Crowdfunding har de seneste år vundet stor udbredelse som en alternativ måde at rejse kapital på – både for iværksættere, virksomheder og private projekter. Med få klik kan man som privatperson eller virksomhed samle små eller store beløb ind fra et bredt netværk, enten i bytte for produkter, ejerandele eller blot som støtte. Denne finansieringsform åbner for nye muligheder, men rejser samtidig en række juridiske spørgsmål og krav, som det er vigtigt at have styr på.
For bag den tilsyneladende enkle proces gemmer der sig en kompleks regulering, der skal beskytte både investorer og projektholdere. Hvilke love gælder egentlig for crowdfunding i Danmark? Hvilke tilladelser og registreringer kan blive nødvendige, og hvordan håndteres skatteforholdene? I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste juridiske aspekter, du skal være opmærksom på, hvis du overvejer at bruge eller investere i crowdfunding. Samtidig ser vi nærmere på de mulige faldgruber samt på, hvad fremtiden kan bringe af nye regler på området.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært?
Crowdfunding er en metode til at rejse kapital ved at indsamle mindre beløb fra en større gruppe mennesker, ofte gennem digitale platforme på internettet. I stedet for at få finansiering fra få, store investorer eller banker, kan iværksættere, virksomheder og projekter via crowdfunding henvende sig direkte til offentligheden og invitere alle til at støtte deres idé – typisk mod en form for belønning, ejerskab eller blot for at støtte sagen.
Populariteten skyldes blandt andet, at crowdfunding gør det nemmere at få adgang til finansiering, især for mindre virksomheder og startups, der kan have svært ved at opnå traditionel bankfinansiering.
Samtidig giver det investorer og støtter mulighed for at engagere sig i projekter, de tror på, og få indflydelse på, hvilke idéer der bliver realiseret. Den digitale udvikling har også gjort det hurtigt og nemt at deltage i crowdfunding, hvilket har øget udbredelsen markant de seneste år.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske rammer
Der findes flere forskellige former for crowdfunding, og de har hver især deres egne juridiske rammer, som både projektmagere og investorer skal være opmærksomme på. De mest udbredte modeller er reward-baseret, donation-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding.
Ved reward-baseret crowdfunding modtager bidragyderne typisk et produkt eller en ydelse som tak for deres støtte, hvilket ikke anses som en investering og derfor sjældent omfattes af den finansielle lovgivning.
Donation-baseret crowdfunding, hvor man støtter et projekt uden at forvente noget til gengæld, er også relativt ureguleret, men der kan være særlige regler, hvis det drejer sig om velgørende formål.
Lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding er derimod underlagt strengere regler, da de involverer økonomiske investeringer og potentielle afkast. Her kan der være krav om tilladelse fra Finanstilsynet, overholdelse af investorbeskyttelsesregler og oplysningspligt om risici. Det er derfor vigtigt at kende den konkrete type crowdfunding og de særlige juridiske krav, der gælder, før man starter et projekt eller investerer.
Hvilke love regulerer crowdfunding i Danmark?
Crowdfunding i Danmark er reguleret af en række forskellige love, alt afhængigt af hvilken form for crowdfunding der er tale om. Den mest centrale lovgivning er Lov om kapitalmarkedet, som især har betydning ved investeringsbaseret crowdfunding, hvor private investorer køber andele eller aktier i virksomheder via crowdfundingplatforme.
Herudover kan Lov om betalingstjenester og elektroniske penge også være relevant, særligt for de platforme, der håndterer betalinger mellem investorer og projektejere. For lånebaseret crowdfunding gælder der desuden regler fra Finanstilsynet, og platforme kan i visse tilfælde være underlagt krav om tilladelse som betalingsinstitut eller låneformidler.
Endelig skal man være opmærksom på reglerne om markedsføring og forbrugerbeskyttelse – særligt hvis crowdfundingkampagnen retter sig mod private forbrugere. Samlet set betyder det, at både projektskabere og platforme skal have styr på flere lovgivningsmæssige områder for at sikre, at deres crowdfundingaktiviteter foregår lovligt og korrekt.
Tilladelser og registreringer: Hvornår er det nødvendigt?
Når du ønsker at starte en crowdfunding-kampagne i Danmark, er det vigtigt at være opmærksom på, om din aktivitet kræver særlige tilladelser eller registreringer. Det afhænger primært af, hvilken type crowdfunding der er tale om.
For eksempel skal virksomheder, der udbyder aktiebaseret (equity) eller lånebaseret (lending) crowdfunding, ofte opfylde kravene i lov om kapitalmarkeder og kan være forpligtet til at indhente tilladelse fra Finanstilsynet eller blive registreret som en officiel platform.
Dette skyldes, at disse former for crowdfunding kan sidestilles med værdipapirhandel eller finansiel virksomhed.
Beløbsgrænser og karakteren af de tilbudte investeringsprodukter har også betydning for, hvilke regler der gælder. Til gengæld vil rene donations- eller rewardbaserede kampagner sjældent kræve nogen form for tilladelse, medmindre der er tale om indsamlinger under indsamlingsloven. Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i de konkrete regler og eventuelt søge rådgivning, før man går i gang, for at undgå at overtræde lovgivningen utilsigtet.
Skatteforhold ved crowdfunding – hvad skal du vide?
Når du deltager i crowdfunding – enten som initiativtager eller som bidragyder – er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Skatteforholdene afhænger af, hvilken form for crowdfunding der er tale om: donation, reward, lån eller investering. Hvis du som initiativtager modtager penge gennem donation- eller reward-baseret crowdfunding, kan indtægterne i visse tilfælde blive betragtet som skattepligtig indkomst, især hvis projektet har et erhvervsmæssigt præg.
Ved lånebaseret crowdfunding skal både långiver og låntager forholde sig til beskatning af renter og eventuelle afdrag.
I investeringsbaseret crowdfunding kan afkastet – fx udbytte eller gevinst ved salg af aktier – ligeledes være skattepligtigt. Som bidragyder bør du være opmærksom på, at donationer som udgangspunkt ikke er fradragsberettigede, medmindre de gives til godkendte velgørende formål. Det anbefales at søge rådgivning hos en revisor for at sikre korrekt håndtering af skatten, da reglerne kan være komplekse og afhænger af den konkrete situation.
Investorbeskyttelse og informationspligt
Når man investerer gennem crowdfunding-platforme, er investorbeskyttelse og informationspligt centrale elementer i lovgivningen. Platformene er forpligtet til at give potentielle investorer klar og fyldestgørende information om de enkelte projekter, så investorerne kan træffe informerede beslutninger.
Ifølge den danske lovgivning og EU’s forordning om crowdfunding skal platformene blandt andet oplyse om risici, omkostninger, projektets økonomiske situation samt eventuelle interessekonflikter. Derudover skal der være procedurer for håndtering af klager og beskyttelse af investorernes midler, fx ved at adskille kundemidler fra platformens egne midler.
Formålet er at sikre gennemsigtighed og minimere risikoen for svindel eller vildledning, så alle parter kan agere på et oplyst grundlag. Det er derfor vigtigt, at både investorer og projektudbydere sætter sig ind i de gældende krav til informationspligt og investorbeskyttelse, inden de engagerer sig i crowdfunding.
Risici og faldgruber: Typiske juridiske udfordringer
Når man kaster sig ud i crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på en række risici og faldgruber, der især relaterer sig til de juridiske aspekter. En af de mest typiske udfordringer er manglende overblik over de love og regler, der gælder for forskellige former for crowdfunding.
Mange projekter kommer utilsigtet til at overtræde regler om indsamling af midler, værdipapirhandel eller forbrugerbeskyttelse, fordi initiativtagerne ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i retsgrundlaget.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Det kan eksempelvis føre til, at projektet bliver standset af myndighederne, eller at der pålægges bøder og tilbagebetaling af indsamlede midler. En anden central faldgrube er uklarhed omkring informationspligt over for investorer og bidragydere.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Hvis man ikke leverer tilstrækkelige eller korrekte oplysninger om risici, økonomi eller projektets fremdrift, kan det medføre ansvar, både juridisk og økonomisk, og i værste fald retssager fra utilfredse investorer.
Endvidere kan skatteforholdene give anledning til problemer, hvis man ikke får indberettet korrekt eller misforstår forskellen på donation, investering eller lån – det kan resultere i uventede skattekrav. Derudover kan man som initiativtager risikere at blive ramt af regler om hvidvask og finansiel regulering, hvis projektet opnår et vist omfang, uden at man har de rette tilladelser eller procedurer på plads.
Endelig er der også risiko for, at projektet rammes af interne uenigheder, ophavsretlige tvister eller problemer med at opfylde de aftaler, der er indgået med bidragydere eller investorer. Derfor er det altafgørende, at man fra starten får juridisk rådgivning og sikrer sig, at alle retningslinjer og krav bliver overholdt, så man undgår de mest almindelige faldgruber og sikrer sit projekt de bedste betingelser for succes.
Fremtidens crowdfunding – nye regler på vej?
Fremtiden for crowdfunding ser spændende ud, men også mere reguleret. EU har allerede indført en fælles forordning (ECSP-forordningen), som gælder for hele EU, og som Danmark har implementeret fra november 2021. Denne forordning stiller blandt andet krav om licens til crowdfunding-platforme, øget gennemsigtighed og bedre beskyttelse af investorer.
Men udviklingen stopper ikke her. EU-kommissionen og de nationale myndigheder følger løbende markedet og evaluerer, om reglerne er tidssvarende.
Dette kan betyde, at vi i de kommende år vil se endnu flere krav til både platforme og projekter, fx omkring markedsføring, databeskyttelse og risikokommunikation. For iværksættere og investorer bliver det derfor ekstra vigtigt at holde sig opdateret på nye regler og sikre sig, at alt foregår lovligt – både for at undgå bøder og for at sikre tilliden til crowdfunding-markedet.