Når en virksomhed står over for at skulle tiltrække investering, er det ofte begyndelsen på en spændende, men også kompleks rejse – ikke mindst når det kommer til de juridiske aspekter. Processen fra det indledende term sheet til den endelige investeringsaftale kan være fyldt med faldgruber og vigtige beslutninger, der får stor betydning for både investorer og stiftere. For at sikre et succesfuldt samarbejde og undgå ubehagelige overraskelser senere, er det afgørende at have styr på de centrale juridiske punkter, som udgør fundamentet for investeringsaftalen.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske elementer, du skal være opmærksom på, når du indgår en investeringsaftale. Vi gennemgår processen skridt for skridt – fra forståelsen af term sheet’et, over værdiansættelse og due diligence, til centrale klausuler om beskyttelse, kontrol og exit-muligheder. Målet er at give dig et klart overblik, så du kan navigere sikkert gennem forhandlingerne og sikre det bedste udgangspunkt for både virksomhedens og investorernes fremtid.
Forståelse af term sheet: Det første skridt mod en investering
Et term sheet er typisk det første formelle dokument, der udveksles mellem en virksomhed og potentielle investorer, når en investering er på tale. Dokumentet fungerer som en slags hensigtserklæring, hvor de centrale vilkår og rammer for en mulig investering skitseres, før der udarbejdes en endelig og juridisk bindende aftale.
Et term sheet indeholder blandt andet oplysninger om investeringsbeløb, værdiansættelse af virksomheden, ejerandele, rettigheder og forpligtelser for både investorer og stiftere. Selvom et term sheet normalt ikke er juridisk bindende i sin helhed, danner det grundlaget for de efterfølgende forhandlinger og er afgørende for at sikre, at alle parter har en fælles forståelse af de vigtigste betingelser.
Derfor er det vigtigt at læse og forstå et term sheet grundigt, da det sætter retningen for de videre juridiske og kommercielle drøftelser, som kan få stor betydning for både virksomhedens og investorens fremtidige muligheder og rettigheder.
Værdiansættelse og ejerandele: Hvad betyder det for parterne?
Værdiansættelsen af virksomheden er et centralt punkt i investeringsprocessen, da den danner grundlaget for, hvor stor en ejerandel investoren får i bytte for sin kapital. En høj værdiansættelse betyder, at stifterne afgiver en mindre andel af virksomheden for den samme investering, mens en lavere værdiansættelse resulterer i, at investoren får en større ejerandel.
For stifterne handler det om at bevare så meget kontrol og ejerskab som muligt, samtidig med at de får den nødvendige kapital til at udvikle forretningen.
For investoren er det vigtigt at sikre sig en ejerandel, der afspejler virksomhedens risiko og potentiale for værdiskabelse. Værdiansættelsen har således direkte betydning for magtbalancen, fremtidige udbytter og indflydelse på væsentlige beslutninger i virksomheden. Derfor er det afgørende, at begge parter er enige om værdiansættelsen, og hvordan ejerandelene fordeles, inden investeringsaftalen indgås.
Due diligence: Gennemgang af virksomhedens forhold
Due diligence-processen er en grundig gennemgang af virksomhedens forhold, som investoren foretager for at afdække risici og sikre et solidt grundlag for investeringen. Typisk omfatter due diligence en juridisk, økonomisk og kommerciel analyse, hvor blandt andet selskabets ejerforhold, kontrakter, immaterielle rettigheder, medarbejderforhold, gæld og potentielle retstvister undersøges nøje.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Formålet er at bekræfte, at de oplysninger, virksomheden har fremlagt, er korrekte og fuldstændige, samt at identificere eventuelle forhold, der kan påvirke investeringens værdi eller gennemførelse.
Det er afgørende, at virksomheden samarbejder åbent og fremlægger al relevant dokumentation, da skjulte problemer i denne fase kan føre til ændringer i aftalens vilkår eller i værste fald, at investoren trækker sig fra handlen.
Aftalens struktur: Hovedpunkter i investeringsaftalen
En investeringsaftale er typisk opbygget omkring en række centrale hovedpunkter, der tilsammen fastlægger rammerne for samarbejdet mellem investor og virksomhed. Først og fremmest beskriver aftalen selve investeringen – herunder investeringsbeløb, pris pr. aktie/anpart og den fordeling af ejerandele, der følger af kapitaltilførslen.
Dertil kommer vilkår for kapitalindskud, tidspunkt for betaling samt eventuelle betingelser, der skal være opfyldt, før investeringen gennemføres (såkaldte “closing”-betingelser). Et andet vigtigt element er, hvordan selskabets ledelse og beslutningsstruktur organiseres efter investeringen, eksempelvis gennem aftaler om bestyrelsesposter eller vetorettigheder.
Investeringsaftalen indeholder også typisk bestemmelser om håndtering af fremtidige kapitalrunder, fortrinsret til tegning af nye aktier, samt regler for overdragelse af ejerandele. Endelig fastlægges en række garantier og erklæringer fra stifterne og virksomheden, som har til formål at sikre investor mod skjulte risici. Samlet set udgør disse hovedpunkter fundamentet for det fremtidige samarbejde og beskytter begge parters interesser under og efter investeringen.
Beskyttelsesklausuler for investorer og stiftere
Beskyttelsesklausuler spiller en central rolle i investeringsaftaler, fordi de sikrer både investorernes og stifternes interesser gennem hele samarbejdet. For investorer kan typiske beskyttelsesklausuler inkludere vetoret over væsentlige beslutninger, ret til information, anti-dilution-beskyttelse samt forkøbsret ved senere kapitaludvidelser.
Disse klausuler skal beskytte investorens investering mod værdiforringelse og sikre indflydelse på selskabets udvikling. For stiftere handler beskyttelsesklausuler ofte om at bevare en vis grad af kontrol og indflydelse, for eksempel gennem bestemmelser om lock-up-perioder, hvor investorer ikke kan sælge deres aktier i en given periode, eller såkaldte “reverse vesting”-aftaler, hvor stifternes aktier gradvist optjenes, såfremt de fortsat er aktive i virksomheden.
Det er afgørende, at klausulerne afbalanceres, så begge parters risici og interesser håndteres på en fair måde. En velgennemtænkt beskyttelsesstruktur skaber tryghed og fremmer et tillidsfuldt samarbejde mellem investorer og stiftere.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle >>
Bestyrelsesrepræsentation og kontrol
Når en investor går ind i en virksomhed, er bestyrelsesrepræsentation og kontrol ofte centrale forhandlingsemner. Investorer ønsker typisk at få indflydelse på virksomhedens strategiske beslutninger og sikre, at deres investering forvaltes forsvarligt. Dette sker ofte ved, at investoren opnår ret til at udpege et eller flere medlemmer til virksomhedens bestyrelse.
Antallet af bestyrelsesposter og stemmeret afhænger af investeringsbeløb og ejerandel, men også af forhandlingerne mellem parterne. Derudover kan investorer kræve vetoret på visse beslutninger – fx ændringer af vedtægter, større investeringer, optagelse af lån eller salg af væsentlige aktiver.
Sådanne kontrolmekanismer er vigtige for, at investoren kan beskytte sin position, men de skal afbalanceres med virksomhedens behov for fleksibilitet og hurtige beslutningsprocesser. Det er derfor afgørende, at begge parter har en klar forståelse af, hvilke kontrolrettigheder der indgår i aftalen, og hvordan de udøves i praksis.
Exit-muligheder og likvidationspræferencer
Når investorer og stiftere indgår en investeringsaftale, er det afgørende at have klare aftaler om exit-muligheder og likvidationspræferencer. Exit-muligheder beskriver, hvordan og hvornår investoren kan realisere sin investering, f.eks. gennem salg af virksomheden, børsnotering eller tilbagekøb af aktier.
Disse bestemmelser sikrer, at både investorer og stiftere har en fælles forståelse for, hvordan udtræden kan ske, og på hvilke vilkår. Likvidationspræferencer fastlægger, hvordan provenuet fra et eventuelt salg eller likvidation af virksomheden fordeles mellem investorer og stiftere.
Ofte vil investorer have fortrinsret til at få deres investering (helt eller delvist) tilbagebetalt, før stifterne modtager noget. Det kan være en såkaldt “1x likvidationspræference”, hvor investoren får sit investerede beløb retur før fordelingen, eller mere komplekse modeller med multipler og deltagende eller ikke-deltagende præferencer.
Det er vigtigt for stiftere at forstå, hvordan disse mekanismer påvirker deres potentielle udbytte ved et exit, og for investorer at sikre, at deres investering er beskyttet i tilfælde af et mindre gunstigt resultat. En grundig gennemgang og forhandling af exit-muligheder og likvidationspræferencer er derfor centralt i enhver investeringsaftale.
Fortrolighed, konkurrenceklausuler og andre juridiske faldgruber
Når der forhandles investeringsaftaler, er det afgørende at være opmærksom på en række juridiske faldgruber, herunder bestemmelser om fortrolighed og konkurrenceklausuler. Fortrolighedsaftaler (NDA’er) beskytter følsomme oplysninger, men kan også indeholde bestemmelser, som begrænser virksomhedens handlefrihed eller lægger byrdefulde forpligtelser på parterne.
Konkurrenceklausuler og kundeklausuler kan sætte snævre rammer for stifternes og nøglemedarbejderes muligheder for at starte eller arbejde i lignende virksomheder efter investering eller exit – og det er vigtigt at sikre, at sådanne klausuler både er rimelige i omfang og gyldige efter dansk ret.
Herudover bør man være opmærksom på andre juridiske udfordringer, såsom immaterielle rettigheder, tavshedspligt og potentielle interessekonflikter mellem investorer og stiftere. Manglende fokus på disse punkter kan føre til alvorlige konsekvenser for både virksomhed og investorer på sigt, og det anbefales derfor altid at søge juridisk rådgivning for at afdække og håndtere risici inden aftalen underskrives.