At få finansieret sin startup er for mange iværksættere en afgørende forudsætning for at kunne realisere deres idéer og vækste virksomheden. Men uanset om du overvejer at tage imod investering fra business angels, venturekapital, crowdfunding eller andre kilder, følger der altid en række juridiske forhold, du skal have styr på. Manglende indsigt i de juridiske aspekter kan nemlig få store og uønskede konsekvenser for både ejerskab, kontrol og fremtidige muligheder for din virksomhed.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske must-knows, du skal kende, når du skal finansiere din startup. Vi ser nærmere på valg af finansieringsform, hvordan du undgår faldgruber i investeringsaftaler, og hvilke rettigheder og forpligtelser der typisk følger med forskellige investeringsmodeller. Artiklen klæder dig også på til at forstå de centrale aftaledokumenter, de relevante lovkrav ved crowdfunding og hvordan du bedst beskytter både fortrolighed og immaterielle rettigheder under fundraising-processen. Endelig får du et overblik over de skattemæssige konsekvenser, du skal tage højde for, når der tilføres kapital til virksomheden.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Uanset hvor du befinder dig i din startup-rejse, kan et solidt juridisk fundament gøre forskellen på succes og dyre fejltagelser. Læs med, og bliv klogere på, hvordan du skaber de bedste forudsætninger for din virksomheds vækst – med styr på juraen fra start.
Valg af finansieringsform – hvad passer til din startup?
Når du skal vælge den rette finansieringsform til din startup, er det afgørende at tage højde for både virksomhedens nuværende stade, vækstambitioner og hvilke ressourcer, du har brug for. Der findes flere klassiske muligheder, såsom egen opsparing, familie og venner, business angels, venturekapital, lån og crowdfunding – hver med sine fordele og ulemper.
Overvej, hvor meget kapital du har brug for, hvor hurtigt du skal bruge den, og hvor meget kontrol du er villig til at afgive. Hvis du for eksempel ønsker at bevare fuld kontrol, kan bootstrapping eller lån være attraktivt, mens ekstern kapital fra investorer typisk kræver, at du afgiver ejerandele og indgår i mere formelle aftaler.
Mange startups kombinerer flere finansieringskilder undervejs. Uanset hvad, er det vigtigt at afdække de juridiske konsekvenser ved hver type finansiering, så du sikrer, at din virksomhed er rustet til vækst – både økonomisk og juridisk.
Sådan undgår du juridiske faldgruber i investeringsaftaler
Når du som startup stifter indgår investeringsaftaler, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske faldgruber, der kan opstå. For det første bør du altid gennemgå aftaledokumenterne grundigt – helst sammen med en erfaren advokat – for at sikre, at vilkårene er klare og rimelige.
Der kan gemme sig ufordelagtige klausuler om fx udvanding af ejerandele, skjulte omkostninger eller begrænsninger i din beslutningskompetence. Vær særligt opmærksom på bestemmelser om præferenceaktier, vetoret og exit-muligheder, så du ikke mister kontrollen over virksomheden eller bliver låst fast i uhensigtsmæssige forpligtelser.
Endelig er det vigtigt at sikre, at alle mundtlige aftaler også er nedfældet skriftligt i kontrakten, da uklarheder her kan føre til dyre tvister senere. Kort sagt: Sørg for fuld gennemsigtighed, og søg professionel rådgivning, før du underskriver – det kan spare dig for store udfordringer på sigt.
Ejerandele, stemmeret og kontrol – forstå dine rettigheder
Når du inviterer investorer ind i din startup, er det afgørende at forstå, hvad du egentlig giver væk – og hvad du bevarer. Ejerandele handler ikke kun om, hvor stor en procentdel af virksomheden du og dine medstiftere ejer på papiret.
Det er også tæt forbundet med stemmeret og reel kontrol over selskabets beslutninger. En investor, der opnår en vis ejerandel, kan for eksempel få adgang til bestemte rettigheder, såsom at udpege medlemmer til bestyrelsen, få vetoret over væsentlige beslutninger eller kræve informationspligt om virksomhedens drift.
Stemmeretten følger ofte ejerandelen, men ikke altid – særligt hvis der oprettes forskellige aktieklasser med forskellige rettigheder, hvilket er almindeligt i startups for at beskytte stifternes kontrol. Det betyder, at du som founder kan ende med at eje en mindre del af virksomheden, men stadig have afgørende indflydelse på vigtige beslutninger, hvis aftalerne er skruet rigtigt sammen.
Omvendt kan du risikere at miste kontrol, hvis du ikke er opmærksom på, hvilke rettigheder du afgiver ved nye investeringer.
Det er derfor afgørende at sætte sig grundigt ind i, hvordan stemmeret, vetorettigheder og kontrolmekanismer er beskrevet i selskabets vedtægter og investeringsaftaler. Overvej også, hvordan fremtidige kapitalrunder kan påvirke din ejerandel og stemmeret, eksempelvis gennem udvanding (dilution), og hvordan du kan beskytte dig med forudgående aftaler om f.eks. pre-emption rights eller founder protection. Kort sagt: Forståelsen af ejerandele, stemmeret og kontrol er ikke kun et spørgsmål om tal, men om at sikre dine rettigheder og indflydelse, når virksomheden udvikler sig og nye investorer kommer til.
Aftaler med investorer: Term sheets, SHA og andre nøglebegreber
Når du skal indgå aftaler med investorer, møder du ofte begreber som term sheet og SHA (Shareholders’ Agreement eller ejeraftale). Et term sheet er et uforpligtende dokument, der skitserer de vigtigste vilkår for investeringen – for eksempel værdiansættelse, investeringsbeløb, ejerandele og rettigheder.
Selvom et term sheet ikke er juridisk bindende i sin helhed, danner det grundlaget for de endelige, juridiske aftaler. SHA’en er den egentlige juridiske aftale mellem selskabets ejere, som regulerer forholdet mellem aktionærerne – herunder stemmeret, bestyrelsespladser, medsalgspligt (drag along), medsalgsret (tag along), beskyttelse mod udvanding og beslutningsprocesser.
Det er afgørende at forstå og forhandle både term sheet og SHA, da de fastlægger rammerne for samarbejdet med investorerne og kan have afgørende betydning for din indflydelse, rettigheder og muligheder i virksomheden. Søg altid juridisk rådgivning, før du underskriver, så du sikrer, at dine og virksomhedens interesser er tilstrækkeligt beskyttet.
Lovgivning om crowdfunding og alternative finansieringskilder
Når du som startup overvejer crowdfunding eller andre alternative finansieringskilder, er det afgørende at have styr på de juridiske rammer, der gælder for disse metoder. Crowdfunding er reguleret både på EU-niveau og nationalt – i Danmark følger området bl.a. af Lov om erhvervsdrivende fonde og reglerne om investeringsaftaler samt Finanstilsynets vejledninger.
Hvis du indsamler kapital via equity crowdfunding, hvor investorer får ejerandele, skal du være opmærksom på regler om prospektpligt, der kan udløses ved større kapitalrejsninger (typisk over 8 mio. euro).
Derudover gælder der skærpede krav til information, transparens og investorbeskyttelse, for at sikre, at investorerne får de nødvendige oplysninger om risici og vilkår.
Andre alternative finansieringsformer, som peer-to-peer-lån eller ICOs (Initial Coin Offerings), kan også være omfattet af særskilte regler, fx hvidvasklovgivning eller finansiel regulering. Det er derfor vigtigt, at du som iværksætter altid undersøger, om din valgte finansieringsform kræver særlige tilladelser eller registrering, og at du sikrer, at alle lovkrav overholdes – både for at beskytte din virksomhed og dine investorer.
Håndtering af fortrolighed og immaterielle rettigheder ved fundraising
Når din startup skal ud og rejse kapital, er det afgørende at håndtere både fortrolighed og immaterielle rettigheder på en professionel og proaktiv måde. Allerede tidligt i fundraising-processen vil du ofte skulle dele forretningshemmeligheder, tekniske detaljer, forretningsplaner eller prototyper med potentielle investorer.
Derfor bør du overveje at få underskrevet en fortrolighedsaftale (NDA) med relevante parter, før du deler følsomme oplysninger. Selvom nogle investorer kan være tilbageholdende med at underskrive NDA’er, signalerer det stadig, at du tager beskyttelsen af dine informationer alvorligt, og det kan sætte rammen for en åben dialog om, hvad der kan deles og hvornår.
Samtidig er det afgørende at have styr på din startups immaterielle rettigheder, såsom varemærker, patenter, ophavsret og forretningshemmeligheder, inden du går i dialog med investorer.
Hvis immaterielle aktiver ikke er korrekt registreret eller beskyttet, kan det skræmme investorer væk – eller i værste fald føre til, at forretningskritisk viden lander i de forkerte hænder.
Sørg derfor for, at alle rettigheder til kode, design, logoer, knowhow mv. er overdraget til selskabet og ikke ejes af individuelle stiftere eller eksterne samarbejdspartnere.
Gennemgå også samarbejdsaftaler og tidligere ansættelseskontrakter for at sikre, at der ikke opstår tvivl om ejerskabet. Endelig bør du være opmærksom på, at investorer ofte vil forlange garantier for, at der ikke er uafklarede rettighedsforhold, eller at tredjemand kan gøre krav gældende. At have styr på fortrolighed og IP-beskyttelse er derfor ikke kun et spørgsmål om at beskytte din idé – det er en væsentlig forudsætning for at tiltrække seriøse investorer og sikre din startups fremtidige vækst.
Skattemæssige konsekvenser ved kapitaltilførsel
Når din startup modtager kapital, har det væsentlige skattemæssige konsekvenser, som du bør være opmærksom på allerede fra start. For det første kan selve kapitaltilførslen – fx gennem investering fra business angels, venturefonde eller crowdfunding – som udgangspunkt ske uden beskatning for selskabet, da der typisk ikke sker en værdioverførsel til eksisterende ejere.
Det er dog vigtigt at holde øje med reglerne om såkaldte “overkursindskud” og værdiansættelse, da en for høj eller lav værdiansættelse kan udløse skattemæssige problemstillinger, særligt hvis der er tale om indskud fra eksisterende ejere eller nærtstående parter.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
For investorer har den måde, kapitalen tilføres på, betydning for deres fradragsret og beskatning af senere afkast, fx i form af aktieavancebeskatning.
Endelig kan aktieoptionsprogrammer og warrants, der ofte følger med kapitalrunder, også have komplicerede skattemæssige konsekvenser for både selskabet og medarbejdere. Det anbefales derfor altid at inddrage en revisor eller skatterådgiver, når der tilføres ny kapital, for at sikre korrekt håndtering og undgå ubehagelige overraskelser.