Crowdfunding er blevet en populær metode for både iværksættere og etablerede virksomheder, der ønsker at rejse kapital uden om de traditionelle banker og investorer. Med blot få klik kan en god idé nu finde finansiering fra et stort antal mennesker – ofte via online platforme. Men selvom crowdfunding åbner nye døre, er det ikke uden udfordringer, især når det gælder lovgivningen.
Hvis din virksomhed overvejer at kaste sig ud i en crowdfunding-kampagne, er det afgørende at have styr på de juridiske rammer. Dansk lovgivning stiller nemlig særlige krav til alt fra dokumentation og gennemsigtighed, til hvordan investeringer håndteres, og hvordan dine investorer beskyttes. Derudover er der vigtige skatteforhold at tage højde for, og fremtidens regulering kan få betydning for, hvordan du bedst tilrettelægger din kampagne.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter af crowdfunding i Danmark, så du undgår de typiske faldgruber – og får det bedste udgangspunkt for en succesfuld kampagne.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor vælger virksomheder det?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor virksomheder eller iværksættere henter kapital fra et større antal personer – ofte gennem digitale platforme på internettet – i stedet for at gå til traditionelle finansieringskilder som banker eller investorer.
Denne metode gør det muligt for mange små bidragydere at støtte et projekt eller en virksomhed, enten ved at donere penge, forudbestille produkter eller investere for at få et afkast.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Den store fordel ved crowdfunding er, at det kan give virksomheder adgang til finansiering, som ellers kan være svær at opnå, især for nystartede virksomheder eller innovative projekter, der ikke passer ind i bankernes eller venturekapitalisternes kasser.
Samtidig tilbyder crowdfunding en unik mulighed for at teste idéer på markedet og engagere et fællesskab af potentielle kunder eller ambassadører tidligt i processen.
Virksomheder vælger ofte crowdfunding, fordi det kan forene kapitalrejsning med markedsføring og kundeengagement: En vellykket kampagne skaber opmærksomhed om virksomheden, bygger tillid og kan give værdifuld feedback fra støtterne. Derudover kan crowdfunding være med til at sprede risikoen, da finansieringen kommer fra mange bidragydere i stedet for få store investorer. Endelig kan virksomheder opleve, at succesfuld crowdfunding åbner døre til yderligere investeringer, eftersom det demonstrerer markedsinteresse og efterspørgsel overfor potentielle samarbejdspartnere og professionelle investorer.
De forskellige former for crowdfunding
Crowdfunding dækker over flere forskellige finansieringsformer, som hver især har deres egne karakteristika og lovgivningsmæssige krav. De mest udbredte former er donationsbaseret crowdfunding, hvor støtterne bidrager uden at forvente noget til gengæld, og reward-baseret crowdfunding, hvor støtterne modtager en belønning – typisk i form af et produkt eller en særlig oplevelse – som tak for deres støtte.
Derudover findes der lånebaseret crowdfunding (også kaldet peer-to-peer lending), hvor investorer yder lån til virksomheden mod tilbagebetaling med rente.
Endelig er der equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele i virksomheden som modydelse for deres investering. Hver form for crowdfunding kan åbne forskellige muligheder for virksomheder, men de indebærer også varierende grader af juridiske forpligtelser og krav, som det er vigtigt at være opmærksom på, inden man går i gang med en kampagne.
Sådan påvirker dansk lovgivning din crowdfunding-kampagne
Dansk lovgivning har stor betydning for, hvordan du må tilrettelægge og gennemføre din crowdfunding-kampagne. Først og fremmest er det vigtigt at kende til de regler, der gælder for de forskellige typer crowdfunding, da eksempelvis investeringsbaseret og lånebaseret crowdfunding er underlagt strengere regulering end de mere uformelle former som reward- eller donationsbaseret crowdfunding.
Hvis din kampagne involverer investeringer fra privatpersoner, skal du blandt andet tage højde for reglerne i lov om værdipapirhandel og eventuelt indhente tilladelser fra Finanstilsynet.
Derudover stiller dansk lovgivning krav om, at du skal være tydelig omkring, hvad støtterne får til gengæld, ligesom du skal sikre dig, at markedsføringen af din kampagne ikke er vildledende.
Overholder du ikke de gældende regler, risikerer du bøder eller i værste fald at få din kampagne lukket. Derfor er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i både de generelle og de specifikke lovkrav, der gælder på det danske marked, inden du lancerer din crowdfunding-kampagne.
Krav til dokumentation og gennemsigtighed
Når din virksomhed indsamler penge via crowdfunding, stiller lovgivningen skrappe krav til dokumentation og gennemsigtighed over for både investorer og myndigheder. Det betyder, at du som virksomhedsejer skal kunne dokumentere, hvordan de indsamlede midler skal anvendes, og hvilke risici der er forbundet med projektet.
Derudover skal du give løbende og retvisende information om projektets fremdrift og økonomi, så investorerne kan træffe beslutninger på et oplyst grundlag.
Både årsregnskaber, budgetter, forretningsplaner og eventuelle tilladelser eller samarbejdsaftaler bør være tilgængelige for investorerne. Manglende gennemsigtighed og utilstrækkelig dokumentation kan ikke alene skade virksomhedens omdømme, men også medføre juridiske konsekvenser. Derfor er det vigtigt at sikre sig, at alle oplysninger er korrekte, opdaterede og let tilgængelige, så du opfylder både lovgivningens krav og investorerne forventninger.
Skatteforhold ved crowdfunding
Når din virksomhed benytter crowdfunding som finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Skattebehandlingen afhænger af, hvilken type crowdfunding du vælger. Ved reward-baseret crowdfunding, hvor bidragsydere modtager en form for modydelse (for eksempel et produkt), betragtes indtægten som almindelig omsætning og skal derfor medregnes i virksomhedens skattepligtige indkomst.
Ved equity-crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, kan der både opstå selskabsskat og beskatning af udbytte, afhængig af virksomhedens struktur og udbetalinger. Donationer, hvor der ikke ydes nogen modydelse, kan i visse tilfælde være skattepligtige, hvis de anses for at have karakter af indtægt for virksomheden.
Det er derfor afgørende at dokumentere alle indbetalinger og udgifter nøje og søge rådgivning hos en revisor for at sikre korrekt håndtering af skatten. Skattemyndighederne stiller desuden krav om, at virksomheder oplyser om modtagne beløb fra crowdfunding i årsregnskabet, og der kan være særlige regler for moms, afhængig af projektets art.
Grænser for investeringer og investorbeskyttelse
Når din virksomhed overvejer crowdfunding, er det vigtigt at kende de lovmæssige grænser for, hvor meget den enkelte investor kan investere, samt hvilke regler der beskytter investorerne. Ifølge både danske regler og EU’s crowdfundingforordning er der indført loft over, hvor store beløb private investorer må investere i projekter, de ikke har grundig erfaring med.
Dette skal mindske risikoen for, at enkeltpersoner mister betydelige beløb, hvis et projekt fejler.
Crowdfunding-platforme er derfor forpligtet til at indhente oplysninger om investorernes økonomiske situation og erfaring, ligesom de skal oplyse tydeligt om risici forbundet med investeringen.
Derudover har investorer som udgangspunkt ret til en fortrydelsesperiode, hvor de kan trække deres investering tilbage. For virksomheder betyder det, at man skal kunne dokumentere, at kravene til investorbeskyttelse overholdes, og at man samarbejder med en platform, der er godkendt og reguleret i henhold til gældende lovgivning. Dette skaber tillid hos potentielle investorer og minimerer risikoen for juridiske problemer.
Typiske juridiske faldgruber og hvordan du undgår dem
Når din virksomhed kaster sig ud i crowdfunding, er der flere typiske juridiske faldgruber, som det er vigtigt at være opmærksom på. Mange virksomheder overser for eksempel, at der gælder specifikke regler for markedsføring af investeringsmuligheder – overtrædes disse, kan det føre til bøder eller i værste fald, at kampagnen bliver stoppet.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
En anden klassisk fejl er manglende eller mangelfuld information til investorer og bidragydere, hvilket kan udløse erstatningsansvar eller mistillid fra offentligheden.
Det er også afgørende at holde sig inden for de lovbestemte grænser for indsamling af kapital, da overskridelse kan betyde, at virksomheden utilsigtet skal leve op til kravene til f.eks. børsnoterede selskaber.
For at undgå disse faldgruber bør du altid sætte dig grundigt ind i de gældende regler, eventuelt søge juridisk rådgivning, og sikre, at al kommunikation og dokumentation er gennemsigtig, korrekt og opdateret. På den måde kan du minimere risikoen for juridiske problemer og skabe et solidt fundament for din crowdfunding-kampagne.
Fremtidens regulering: Hvad kan vi forvente?
Fremtiden for regulering af crowdfunding tegner til at blive mere kompleks, men også mere ensartet på tværs af EU-landene. Med indførelsen af EU’s Crowdfunding-forordning i 2021 har vi allerede set de første skridt mod fælles regler, der skal øge gennemsigtigheden og beskytte både investorer og virksomheder.
Det forventes, at vi i de kommende år vil se yderligere skærpelser af kravene til informationspligt, risikovurdering og kapitalformidling, ikke mindst for at imødegå svindel og sikre en mere professionel branche.
For danske virksomheder betyder det, at de skal være opmærksomme på, at både nationale og europæiske regler løbende kan ændre sig – og at der kommer øget fokus på dokumentation og rapportering.
Samtidig bliver det formentlig nemmere at tiltrække investeringer på tværs af landegrænser, da harmoniseringen i EU kan åbne nye markeder og muligheder. Det er derfor vigtigt at følge udviklingen tæt og sikre, at ens virksomhed altid lever op til de gældende regler.