afhænger den skattemæssige behandling af, hvilken type crowdfunding der er tale om—om det er donation, reward, lån eller investering (equity).
Indsamlede midler gennem donationsbaseret crowdfunding anses som udgangspunkt for skattepligtig indkomst, medmindre der er tale om egentlige gaver uden modydelse. Ved reward-baseret crowdfunding skal virksomheden typisk betale moms og skat af de modtagne beløb, da det betragtes som almindeligt salg af varer eller ydelser.
For lånebaseret crowdfunding skal renterne opgives som indtægt, mens tilbagebetaling af lånet ikke beskattes.
Ved aktiebaseret crowdfunding skal virksomheden indberette udstedelse af aktier til Erhvervsstyrelsen og sikre korrekt indberetning til SKAT. Det er desuden vigtigt at holde styr på de løbende rapporteringskrav til både myndigheder og investorer, herunder årlige regnskaber, indberetning af udbytte og eventuelle ændringer i ejerforhold. Manglende overholdelse af disse krav kan medføre bøder og andre sanktioner. Derfor anbefales det at søge professionel rådgivning for at sikre, at virksomheden overholder alle gældende regler på området.
Internationale aspekter: Hvad hvis du vil tiltrække udenlandske investorer?
Hvis din virksomhed ønsker at tiltrække investorer fra udlandet gennem crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på både danske og internationale regler. Mange lande har forskellige krav til, hvordan crowdfunding må markedsføres og gennemføres, og der kan gælde særlige regler for, hvem der må investere, samt hvordan dokumentation og rapportering skal håndteres.
For eksempel kan EU’s forordning om europæiske crowdfundingtjenesteudbydere (ECSP-forordningen) give mulighed for at tilbyde investeringer på tværs af landegrænser inden for EU, men det kræver, at platformen og virksomheden opfylder visse krav til gennemsigtighed, investorbeskyttelse og informationspligt.
Uden for EU skal du ofte forholde dig til lokale finansielle myndigheder og eventuelt indhente godkendelser, før du kan henvende dig til investorer. Det anbefales derfor at søge juridisk rådgivning, hvis du ønsker at åbne for udenlandske investeringer, så du undgår at overtræde reglerne og samtidig sikrer investorernes tillid.
Gode råd og faldgruber for virksomheder, der overvejer crowdfunding
Overvejer din virksomhed at rejse kapital via crowdfunding, er det vigtigt at forberede sig grundigt og være opmærksom på både muligheder og potentielle udfordringer. Start med at undersøge, hvilken type crowdfunding der passer bedst til jeres projekt, da regler og krav varierer betydeligt.
Vær også realistisk omkring den tid og de ressourcer, det kræver at gennemføre en succesfuld kampagne – det handler ikke kun om at oprette en profil på en platform, men også om løbende kommunikation, markedsføring og opfølgning over for investorer eller bidragydere.
En hyppig faldgrube er mangelfuld dokumentation og for få oplysninger til investorerne, hvilket kan føre til mistillid eller endda juridiske problemer. Sørg derfor for at have styr på alt fra forretningsplan og regnskab til de lovpligtige informationer, så I undgår misforståelser og potentielle klager.
Endelig bør I nøje sætte jer ind i de skatte- og rapporteringspligter, der følger med, så der ikke opstår uforudsete økonomiske konsekvenser efter kampagnen er afsluttet. Ved at være velinformeret og grundig fra start, øger I chancerne for både at tiltrække investorer og at få et positivt udbytte af jeres crowdfunding-projekt.