Crowdfunding har i de senere år vundet stor popularitet som en alternativ finansieringsform for både iværksættere og etablerede virksomheder. Med en effektiv online tilstedeværelse kan du som virksomhedsejer nu nå ud til potentielle investorer og støtter over hele verden – og rejse kapital uden om de traditionelle banker og investorer. Men selvom crowdfunding rummer mange muligheder, følger der også en række juridiske og skattemæssige krav, som er vigtige at kende til, før du går i gang.
I denne artikel får du et overblik over, hvad crowdfunding egentlig er, hvorfor det er blevet så populært, og hvilke former for crowdfunding der findes. Vi dykker ned i de vigtigste regler og lovgivning i Danmark, som du skal forholde dig til, hvis du ønsker at rejse penge via crowdfunding. Samtidig gennemgår vi de skattemæssige aspekter og de potentielle risici, du bør være opmærksom på. Endelig kaster vi et blik på, hvordan reguleringen af crowdfunding kan udvikle sig i fremtiden.
Uanset om du overvejer at starte din første crowdfunding-kampagne, eller om du allerede har erfaring, vil denne artikel give dig den nødvendige viden til at navigere sikkert i landskabet mellem crowdfunding og lovgivning.
Hvad er crowdfunding, og hvorfor er det populært blandt virksomheder?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsmetode, hvor en virksomhed eller iværksætter indsamler kapital fra et større antal personer – ofte via online platforme – i stedet for at gå gennem traditionelle banker eller investorer. Ved at præsentere deres idé, produkt eller projekt for offentligheden kan virksomheder tiltrække både små og store bidrag fra privatpersoner, der ønsker at støtte dem.
Det er især populært blandt virksomheder, fordi det ikke alene giver adgang til nødvendig kapital, men også kan fungere som en effektiv markedsføring og test af markedets interesse for et produkt.
Derudover skaber crowdfunding ofte et engageret fællesskab omkring virksomheden, hvilket kan være værdifuldt i den videre udvikling. For mange mindre virksomheder og startups kan crowdfunding derfor være en afgørende mulighed for at realisere deres forretningsidéer, som ellers ville være svære at finansiere gennem mere traditionelle kanaler.
De mest almindelige former for crowdfunding
Når man taler om crowdfunding, skelnes der typisk mellem fire hovedformer: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret og investeringsbaseret crowdfunding. Ved donationsbaseret crowdfunding støtter bidragyderne et projekt uden at forvente noget til gengæld – det ses ofte ved velgørende formål.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her >>
Reward-baseret crowdfunding tilbydes derimod en form for belønning, eksempelvis et eksemplar af det færdige produkt eller en særlig oplevelse, når man støtter projektet. Lånebaseret crowdfunding, også kendt som peer-to-peer lending, indebærer, at mange personer udlåner penge til en virksomhed eller et projekt mod at få renter tilbagebetalt.
Endelig findes der investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragyderne får ejerandele eller aktier i virksomheden og dermed mulighed for at opnå økonomisk gevinst, hvis virksomheden vokser. Hver form har sine egne fordele, risici og juridiske krav, og det er vigtigt som virksomhedsejer at overveje, hvilken type crowdfunding der passer bedst til ens projekt og forretningsmodel.
Nuværende lovgivning i Danmark om crowdfunding
I Danmark er crowdfunding endnu ikke reguleret af en særskilt, samlet lovgivning, men er i stedet omfattet af en række eksisterende regler, der afhænger af crowdfunding-modellens karakter. De mest relevante love er blandt andet Lov om finansiel virksomhed, Værdipapirhandelsloven og Hvidvaskloven, som især gælder for platforme og virksomheder, der beskæftiger sig med investering og udlån.
Hvis en crowdfunding-platform formidler investeringer i form af aktier eller lån, kan den være underlagt Finanstilsynets tilsyn og krav om tilladelser.
Donation- og reward-baseret crowdfunding er dog ofte undtaget fra de mest restriktive regler, men er stadig underlagt generelle regler om markedsføring, indsamling og beskyttelse af persondata. Som virksomhedsejer er det derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvilke regler der gælder for netop den type crowdfunding, man ønsker at benytte, så man undgår lovovertrædelser og utilsigtede konsekvenser.
Regler for indsamling af kapital og investorbeskyttelse
Når du som virksomhedsejer ønsker at rejse kapital via crowdfunding, er der en række regler og krav, du skal være opmærksom på for både at beskytte investorerne og sikre, at alt foregår lovligt.
Ifølge dansk lovgivning og EU’s forordning om crowdfunding (ECSP-forordningen) må du som udgangspunkt ikke indsamle ubegrænset store beløb uden at oplyse investorerne grundigt om risici og vilkår. Hvis du ønsker at rejse mere end fem mio. euro over en 12-måneders periode, kan det for eksempel kræve et egentligt prospekt, der skal godkendes af Finanstilsynet.
Derudover stilles der krav til, at potentielle investorer får adgang til fyldestgørende, letforståelige oplysninger om projektet og virksomheden, så de kan træffe et informeret valg.
Platforme, der formidler crowdfunding, har også ansvar for at gennemføre en passende investorbeskyttelse, bl.a. ved at teste investorernes forståelse af risici og give mulighed for fortrydelse. Det er derfor vigtigt, at du som virksomhedsejer sætter dig grundigt ind i både de juridiske rammer og de informationskrav, der gælder, inden du lancerer en crowdfundingkampagne.
Skattemæssige overvejelser ved crowdfunding
Når du som virksomhedsejer benytter crowdfunding som finansieringsmetode, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, det kan have. Skattemyndighederne betragter de midler, du modtager fra crowdfunding, forskelligt afhængigt af, hvilken type crowdfunding der er tale om.
Modtager du midler via reward-baseret crowdfunding, hvor du for eksempel lover produkter eller ydelser til bidragyderne, vil indtægterne ofte blive betragtet som almindelig omsætning og skal dermed indgå i virksomhedens skattepligtige indkomst. Ved equity-baseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, anses kapitalindskuddet normalt ikke som skattepligtig indtægt, men det kan have betydning for beskatningen af eventuelle senere udbytter eller avance ved salg af ejerandele.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Donation-baseret crowdfunding kan ligeledes have skattemæssige implikationer, især hvis der er tale om modydelser. Det anbefales derfor altid at rådføre sig med en revisor for at sikre korrekt håndtering af skatteforholdene og undgå uforudsete skattemæssige udfordringer.
Risici og faldgruber: Hvad skal du være særligt opmærksom på?
Når du som virksomhedsejer overvejer at anvende crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på en række risici og faldgruber. For det første kan det være en udfordring at opfylde de juridiske krav, især hvis du ikke har erfaring med finansiel regulering eller investorbeskyttelse.
Manglende overholdelse af regler kan i værste fald føre til bøder eller påbud fra myndighederne. Derudover indebærer crowdfunding en vis usikkerhed i forhold til, om kampagnen faktisk når sit mål, hvilket kan betyde spildte ressourcer og skuffede forventninger.
Du bør også være opmærksom på risikoen for at miste kontrol over din virksomhed, især ved equity crowdfunding, hvor investorer kan få medbestemmelse. Endelig er det vigtigt at have styr på skatteforhold og regnskab, da uklarheder her kan give problemer senere. Sørg derfor for at sætte dig grundigt ind i både de juridiske og økonomiske aspekter, og overvej at søge professionel rådgivning, inden du går i gang.
Fremtidens regulering og udvikling af crowdfunding i Danmark
Fremtidens regulering og udvikling af crowdfunding i Danmark forventes at blive præget af øget harmonisering med EU-lovgivningen samt et skærpet fokus på både investorbeskyttelse og gennemsigtighed. Med indførelsen af EU’s Crowdfunding Regulation i 2021 er der allerede skabt et mere ensartet regelsæt på tværs af medlemslandene, hvilket giver danske virksomheder adgang til et større marked og mere klare rammer.
I de kommende år kan vi forvente, at danske myndigheder vil implementere yderligere krav til platformenes drift, herunder skærpede krav til informationspligt, risikovurdering og kontrol med hvidvask.
Samtidig vil der formentlig blive åbnet op for nye typer af crowdfunding og innovative finansieringsformer for at understøtte iværksætteri og grøn omstilling. For virksomhedsejere betyder det, at det bliver endnu vigtigere at holde sig opdateret på både nationale og europæiske regler, så man kan udnytte de muligheder, crowdfunding tilbyder, samtidig med at man overholder alle gældende krav.