Ekstern finansiering er for mange virksomheder en nødvendighed for at realisere vækstambitioner, udvikle nye produkter eller ekspandere til nye markeder. Men når kapitalen kommer udefra, følger der ofte også en række komplekse kontraktlige aftaler, som kan have vidtrækkende konsekvenser for virksomhedens fremtid. Det er derfor afgørende at være opmærksom på de juridiske faldgruber, der kan opstå, når man indgår kontrakter med investorer, banker eller andre finansielle partnere.
Alt for ofte ser vi, at virksomheder begår de samme fejl, når de forhandler og underskriver aftaler om ekstern finansiering. Disse fejl kan i værste fald koste virksomheden penge, tid – eller i sidste ende kontrollen over forretningen. I denne artikel gennemgår vi de fem mest almindelige fejl, du skal undgå, når du indgår kontrakter om ekstern finansiering, så du kan sikre dig de bedst mulige vilkår og beskytte din virksomheds interesser.
Uklarhed om vilkår og forpligtelser
En af de mest udbredte fejl ved kontrakter om ekstern finansiering er uklarhed om vilkår og forpligtelser. Når aftalens ordlyd er upræcis eller tvetydig, kan det føre til misforståelser mellem parterne – eksempelvis om, hvornår og hvordan midler skal udbetales, hvilke krav der stilles til rapportering, eller hvilke konkrete leverancer der forventes.
Manglende klarhed kan skabe unødvendige konflikter og forsinke projektets fremdrift, da parterne kan have vidt forskellige opfattelser af deres rettigheder og pligter.
For at undgå dette bør alle væsentlige forhold og forventninger beskrives så detaljeret og entydigt som muligt i kontrakten. Det er desuden vigtigt at gennemgå aftalen grundigt sammen med relevante rådgivere, så eventuelle uklarheder eller misforståelser opdages og afklares, før kontrakten underskrives.
Manglende beskyttelse af immaterielle rettigheder
Manglende beskyttelse af immaterielle rettigheder kan få alvorlige konsekvenser for både virksomheden og dens investorer. Ved ekstern finansiering er det afgørende, at kontrakten indeholder klare bestemmelser om, hvem der ejer rettighederne til for eksempel opfindelser, software, varemærker og knowhow, der udvikles under samarbejdet.
- Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle
her.
Uden disse aftaler risikerer du, at værdifuld viden eller teknologi enten deles med uvedkommende eller bliver genstand for fremtidige konflikter. Det er derfor vigtigt at sikre, at alle immaterielle rettigheder entydigt forbliver hos virksomheden – eller at der klart er taget stilling til, hvordan rettighederne skal deles eller overdrages.
Samtidig bør kontrakten regulere, hvordan parterne må anvende hinandens immaterielle aktiver, både under og efter samarbejdet. En grundig beskyttelse af immaterielle rettigheder i kontrakten er med til at sikre virksomhedens konkurrenceevne og værdi på længere sigt.
Oversete exit-klausuler og opsigelsesbetingelser
En af de mest oversete faldgruber ved kontrakter om ekstern finansiering er manglende fokus på exit-klausuler og opsigelsesbetingelser. Mange virksomheder og iværksættere har travlt med at sikre finansieringen og glemmer derfor at overveje, hvordan og på hvilke vilkår samarbejdet kan bringes til ophør.
Mangelfulde eller uklare exit-klausuler kan føre til uforudsete omkostninger, konflikter eller tab af kontrol, hvis parterne senere ønsker at træde ud af aftalen.
Det er derfor afgørende, at kontrakten tydeligt beskriver, hvilke betingelser der gælder ved opsigelse, herunder eventuelle bindingsperioder, frister, konsekvenser og procedurer for exit. En gennemtænkt exit-strategi beskytter begge parter og skaber tryghed for, at samarbejdet kan afsluttes på en fair og gennemsigtig måde – også hvis udviklingen ikke går som forventet.
For svag regulering af fortrolighed og informationsdeling
En af de mest oversete faldgruber ved ekstern finansiering er utilstrækkelig regulering af fortrolighed og informationsdeling i kontrakten. Mange virksomheder tager for givet, at modparten håndterer følsomme oplysninger ansvarligt, men uden klare og præcise bestemmelser kan fortrolige data risikere at blive delt utilsigtet eller udnyttet kommercielt.
Det er derfor afgørende at fastsætte, hvilke informationer der er omfattet af fortrolighed, hvordan de må bruges, og hvor længe fortrolighedsforpligtelsen gælder – også efter samarbejdets ophør.
Ligeledes bør det præciseres, hvordan og hvornår parterne må dele informationer med tredjepart, såsom rådgivere eller investorer. Manglende eller svagt udformede klausuler kan føre til tab af forretningshemmeligheder, skade på virksomhedens omdømme og potentielle juridiske tvister. For at undgå disse risici bør kontrakten altid indeholde detaljerede og håndhævelige regler om fortrolighed og informationsdeling.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Utilstrækkelig håndtering af misligholdelse og tvister
En af de mest alvorlige fejl i kontrakter ved ekstern finansiering er, når der ikke tages tilstrækkeligt højde for, hvordan misligholdelse og tvister skal håndteres. Uden klare procedurer og sanktionsmuligheder risikerer parterne at ende i langvarige og dyre konflikter, hvis samarbejdet går galt.
Det er derfor afgørende at definere, hvad der udgør misligholdelse, hvilke skridt der skal tages ved overtrædelser, samt hvordan eventuelle tvister skal løses – eksempelvis gennem mediation, voldgift eller domstole.
Mangler disse bestemmelser, kan det skabe usikkerhed om rettigheder og pligter, hvilket kan svække begge parters position og i værste fald true projektets fortsatte eksistens. En grundig og gennemtænkt regulering af misligholdelse og tvister er derfor uundværlig for at sikre tryghed og forudsigelighed i samarbejdet.