Crowdfunding er blevet en populær måde for virksomheder at rejse kapital på – ikke mindst fordi det giver mulighed for at engagere kunder, investorer og samarbejdspartnere allerede fra start. Ved at indsamle mindre beløb fra mange bidragsydere kan både iværksættere og etablerede virksomheder realisere projekter, der ellers kunne have været svære at finansiere gennem traditionelle kanaler som banker eller venturekapital.
Men selvom crowdfunding åbner nye døre, følger der også en række juridiske og praktiske udfordringer med. Som virksomhed skal du forholde dig til både lovgivning, beskatning og håndtering af persondata, ligesom det er vigtigt at kende de forskellige former for crowdfunding og deres regler. I denne artikel guider vi dig igennem de væsentligste aspekter, du skal være opmærksom på, og giver konkrete råd til at undgå de mest almindelige faldgruber, så du bedst muligt kan udnytte crowdfunding til at styrke din virksomheds udvikling.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor vælger virksomheder det?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en virksomhed eller iværksætter indsamler kapital fra en større gruppe mennesker – ofte via online platforme – i stedet for at gå gennem traditionelle banker eller investorer. Typisk foregår det ved, at mange enkeltpersoner hver især bidrager med mindre beløb, som tilsammen giver virksomheden mulighed for at realisere et projekt, lancere et produkt eller udvide forretningen.
Virksomheder vælger crowdfunding, fordi det ikke blot kan give adgang til kapital, men også fungerer som en effektiv markedsføring og validering af idéen.
Når mange bakker op om et projekt, er det ofte et tegn på, at der er et reelt marked for produktet eller tjenesten. Desuden kan crowdfunding skabe et engageret fællesskab af støtter og ambassadører, som kan hjælpe med at sprede budskabet og sikre projektets succes.
De vigtigste former for crowdfunding
Der findes flere forskellige former for crowdfunding, som virksomheder kan benytte sig af, alt efter hvilket behov de har, og hvilken relation de ønsker til deres bidragydere. De mest udbredte typer er donationsbaseret, rewardbaseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding).
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Ved donationsbaseret crowdfunding donerer folk penge uden at forvente noget til gengæld, hvilket ofte ses i forbindelse med velgørende formål.
Rewardbaseret crowdfunding betyder, at bidragyderne får en form for belønning – for eksempel et eksemplar af produktet eller særlig adgang – som tak for deres støtte.
Lånebaseret crowdfunding indebærer, at virksomheden låner penge af en gruppe investorer og tilbagebetaler beløbet med renter over tid. Investeringsbaseret crowdfunding giver bidragyderne mulighed for at købe ejerandele i virksomheden og dermed få del i et eventuelt økonomisk udbytte. Hver af disse former har forskellige fordele og risici, og det er vigtigt at vælge den, der passer bedst til virksomhedens mål og forretningsmodel.
Lovgivning og regler: Hvad skal du være opmærksom på?
Når din virksomhed overvejer at benytte crowdfunding som finansieringsform, er det afgørende at sætte sig grundigt ind i den gældende lovgivning og de regler, der omfatter både selve crowdfundingprocessen og de platforme, I ønsker at bruge. For det første er der forskel på reglerne afhængigt af, hvilken type crowdfunding der er tale om – for eksempel donation-, reward-, låne- eller investeringsbaseret crowdfunding.
Særligt ved låne- og investeringsbaseret crowdfunding gælder der skærpede krav, da disse former ofte falder ind under finansiel regulering, eksempelvis EU’s Crowdfundingforordning, som trådte i kraft i 2021. Forordningen stiller blandt andet krav om gennemsigtighed, risikoinformation og kundeoplysninger for at beskytte investorerne.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Hvis din virksomhed ønsker at rejse kapital ved at udbyde aktier eller obligationer til offentligheden, kan I desuden være omfattet af reglerne om prospektpligt og værdipapirhandel, som administreres af Finanstilsynet.
Det er derfor vigtigt at undersøge, om jeres kampagne kræver prospekt eller indberetning til myndighederne. Uanset hvilken form for crowdfunding, du vælger, skal du være opmærksom på markedsføringsregler, regler om forbrugerbeskyttelse samt krav til behandling af persondata.
Endelig bør du undersøge, om den valgte crowdfundingplatform er registreret og godkendt hos relevante myndigheder, og om platformen lever op til kravene om sikkerhed og gennemsigtighed. Manglende overholdelse af regler kan føre til juridiske konsekvenser og skade virksomhedens omdømme, så det er en god idé at søge juridisk rådgivning, inden kampagnen sættes i gang, for at sikre, at alle lovkrav bliver overholdt fra start til slut.
Sådan håndterer du persondata og GDPR i din kampagne
Når du lancerer en crowdfunding-kampagne, vil du uundgåeligt komme til at indsamle og behandle persondata fra dine bidragydere, fx navne, e-mailadresser, betalingsoplysninger og eventuelle beskeder eller kommentarer. Det betyder, at du som virksomhed skal overholde persondataforordningen (GDPR) og sikre, at alle oplysninger håndteres sikkert og lovligt.
Først og fremmest skal du være helt klar på, hvilke data du indsamler, hvorfor du gør det, og hvordan de senere bliver brugt. Det er vigtigt, at du udarbejder en letforståelig privatlivspolitik, som tydeligt forklarer, hvordan du behandler persondata, og hvilke rettigheder brugerne har – for eksempel retten til indsigt, rettelse og sletning af deres oplysninger.
Du må kun indsamle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne gennemføre kampagnen og kommunikere med bidragyderne, og du skal have et lovligt grundlag for at behandle personoplysningerne – oftest vil det være samtykke eller opfyldelse af en aftale.
Husk også, at data skal opbevares sikkert, så de ikke ender i de forkerte hænder, og at du skal have styr på, om du videregiver data til tredjeparter, fx betalingsudbydere eller eksterne nyhedsbrevssystemer.
Vær desuden opmærksom på, at hvis du bruger crowdfunding-platforme, har de ofte egne regler og krav, som du også skal overholde. Det kan være en god idé at tage kontakt til en GDPR-specialist eller jurist, hvis du er i tvivl om, hvordan reglerne gælder for netop din kampagne. Samlet set handler det om at skabe gennemsigtighed og tillid blandt dine støtter ved at tage datasikkerhed alvorligt og overholde lovgivningen fra start til slut.
Skattemæssige aspekter ved crowdfunding
Når virksomheder benytter crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, der kan følge med de forskellige typer af finansiering. Indsamlede midler via crowdfunding kan blive betragtet som indkomst og dermed være skattepligtige, afhængigt af hvordan midlerne modtages og anvendes.
For eksempel vil penge, der modtages som modydelse for varer eller tjenester (reward-baseret crowdfunding), typisk blive betragtet som almindelig omsætning og dermed blive beskattet som almindelig indkomst.
Ved equity-crowdfunding, hvor investorer får ejerandele til gengæld for deres investering, gælder der særlige regler om beskatning af kapitalindkomst og aktieavancer, som både virksomheden og investorerne bør sætte sig grundigt ind i.
Donationer, hvor der ikke gives nogen modydelse, kan i visse tilfælde være skattefri, men det afhænger af den konkrete situation og den juridiske konstruktion bag projektet. Det anbefales derfor altid at konsultere en revisor eller skatterådgiver, før man går i gang med en crowdfunding-kampagne, så man er sikker på at håndtere skatteforholdene korrekt og undgå ubehagelige overraskelser.
Gode råd til at undgå faldgruber
Når din virksomhed kaster sig ud i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på potentielle faldgruber, som kan spænde ben for kampagnens succes eller give juridiske udfordringer. Først og fremmest bør du sætte dig grundigt ind i de regler, der gælder for den valgte crowdfunding-form, så du undgår at overtræde lovgivningen – fx omkring indsamlingstilladelser, investorloven eller markedsføringsloven.
Det er også en god idé at være tydelig og realistisk i kommunikationen med dine bidragydere, så du ikke lover mere, end du kan holde.
Husk desuden at have styr på dine aftalevilkår, så både du og dine støtter ved, hvad der forventes.
Overvej at få professionel rådgivning om juridiske og skattemæssige forhold, så du ikke overser vigtige detaljer. Endelig bør du sikre, at håndtering af persondata lever op til GDPR-kravene – herunder tydelig information om, hvordan data bruges. Ved at forberede dig grundigt og handle gennemsigtigt kan du minimere risikoen for uforudsete problemer og skabe tillid blandt dine støtter.
Fremtidens crowdfunding og nye lovinitiativer
Crowdfunding-markedet er i rivende udvikling, og både virksomheder og investorer oplever nye muligheder og udfordringer. I takt med at platformene bliver mere professionelle, og flere virksomheder vælger denne finansieringsform, følger lovgivningen trop med nye initiativer for at beskytte både investorer og iværksættere.
EU’s forordning om crowdfundingtjenester trådte i kraft i 2021 og stiller blandt andet krav om større gennemsigtighed, investorklassificering samt øget forbrugerbeskyttelse på tværs af medlemslandene.
Dette forventes at skabe mere ensartede vilkår, gøre det lettere for virksomheder at rejse kapital på tværs af landegrænser og styrke tilliden til crowdfunding som finansieringsform.
Samtidig arbejder både danske og europæiske myndigheder løbende på at tilpasse lovgivningen, så den følger med markedets udvikling – særligt inden for områder som digital identifikation, anti-hvidvask og bæredygtige investeringer. For virksomheder betyder det, at det bliver stadig vigtigere at holde sig opdateret på nye regler og muligheder, så man kan udnytte crowdfunding optimalt og lovligt i fremtiden.