Når virksomheder har brug for finansiering, spiller sikkerhedsstillelse ofte en central rolle. Et af de mest anvendte redskaber i denne sammenhæng er virksomhedspant – en juridisk løsning, der giver både virksomheder og långivere større tryghed i låneprocessen. Men hvad indebærer virksomhedspant egentlig, hvordan fungerer det i praksis, og hvilke fordele og potentielle risici skal du være opmærksom på?
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af virksomhedspant og andre former for sikkerhedsstillelse. Vi forklarer, hvad virksomhedspant er, hvordan det kan bruges i din virksomhed, og hvilke overvejelser du bør gøre dig, før du træffer en beslutning. Uanset om du er virksomhedsejer, rådgiver eller blot ønsker bedre indsigt i erhvervsjuraens verden, klæder denne guide dig på til at navigere sikkert i forhold til virksomhedspant og sikkerhedsstillelse.
Hvad er virksomhedspant, og hvordan fungerer det?
Virksomhedspant er en form for sikkerhed, som virksomheder kan stille til fordel for en kreditor – typisk en bank – når de for eksempel optager et lån eller får kredit. Med et virksomhedspant får kreditor ret til at få dækning i en række af virksomhedens aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Det særlige ved virksomhedspant er, at det kan omfatte en bred vifte af aktiver såsom varelager, driftsinventar, kundetilgodehavender og visse immaterielle rettigheder, men dog ikke fast ejendom eller biler.
Pantet tinglyses i Personbogen, hvilket gør det synligt for andre og sikrer kreditors prioritet. Virksomheden kan fortsat bruge de pantsatte aktiver i den daglige drift, men hvis den misligholder aftalen, kan kreditor kræve aktiverne solgt for at dække sit tilgodehavende. På den måde giver virksomhedspant en fleksibel sikkerhedsløsning, der tilgodeser både virksomhedens behov for at drive forretningen videre og kreditors behov for sikkerhed.
Sikkerhedsstillelse i praksis: Typer og muligheder
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb, når virksomheder skal låne penge eller indgå aftaler med kreditorer. I praksis findes der flere former for sikkerhedsstillelse, som hver især har deres egne fordele og begrænsninger.
De mest almindelige typer er pant i løsøre eller fast ejendom, virksomhedspant, ejerpantebreve samt kaution. Virksomhedspant adskiller sig ved at give mulighed for at stille sikkerhed i en bred vifte af aktiver, såsom varelager, driftsinventar og tilgodehavender, uden at virksomheden mister råderetten over disse aktiver i dagligdagen.
Alternativt kan der stilles sikkerhed i specifikke aktiver, som for eksempel maskiner eller fast ejendom, hvor kreditor får en mere direkte ret over det pågældende aktiv, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle.
Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af virksomhedens behov, kreditgivers krav og den konkrete finansieringssituation. Det er vigtigt at være opmærksom på de juridiske og økonomiske konsekvenser ved de forskellige muligheder, så både virksomheden og kreditor er bedst muligt sikret.
Fordele og faldgruber ved virksomhedspant
Virksomhedspant kan være en attraktiv løsning for både virksomheder og långivere, da det giver virksomheden mulighed for at stille sikkerhed i en bredere vifte af aktiver uden at skulle pantsætte hver enkelt aktiv separat.
Dette kan øge virksomhedens fleksibilitet og likviditet, fordi den fortsat kan disponere over de pantsatte aktiver i den daglige drift. Samtidig kan virksomhedspant gøre det lettere at opnå finansiering, da långivere får en samlet sikkerhed for deres tilgodehavende.
Men der er også faldgruber, man skal være opmærksom på. For det første skal virksomheden have nøje styr på, hvilke aktiver virksomhedspantet omfatter, og hvilke der eventuelt er undtaget, da uklarhed her kan føre til tvister ved en eventuel konkurs.
Derudover kan et virksomhedspant reducere mulighederne for at stille sikkerhed for fremtidige lån, da store dele af virksomhedens aktiver allerede er belånt. Endelig kræver virksomhedspant korrekt tinglysning, og fejl i denne proces kan medføre, at pantet ikke får den ønskede retsvirkning. Det er derfor vigtigt at søge juridisk rådgivning, inden man indgår aftale om virksomhedspant.
Sådan kommer du godt i gang med virksomhedspant
Når du ønsker at komme godt i gang med virksomhedspant, er det vigtigt først at skabe dig et overblik over, hvilke aktiver i din virksomhed, der kan omfattes af pantet – for eksempel varelager, driftsinventar, tilgodehavender og immaterielle rettigheder.
Dernæst bør du tage kontakt til din bank eller en anden långiver for at drøfte mulighederne og kravene til virksomhedspant som sikkerhed for et lån eller en kredit.
Det er afgørende at få udarbejdet en korrekt panteaftale, som opfylder de formelle krav i tinglysningsloven, da virksomhedspant først får retsvirkning over for tredjemand, når det er tinglyst i Personbogen.
Det anbefales at inddrage en advokat eller revisor med erfaring på området, så du undgår juridiske faldgruber og sikrer, at virksomhedspantet er tilpasset din virksomheds konkrete behov og situation. På den måde stiller du både dig selv og din virksomhed bedst muligt, hvis der senere skulle opstå behov for yderligere finansiering eller uforudsete udfordringer.