Crowdfunding har på få år udviklet sig til at være en populær finansieringsform blandt iværksættere, små virksomheder og kreative projekter. Med muligheden for at samle kapital fra et bredt netværk af bidragsydere via internettet, åbner crowdfunding døren for nye idéer, der ellers kunne have haft svært ved at finde økonomisk opbakning gennem traditionelle kanaler. Men selvom crowdfunding kan virke enkelt og tilgængeligt, følger der en række juridiske og skattemæssige krav og overvejelser med, som enhver iværksætter bør kende til, før de lancerer deres kampagne.
I denne artikel dykker vi ned i de vigtigste aspekter af crowdfunding og lovgivning i Danmark. Vi ser nærmere på de forskellige former for crowdfunding, hvilke regler der gælder, og hvordan du bedst sikrer gennemsigtighed og beskyttelse for både dig selv og dine bidragsydere. Derudover kigger vi på, hvornår det er nødvendigt at søge myndighedernes godkendelse, hvilke skattemæssige forhold du skal være opmærksom på, og hvordan du håndterer persondata korrekt. Til sidst ser vi på de risici, der er forbundet med crowdfunding – både hvis projektet mislykkes, og hvis du ønsker at række ud over landets grænser.
Uanset om du er ny iværksætter eller allerede har erfaring med crowdfunding, giver denne artikel dig et overblik over de vigtigste juridiske forhold, så du trygt og lovligt kan realisere dit næste projekt.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Forskellige former for crowdfunding og deres juridiske betydning
Crowdfunding kan opdeles i flere forskellige former, som hver især har deres egne juridiske implikationer for iværksættere. De mest udbredte typer er donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (også kaldet crowdlending) og investeringsbaseret crowdfunding.
Ved donationsbaseret crowdfunding modtager projektholderen midler uden modydelse, hvilket sjældent udløser regulatoriske krav, men der kan dog gælde visse regler om indsamlinger. Reward-baseret crowdfunding indebærer, at bidragsydere får en form for belønning, typisk et produkt eller en service; her skal iværksætteren især være opmærksom på regler om forbrugerrettigheder og markedsføring.
Lånebaseret crowdfunding, hvor mange privatpersoner låner penge til en virksomhed eller projekt, er underlagt finansiel regulering, herunder regler om långivning og eventuelt Finanstilsynets krav.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Investeringsbaseret crowdfunding, hvor investorer får ejerandele eller aktier, er den mest regulerede form og kan udløse krav om prospekt, tilladelse fra myndigheder og overholdelse af værdipapirlovgivningen. Det er derfor afgørende, at iværksættere sætter sig grundigt ind i, hvilken type crowdfunding de benytter, da de juridiske krav og forpligtelser varierer markant.
Hvilke love regulerer crowdfunding i Danmark?
Crowdfunding i Danmark er reguleret af flere forskellige love og regler, afhængigt af hvilken type crowdfunding der er tale om. Generelt er der ikke én samlet lov om crowdfunding, men i stedet gælder eksisterende lovgivning på områder som finansiel regulering, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse.
Hvis der er tale om investering eller udlån (investeringsbaseret eller lånebaseret crowdfunding), kan både Lov om kapitalmarkedet og Lov om finansiel virksomhed finde anvendelse, hvilket blandt andet betyder, at platforme og projekter kan have pligt til at indhente tilladelser fra Finanstilsynet.
For belønningsbaseret og donationsbaseret crowdfunding gælder primært almindelige aftaleretlige regler samt markedsføringsloven. Hvis crowdfunding-projekter udsteder værdipapirer, kan prospektreglerne også blive relevante. Det er derfor vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvilke regler der gælder for netop den crowdfunding-model, man ønsker at bruge, for at sikre lovlig drift og undgå bøder eller andre sanktioner.
Registrering og tilladelser: Hvornår skal du søge myndighedernes godkendelse?
Når du som iværksætter ønsker at rejse kapital via crowdfunding, er det afgørende at afklare, om dit projekt kræver tilladelse eller registrering hos relevante myndigheder. Kravene afhænger især af, hvilken type crowdfunding du benytter. Hvis du anvender investeringsbaseret crowdfunding, hvor bidragydere opnår ejerandele eller låner penge til projektet, kan der gælde særlige regler.
I sådanne tilfælde kan du være omfattet af Finanstilsynets regulering, og det kan være nødvendigt at søge om tilladelse som finansiel virksomhed eller få godkendt et prospekt, hvis du rejser større beløb.
Ved reward- eller donationsbaseret crowdfunding er kravene typisk mindre strenge, men du bør stadig sikre dig, at din kampagne ikke falder ind under finansiel lovgivning. Det anbefales altid at kontakte relevante myndigheder eller søge juridisk rådgivning, så du undgår uforvarende at overtræde reglerne og potentielt risikere bøder eller forbud mod at fortsætte dit projekt.
Skattemæssige forhold ved crowdfunding
Når man som iværksætter benytter crowdfunding til at rejse kapital, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, der kan følge med. Skattemyndighederne betragter som udgangspunkt midler, der modtages gennem crowdfunding, som skattepligtige indtægter, medmindre der er tale om egentlige donationer uden modydelse (såkaldt donationsbaseret crowdfunding).
Hvis der ydes en modydelse – for eksempel i form af produkter, rabatter eller aktier – vil beløbet normalt blive betragtet som omsætning eller kapitalindskud, og skal derfor indberettes og beskattes efter gældende regler.
Ved equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal man desuden forholde sig til reglerne om beskatning af aktieindkomst. Det er derfor afgørende at få klarlagt, hvilken type crowdfunding man benytter, og hvordan de modtagne midler skal behandles skattemæssigt. Det kan ofte betale sig at søge professionel rådgivning for at undgå fejl og sikre korrekt indberetning til SKAT.
Forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed over for bidragsydere
Når man som iværksætter vælger at rejse kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at være opmærksom på de krav til forbrugerbeskyttelse og gennemsigtighed, der gælder over for bidragsydere. I Danmark er bidragsydere ofte private personer, som ikke nødvendigvis har stor erfaring med investering eller støtte af projekter, og derfor er der særlig fokus på at sikre, at de får tilstrækkelig information om, hvad de støtter.
Ifølge markedsføringsloven og andre relevante regler skal du som projektindehaver være ærlig og klar i din kommunikation om projektets formål, risici, økonomi og de potentielle resultater, der kan opnås.
Det er vigtigt tydeligt at informere om, hvorvidt der er tale om donationer, forudbestillinger (reward-baseret crowdfunding) eller investeringer med mulighed for økonomisk afkast (fx aktiebaseret crowdfunding), samt hvad bidragsyderne konkret får for deres støtte – hvis noget.
Mangelfuld eller vildledende information kan ikke kun skade dit projekts troværdighed, men kan også føre til juridiske konsekvenser såsom erstatningsansvar eller påbud fra Forbrugerombudsmanden.
Du skal ligeledes være opmærksom på at give klare oplysninger om, hvordan midlerne vil blive brugt, og hvad der sker, hvis projektet ikke bliver gennemført som planlagt.
Det skaber tillid og tryghed for bidragsyderne, hvilket er afgørende for succesfuld crowdfunding. Endvidere bør du have gennemsigtige vilkår for refundering eller kompensation, hvis projektet ikke bliver realiseret, og være forberedt på at dokumentere projektets udvikling og regnskabsmæssige forhold over for både bidragsydere og myndigheder. Samlet set er høj gennemsigtighed og respekt for forbrugerbeskyttelsesreglerne ikke blot en juridisk pligt, men også en vigtig faktor for at tiltrække og fastholde bidragsydere og opbygge et godt omdømme omkring dit crowdfundede projekt.
Håndtering af persondata og GDPR i crowdfundingkampagner
Når du som iværksætter lancerer en crowdfundingkampagne, vil du typisk indsamle og behandle persondata fra bidragsydere, f.eks. navne, kontaktoplysninger og betalingsinformationer. Ifølge GDPR (Databeskyttelsesforordningen) skal du sikre, at alle personoplysninger behandles lovligt, gennemsigtigt og sikkert.
Det betyder blandt andet, at du skal informere bidragsyderne om, hvilke data du indsamler, til hvilke formål, og hvor længe oplysningerne opbevares. Du skal også oplyse om deres rettigheder, herunder retten til indsigt, rettelse og sletning af persondata.
Det er vigtigt at have tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger på plads, så data ikke kommer i de forkerte hænder. Endelig bør du kun indsamle de oplysninger, der er nødvendige for kampagnens gennemførelse, og undgå at gemme dem længere end nødvendigt. Overholder du ikke GDPR, risikerer du betydelige bøder og tab af tillid fra dine bidragsydere.
Risici og ansvar – hvis projektet mislykkes
Når et crowdfundet projekt ikke når sine mål eller på anden måde mislykkes, kan der opstå både juridiske og økonomiske risici – både for iværksætteren og for bidragsyderne. Som iværksætter er det vigtigt at være opmærksom på, hvilken type crowdfunding der er anvendt, da det har betydning for dit ansvar.
Ved reward- og donation-baseret crowdfunding har du typisk ikke et juridisk ansvar for at levere det lovede produkt, men du skal stadig sikre dig, at kampagnen ikke er vildledende, og at du overholder markedsføringsloven.
Ved equity- eller lånebaseret crowdfunding kan der være større forpligtelser, eksempelvis tilbagebetalingspligt eller ansvar overfor investorer.
Hvis projektet mislykkes, skal du desuden klart og åbent informere bidragsyderne om situationen og om, hvad der sker med deres penge. Manglende kommunikation eller uigennemsigtighed kan i værste fald føre til erstatningskrav eller sager om bedrageri. Det er derfor vigtigt at udarbejde klare vilkår i kampagnen, så alle parter kender deres rettigheder og risici, hvis projektet ikke bliver realiseret som planlagt.
Internationale muligheder og udfordringer ved grænseoverskridende crowdfunding
Når danske iværksættere ønsker at rejse kapital via crowdfunding på tværs af landegrænser, åbner det op for et større marked og flere potentielle investorer, men det medfører også en række juridiske og praktiske udfordringer.
EU har i 2021 vedtaget en forordning, der harmoniserer visse regler for crowdfunding-platforme, hvilket gør det lettere for godkendte platforme at operere på tværs af medlemslandene. Dette kan give danske projekter adgang til investorer i hele EU, men det kræver samtidig, at både platforme og iværksættere overholder nye og fælles regler, herunder krav til gennemsigtighed, informationspligt og investorbeskyttelse.
Uden for EU kan reglerne variere betydeligt, og her skal man være særlig opmærksom på lokale love om finansiel regulering, forbrugerbeskyttelse og skatteforhold.
Desuden kan håndtering af persondata på tværs af grænser kompliceres af forskellige nationale fortolkninger af GDPR. Samlet set giver grænseoverskridende crowdfunding større muligheder for vækst, men kræver grundig forberedelse og juridisk rådgivning for at undgå faldgruber og sikre, at alle relevante regler overholdes i de involverede lande.