At sikre den rette finansiering er en af de største udfordringer for iværksættere, når drømmen om egen startup skal realiseres. Midlerne til at udvikle idéen, ansætte de rigtige kompetencer og skabe vækst er afgørende – men ligeså vigtigt er det at forstå de juridiske rammer, der følger med. Uanset om du vælger at hente kapital fra investorer, benytte crowdfunding eller vælger alternative finansieringsformer, vil der opstå en række juridiske spørgsmål, som kan få stor betydning for virksomhedens fremtid.
I denne artikel guider vi dig gennem de vigtigste juridiske aspekter, du skal kende til, når du skal finansiere din startup. Vi ser nærmere på, hvordan valget af selskabsform påvirker finansieringsmulighederne, hvilke faldgruber du skal undgå i investoraftaler og ejeraftaler, samt hvordan du håndterer kapitalindskud og udvanding af ejerandele. Derudover belyser vi de særlige krav ved crowdfunding og andre alternative finansieringsformer, samt hvordan du bedst beskytter dine intellektuelle rettigheder undervejs i processen.
Med den rette juridiske forståelse kan du ikke blot styrke dit startups fundament, men også sikre, at du står bedst muligt rustet til at tiltrække investorer og skabe langvarig succes.
Valg af selskabsform og betydningen for finansiering
Valget af selskabsform er et af de mest grundlæggende juridiske valg, du træffer som iværksætter, og det har stor betydning for, hvordan din startup kan finansieres. De mest almindelige selskabsformer i Danmark – enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S), anpartsselskab (ApS) og aktieselskab (A/S) – adskiller sig væsentligt, når det gælder mulighederne for at tiltrække investeringer.
For eksempel er det ofte en nødvendighed at vælge et ApS eller A/S, hvis du ønsker at få eksterne investorer ind, da disse selskabsformer kan udstede ejerandele (anparter eller aktier), og investorerne får en begrænset hæftelse.
Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er mindre attraktive for investorer, da ejerstrukturen er tæt knyttet til stifterne, og der ikke kan udstedes ejerandele på samme måde.
Samtidig stiller de fleste professionelle investorer krav om, at virksomheden er et ApS eller A/S, netop for at sikre gennemsigtighed, klar fordeling af ejerskab og bedre beskyttelse mod uforudsete økonomiske risici. Selskabsformen har altså ikke kun betydning for det juridiske ansvar, men også for de finansieringsmuligheder, der er tilgængelige for din virksomhed.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Investoraftaler og ejeraftaler: Undgå juridiske faldgruber
Når du bringer investorer ind i din startup, er det afgørende at sikre, at både investoraftaler og ejeraftaler er gennemtænkte og juridisk holdbare. Uklare eller mangelfulde aftaler kan føre til alvorlige konflikter senere i forløbet, fx om stemmerettigheder, udbytte, exit-muligheder eller rettigheder ved salg af virksomheden.
Det er derfor vigtigt, at aftalerne klart fastlægger, hvilke rettigheder og pligter de forskellige ejere og investorer har, og hvordan beslutninger træffes i selskabet.
Overvej for eksempel at inkludere bestemmelser om forkøbsret, medsalgsret (drag-along) og medsalgspligt (tag-along), så alle parters interesser er beskyttet ved et eventuelt ejerskifte. Det anbefales at få professionel juridisk rådgivning, så du undgår faldgruber og sikrer, at alle aftaler lever op til gældende lovgivning og dækker de udfordringer, der kan opstå i takt med virksomhedens udvikling.
Regulering af kapitalindskud og udvanding af ejerandele
Når du rejser kapital til din startup, er det afgørende at forstå de juridiske regler for kapitalindskud og den potentielle udvanding af ejerandele. Kapitalindskud kan ske som kontant indbetaling, men kan også omfatte apportindskud, hvor fx immaterielle rettigheder eller udstyr tilføres virksomheden.
Hver gang nye investorer skyder penge i selskabet mod at få udstedt nye kapitalandele, sker der en udvanding: De oprindelige ejere kommer til at eje en mindre andel af selskabet, hvis de ikke selv deltager i kapitalforhøjelsen.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på reglerne i selskabsloven vedrørende kapitalforhøjelser, herunder krav om generalforsamlingsbeslutning, præferencerettigheder og korrekt registrering hos Erhvervsstyrelsen.
Mange vælger at indføre bestemmelser om forkøbsret eller pre-emptive rights i ejeraftalen, så eksisterende ejere får mulighed for at deltage i nye kapitalrunder og dermed begrænse udvandingen af deres ejerandel. En klar forståelse af disse aspekter sikrer, at din startup kan tiltrække kapital uden at grundlæggernes ejerandele utilsigtet udvandes eller fører til konflikter blandt ejerne.
Juridiske krav ved crowdfunding og alternative finansieringsformer
Når du vælger crowdfunding eller andre alternative finansieringsformer til din startup, er det vigtigt at være opmærksom på de særlige juridiske krav, som gælder på området. I Danmark er der bl.a. regler om, hvordan du må markedsføre og udbyde investeringer til offentligheden, og om hvilke oplysninger du skal give potentielle investorer.
For eksempel kan visse typer af crowdfunding, især equity crowdfunding, være omfattet af prospektreglerne, hvilket betyder, at du skal udarbejde og offentliggøre et prospekt, hvis du rejser over en vis grænse af kapital fra mange investorer.
Derudover skal du sikre dig, at den platform, du benytter, overholder de relevante regler om finansiel formidling og eventuelt har de nødvendige tilladelser fra Finanstilsynet.
Endelig bør du være opmærksom på persondataregler, forpligtelser i forhold til hvidvasklovgivningen samt krav om gennemsigtighed og fair behandling af investorer, så du undgår senere tvister eller sanktioner. Det anbefales altid at søge juridisk rådgivning, før du lancerer en crowdfundingkampagne eller anvender alternative finansieringsformer.
Håndtering af intellektuelle rettigheder i finansieringsrunden
Når din startup skal rejse kapital, er det afgørende at have styr på virksomhedens intellektuelle rettigheder (IPR), da disse ofte udgør en væsentlig del af virksomhedens værdi og attraktivitet for investorer. Før finansieringsrunden bør du sikre, at alle relevante rettigheder—såsom varemærker, patenter, designrettigheder og ophavsret—er korrekt registreret og ejet af selskabet, ikke af stiftere eller tidligere samarbejdspartnere.
Få mere info om Ulrich Hejle her.
Investorer vil typisk kræve dokumentation for, at selskabet har fuld råderet over sine IPR, og at der ikke er uafklarede krav fra tredjepart.
Det er derfor vigtigt at have klare aftaler om overdragelse af rettigheder fra stiftere, ansatte og eventuelle freelancere, samt at gennemgå eksisterende aftaler for at undgå potentielle tvister. Manglende håndtering af IPR kan ikke alene afskrække investorer, men også medføre forsinkelser eller juridiske udfordringer undervejs i processen. En grundig due diligence på dette område kan være afgørende for at opnå en succesfuld finansieringsrunde.