Crowdfunding har de seneste år gjort det lettere for både iværksættere, virksomheder og kreative projekter at rejse kapital – ofte med blot et par klik online. Men samtidig har den voksende popularitet og de mange nye platforme også medført et øget fokus på, hvilke regler der gælder, når almindelige mennesker investerer eller støtter projekter via netbaserede løsninger. For hvad må man egentlig, når det kommer til crowdfunding – og hvor går grænserne i lovgivningen?
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske aspekter, du bør kende, før du kaster dig ud i crowdfunding – hvad enten du er idémager, investor eller blot nysgerrig. Du får overblikket over de forskellige former for crowdfunding, de gældende regler og tilladelser, samt de typiske faldgruber, du skal undgå. Målet er at give dig en tryg og klar forståelse af, hvordan du navigerer sikkert og lovligt i crowdfunding-universet.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor mange enkeltpersoner bidrager med mindre beløb for at støtte et projekt, en virksomhed eller en idé, typisk via online platforme. I stedet for at søge om lån i banken eller finde få store investorer, gør crowdfunding det muligt for iværksættere, kunstnere og foreninger at nå ud til et bredt publikum og samle den nødvendige kapital gennem mange små bidrag.
Denne metode er blevet populær, fordi den både demokratiserer adgangen til finansiering og gør det muligt for støtterne at engagere sig direkte i projekter, de tror på.
For mange er det også attraktivt, at crowdfunding ofte giver mulighed for at teste idéer af og opbygge et fællesskab omkring et projekt allerede i den tidlige fase.
Kombinationen af teknologiske løsninger og sociale medier har gjort det lettere end nogensinde før at samle opbakning og midler, hvilket har været med til at øge crowdfundingens udbredelse og popularitet de seneste år.
De forskellige former for crowdfunding – og deres juridiske rammer
Crowdfunding dækker over flere forskellige modeller, som hver især har deres egne juridiske rammer og krav. De mest udbredte former er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) og investeringsbaseret (crowdinvesting) crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding støtter bidragydere et projekt uden at forvente noget til gengæld, og her er de juridiske krav som udgangspunkt begrænsede – men der kan gælde regler om indsamlingstilladelse efter indsamlingsloven.
Reward-baseret crowdfunding indebærer, at man som støtte yder et bidrag og til gengæld modtager en form for belønning, f.eks. et produkt eller en oplevelse.
Her skal man være opmærksom på forbrugerbeskyttelsesregler, markedsføringsloven og eventuelt momsregler, hvis belønningen har økonomisk værdi. Lånebaseret crowdfunding fungerer ved, at mange personer låner penge ud til et projekt eller en virksomhed, hvilket kan udløse krav om tilladelse fra Finanstilsynet, da formidling af lån kan omfattes af finansiel regulering.
Endelig er der investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne får ejerandele eller aktier i virksomheden. Denne form er underlagt stramme regler, blandt andet i henhold til EU’s crowdfundingforordning og dansk værdipapir- og selskabslovgivning, og kræver ofte godkendelse som crowdfunding-tjenesteudbyder. Det er derfor vigtigt nøje at afklare, hvilken type crowdfunding der anvendes, da de lovgivningsmæssige krav varierer betydeligt mellem modellerne.
Tilladelser og regler: Hvornår skal du søge om godkendelse?
Når du overvejer at starte en crowdfunding-kampagne, er det vigtigt at være opmærksom på, om du skal indhente særlige tilladelser eller overholde specifikke regler, før du kan gå i gang. Reglerne afhænger især af, hvilken type crowdfunding du benytter.
For eksempel kræver equity crowdfunding (hvor investorer får ejerandele) ofte godkendelse fra Finanstilsynet, da det kan betragtes som en investeringstjeneste og dermed er underlagt finansiel lovgivning. Hvis du indsamler penge mod renter eller tilbagebetaling (lånebaseret crowdfunding), kan der også være krav om tilladelse, afhængig af beløbets størrelse og typen af investering.
Til gengæld kræver belønningsbaseret eller donationsbaseret crowdfunding sjældent særlig godkendelse, medmindre der er tale om meget store beløb eller særlige forhold. Det er derfor afgørende, at du sætter dig grundigt ind i de gældende regler, inden du lancerer din kampagne, for at undgå at overtræde lovgivningen og risikere sanktioner.
Investorbeskyttelse og forbrugerrettigheder
Når du investerer eller bidrager til et crowdfunding-projekt, er det vigtigt at kende dine rettigheder som investor eller forbruger. Særligt ved investeringsbaseret crowdfunding er der regler, der skal beskytte dig mod urimelige vilkår og vildledende information. Aktører, som udbyder crowdfunding-platforme, skal overholde krav om gennemsigtighed, risikoinformation og korrekt markedsføring, så du kan træffe et informeret valg.
Du har også ret til at få oplysninger om projektets økonomi, bagmændenes identitet og eventuelle risici forbundet med investeringen. For forbrugere, der støtter projekter gennem for eksempel reward-baseret crowdfunding, gælder de almindelige regler om fortrydelsesret og reklamation ofte ikke, fordi der ikke er tale om et traditionelt køb.
Derfor er det ekstra vigtigt at læse betingelserne grundigt, før du bidrager. Samlet set er formålet med lovgivningen at beskytte både investorer og forbrugere mod tab og uigennemsigtige forretningsmodeller, men det er stadig dit eget ansvar at vurdere risikoen, før du engagerer dig økonomisk.
Skattemæssige aspekter og indberetningspligt
Når du benytter crowdfunding – uanset om du er initiativtager eller bidragyder – er det afgørende at være opmærksom på de skattemæssige aspekter og din indberetningspligt overfor SKAT. Skattereglerne afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om, og hvordan midlerne bruges eller modtages.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Hvis du som privatperson eller virksomhed rejser penge gennem donationsbaseret crowdfunding, vil midlerne i nogle tilfælde kunne betragtes som skattepligtig indkomst, især hvis pengene ikke gives som en reel gave, men snarere som betaling for en ydelse eller et produkt.
For belønningsbaseret crowdfunding vil værdien af de produkter eller ydelser, der leveres til bidragyderne, ofte blive betragtet som almindelig omsætning og skal dermed indtægtsføres og beskattes som almindelig erhvervsindkomst.
Hvis crowdfunding bruges til at investere i virksomhedsandele eller lån (dvs. investerings- eller lånebaseret crowdfunding), skal både afkast, renter og potentielle gevinster indberettes og beskattes efter de gældende regler for kapitalindkomst eller aktieindkomst.
Som bidragyder har du som udgangspunkt ikke fradragsret for dine bidrag, medmindre der er tale om donationer til godkendte velgørende formål, hvor særlige regler gælder.
Det er vigtigt at holde styr på dokumentationen for både indtægter og udgifter, da SKAT kan kræve indsigt i disse oplysninger. Endelig har crowdfunding-platforme i visse tilfælde også en indberetningspligt til SKAT om, hvem der har modtaget midler, og hvor store beløb det drejer sig om, hvilket kan betyde, at SKAT allerede har oplysninger om dine transaktioner. Derfor bør du altid undersøge, hvordan du skal forholde dig i forhold til indberetning, og eventuelt søge rådgivning, så du undgår ubehagelige overraskelser fra skattemyndighederne.
Typiske faldgruber og gode råd til at holde sig på den rigtige side af loven
Når man arbejder med crowdfunding, er der flere typiske faldgruber, man bør være opmærksom på. En af de mest almindelige fejl er at undervurdere de juridiske krav, der gælder for den specifikke type crowdfunding, man ønsker at benytte.
Mange iværksættere overser eksempelvis, at visse former for investeringsbaseret crowdfunding kan kræve tilladelse fra Finanstilsynet – og det kan føre til alvorlige konsekvenser, hvis man opererer uden de rette godkendelser.
En anden faldgrube er manglende gennemsigtighed over for investorer og bidragydere, hvilket kan udløse både juridiske og tillidsmæssige problemer.
For at holde sig på den rigtige side af loven er det derfor vigtigt altid at sætte sig grundigt ind i både dansk og EU-lovgivning på området, sørge for korrekt og fyldestgørende information til alle parter og om nødvendigt søge professionel rådgivning. Husk desuden at være opmærksom på regler om markedsføring, persondata og skatteforhold – og hold dig løbende opdateret, da lovgivningen på området udvikler sig hurtigt.