Crowdfunding har de seneste år vundet frem som en populær finansieringsform blandt danske virksomheder. Uanset om det gælder opstart af en ny virksomhed, udvikling af produkter eller lancering af innovative projekter, er crowdfunding blevet et attraktivt alternativ til traditionelle lån og investeringer. Men med den øgede popularitet følger også et behov for at forstå de juridiske rammer, som virksomheder skal navigere i, når de indsamler kapital fra en bred kreds af investorer eller støtter.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad crowdfunding er, og hvordan det fungerer i praksis for virksomheder. Vi ser nærmere på de vigtigste lovkrav, man som virksomhed skal være opmærksom på, og undersøger både risici og ansvar i forbindelse med crowdfunding. Afslutningsvis kigger vi på fremtidsudsigterne og de nyeste tendenser inden for crowdfunding-lovgivning, så du som virksomhedsejer eller iværksætter er bedst muligt klædt på til at udnytte mulighederne – og undgå faldgruberne.
Hvad er crowdfunding, og hvordan fungerer det for virksomheder?
Crowdfunding er en finansieringsmetode, hvor mange personer – ofte via internettet – bidrager med mindre beløb for at støtte en virksomhed, et projekt eller en idé. For virksomheder kan crowdfunding være et alternativ eller supplement til traditionelle finansieringsformer som banklån eller investeringer fra business angels og venturekapital.
Virksomheder præsenterer typisk deres projekt på en online platform og sætter et økonomisk mål, de ønsker at opnå.
Bidragyderne kan få forskellige former for belønning afhængig af crowdfundingt ypens art: Det kan være alt fra tidlig adgang til produktet (reward-baseret), andele i virksomheden (equity-baseret), eller renter og tilbagebetaling (lånebaseret). Crowdfunding giver ikke blot adgang til kapital, men kan også være et værktøj til at validere ideer og engagere kunder eller interessenter tidligt i processen.
De vigtigste lovkrav ved crowdfunding i Danmark
Når danske virksomheder ønsker at benytte crowdfunding som finansieringsform, er der en række centrale lovkrav, de skal være opmærksomme på. Først og fremmest afhænger reglerne af, hvilken type crowdfunding der anvendes: donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) eller investeringsbaseret (equity crowdfunding).
For låne- og investeringsbaseret crowdfunding gælder særligt strenge regler. Disse udbydere er underlagt lov om finansielle virksomheder og skal ofte have tilladelse fra Finanstilsynet, fordi de formidler lån eller investeringer fra mange privatpersoner til virksomheder.
Hvis virksomheden udsteder aktier eller andre værdipapirer via crowdfunding, kan den desuden være omfattet af prospektforordningen, hvilket betyder, at der skal udarbejdes og offentliggøres et prospekt, hvis udbuddet overstiger visse beløbsgrænser (aktuelt 8 mio. euro over 12 måneder).
Derudover skal virksomheder overholde reglerne om markedsføring af investeringsmuligheder, herunder lov om markedsføring og investorbeskyttelse. Det indebærer blandt andet, at al information til investorer skal være retvisende og ikke vildledende, og at risici ved investeringen skal fremgå tydeligt.
Virksomheder, der indsamler midler via crowdfunding, skal også være opmærksomme på regler om hvidvask og kundekendskabsprocedurer, særligt hvis indsamlingen foregår via en platform, der er underlagt finansiel regulering. Endelig er det vigtigt at overholde persondataforordningen (GDPR) ved håndtering af personoplysninger fra investorer og bidragsydere. Samlet set betyder det, at virksomheder, der ønsker at benytte crowdfunding, skal have styr på både finansiel regulering, forbrugerbeskyttelse og databeskyttelse for at sikre, at de agerer lovligt og ansvarligt på det danske marked.
Risici og ansvar: Hvad skal virksomheder være opmærksomme på?
Når virksomheder vælger at rejse kapital via crowdfunding, følger der en række risici og ansvar med, som det er vigtigt at have for øje. For det første skal virksomheder være opmærksomme på, at de påtager sig et juridisk ansvar over for investorer, støttere eller lånere, afhængigt af hvilken type crowdfunding der benyttes.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Det betyder blandt andet, at alle informationer om projektet, brugen af midler og potentielle risici skal oplyses tydeligt og sandfærdigt, da vildledende eller mangelfulde oplysninger kan føre til retslige konsekvenser eller tab af tillid fra markedet.
Derudover skal virksomheder sikre sig, at de overholder gældende regler om datasikkerhed og håndtering af personoplysninger, især når der indsamles og opbevares information om bidragsydere.
Der findes også økonomiske risici, idet crowdfunding kan skabe et stort antal små investorer, hvilket kan komplicere både kommunikation, administration og fremtidige investeringsrunder.
Samtidig kan virksomheden risikere at miste kontrol, hvis mange investorer får medbestemmelse, eller hvis projekter ikke lever op til forventningerne og skaber utilfredshed blandt bidragyderne.
Det er derfor afgørende, at virksomheder på forhånd udarbejder klare aftaler og vilkår for crowdfundingen, herunder hvordan midlerne skal anvendes, hvordan afkast eller belønninger udbetales, og hvordan eventuelle tvister skal håndteres. Endelig bør virksomheder også have fokus på deres ansvar over for myndighederne, herunder indberetning af indsamlede beløb og overholdelse af regler om hvidvask og skatteforhold. Samlet set kræver crowdfunding en grundig forberedelse og en bevidsthed om både de juridiske og praktiske risici, hvis man som virksomhed vil minimere problemer og skabe et solidt fundament for et succesfuldt projekt.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Fremtidsudsigter og nye tendenser inden for crowdfunding-lovgivning
Crowdfunding-lovgivningen er i hastig udvikling, og både danske og europæiske myndigheder arbejder løbende på at tilpasse reglerne til det voksende marked. Med indførelsen af EU’s Crowdfunding-forordning i 2021 er der kommet mere ensartede regler på tværs af medlemslandene, hvilket gør det nemmere for virksomheder at tiltrække investorer fra hele Europa.
Samtidig ser vi en stigende digitalisering, hvor nye teknologier som blockchain og smarte kontrakter begynder at spille en rolle i crowdfunding-platformenes funktion. Fremadrettet forventes det, at kravene til gennemsigtighed og investorbeskyttelse vil blive yderligere skærpet, blandt andet gennem strengere kontrol af oplysninger og procedurer på platformene.
Desuden er der fokus på at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at rejse kapital via crowdfunding, uden at gå på kompromis med sikkerheden for investorerne. Samlet set peger tendenserne på mere harmoniserede og teknologisk understøttede rammer, som kan gøre crowdfunding til en endnu mere attraktiv finansieringsform for virksomheder i fremtiden.