Når virksomheder optager lån, kræver långivere ofte en form for sikkerhedsstillelse – altså en garanti for, at lånet bliver tilbagebetalt. Men hvad indebærer sikkerhedsstillelse egentlig, og hvilke juridiske forhold skal du som virksomhedsejer være opmærksom på, før du skriver under på en aftale? Netop dette er afgørende at have styr på, da sikkerhedsstillelse kan få vidtrækkende konsekvenser for både virksomhed og ejerkreds.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste juridiske aspekter, du skal kende til, når du stiller sikkerhed i forbindelse med et virksomhedslån. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerhed, gør dig opmærksom på potentielle risici og faldgruber, samt hvordan du sikrer dig, at aftalen er juridisk holdbar. Artiklen er relevant både for etablerede virksomheder og iværksættere, der ønsker at styrke deres forhandlingsposition og minimere de juridiske risici forbundet med sikkerhedsstillelse.
Forståelse af sikkerhedsstillelse ved virksomhedslån
Når en virksomhed optager et lån, kræver långiveren ofte en form for sikkerhed for at minimere sin risiko for tab, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet. Sikkerhedsstillelse ved virksomhedslån indebærer, at virksomheden afgiver aktiver eller rettigheder som garanti for lånet, hvilket giver långiveren mulighed for at tage udlæg i disse aktiver, hvis lånet misligholdes.
Det kan for eksempel dreje sig om virksomhedens ejendom, driftsmidler, varelager eller tilgodehavender.
Formålet med sikkerhedsstillelsen er at give långiveren en prioriteret ret over disse aktiver frem for andre kreditorer, hvilket samtidig øger virksomhedens chance for at få godkendt lånet eller opnå bedre lånevilkår.
Det er dog vigtigt at forstå, at sikkerhedsstillelse ikke blot er en formalitet, men har væsentlige juridiske og økonomiske konsekvenser for virksomheden. Hvis virksomheden ikke overholder sine forpligtelser, kan den risikere at miste de stillede aktiver og dermed svække sin fremtidige drift eller vækstmuligheder.
Derfor bør man som virksomhedsejer nøje overveje, hvilke aktiver man stiller som sikkerhed, samt sætte sig ind i de vilkår og betingelser, der gælder for sikkerhedsstillelsen, herunder eventuelle krav om tinglysning, begrænsninger i råderetten over aktiverne og konsekvenser for forholdet til andre kreditorer. En grundig forståelse af sikkerhedsstillelse er således afgørende for at træffe informerede beslutninger og beskytte virksomhedens interesser på både kort og lang sigt.
De typiske former for sikkerhed – og hvad de betyder
Når du optager et virksomhedslån, vil långiver næsten altid kræve en form for sikkerhed for at minimere sin risiko. De mest almindelige former for sikkerhed omfatter pant i virksomhedens aktiver, virksomhedspant, kaution og i visse tilfælde personlig garanti fra virksomhedsejeren.
Pant i aktiver betyder, at långiver kan gøre krav på specifikke aktiver – eksempelvis maskiner, varelager eller ejendomme – hvis lånet ikke tilbagebetales. Virksomhedspant er en mere generel sikkerhed, hvor flere typer aktiver kan indgå under ét samlet pant.
Kaution indebærer, at en eller flere personer – ofte ejere eller ledende medarbejdere – hæfter personligt for virksomhedens gæld, hvis virksomheden ikke kan betale. Endelig kan der også stilles personlig garanti, hvilket betyder, at virksomhedsejeren selv hæfter med sin private formue. Det er vigtigt at forstå, hvad de forskellige former for sikkerhed indebærer, da de har vidtgående konsekvenser for både virksomhedens og ejerens økonomi ved manglende tilbagebetaling.
Risici og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån, er det vigtigt at være opmærksom på de risici og faldgruber, der kan følge med. En væsentlig risiko er, at de aktiver, der stilles som sikkerhed – eksempelvis virksomhedens ejendom, maskiner eller varelager – kan blive realiseret af långiveren, hvis virksomheden misligholder lånet.
Det kan få alvorlige konsekvenser for driften og i yderste konsekvens virksomhedens eksistensgrundlag.
En anden faldgrube er, at det ikke altid er tydeligt, hvilke aktiver der er omfattet af sikkerhedsstillelsen, eller på hvilke vilkår sikkerheden kan gøres gældende.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Derudover skal virksomheden være opmærksom på, om der er tale om personlig hæftelse, hvor ejerne risikerer at hæfte med deres private formue. Endelig kan uklare eller mangelfulde aftaler føre til tvister, hvis der opstår uenighed om fortolkningen af sikkerhedsstillelsen. Derfor er det afgørende at gennemgå alle vilkår grundigt og overveje de juridiske og økonomiske konsekvenser, før der indgås aftale om sikkerhedsstillelse.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Sådan sikrer du en juridisk holdbar aftale
For at sikre, at din aftale om sikkerhedsstillelse er juridisk holdbar, er det afgørende at få alle væsentlige vilkår og betingelser skriftligt fastlagt i en formel aftale. Det er vigtigt, at aftalen klart beskriver, hvad der stilles som sikkerhed, lånebeløbets størrelse, tilbagebetalingsvilkår, samt hvilke rettigheder og forpligtelser både långiver og låntager har.
Sørg for, at alle parter underskriver aftalen, og at der eventuelt udarbejdes tinglysning, hvis det kræves – eksempelvis ved pant i fast ejendom eller løsøre.
Det anbefales altid at få en juridisk rådgiver til at gennemgå aftalen, så du undgår uklarheder, utilsigtede forpligtelser eller ugyldige bestemmelser. En grundig juridisk gennemgang sikrer, at aftalen lever op til gældende lovgivning og beskytter både virksomhedens og långivers interesser bedst muligt.