Når en virksomhed skal rejse ny kapital – hvad enten det sker gennem investeringer fra eksisterende ejere, nye investorer eller andre finansielle aktører – er det afgørende, at processen understøttes af solide og gennemtænkte kontrakter. Kontrakter ved kapitaltilførsel er ikke blot et spørgsmål om at få “papirarbejdet” på plads, men udgør selve fundamentet for de fremtidige relationer mellem virksomhedens ejere og investorer. Derfor er det vigtigt at have styr på de juridiske krav og forstå de mekanismer, der regulerer en kapitaltilførsel.
Artiklen her giver dig en grundig introduktion til, hvorfor kontrakter spiller en central rolle ved kapitaltilførsel, og hvilke juridiske krav du skal være opmærksom på. Vi ser nærmere på de typiske parter i kapitaltilførselsprocessen, og hvordan deres forskellige roller kan påvirke kontraktens indhold. Du får også et overblik over almindelige faldgruber, som kan opstå, hvis kontrakten ikke udarbejdes korrekt, samt gode råd til, hvordan du undgår dem.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Endelig belyser vi vigtigheden af due diligence og korrekt dokumentation, og forklarer, hvordan udformningen af kontrakten kan have betydning for virksomhedens fremtidige ejerforhold. Uanset om du er erhvervsdrivende, rådgiver eller potentiel investor, får du her den nødvendige viden til at navigere sikkert gennem de juridiske aspekter af kapitaltilførselskontrakter.
Formålet med kontrakter ved kapitaltilførsel
Formålet med kontrakter ved kapitaltilførsel er at skabe klare og bindende rammer for, hvordan nye midler tilføres en virksomhed, og hvilke rettigheder og forpligtelser dette medfører for både eksisterende og nye ejere.
En velformuleret kontrakt sikrer, at alle involverede parter har en fælles forståelse af vilkårene for kapitaltilførslen, herunder eksempelvis investeringsbeløb, ejerandele, stemmerettigheder og eventuelle særlige rettigheder eller forpligtelser.
Derudover fungerer kontrakten som dokumentation, hvis der senere skulle opstå uenigheder eller tvister om aftalens indhold. Overordnet set er formålet at beskytte både virksomheden og investorerne, minimere risici for misforståelser og sikre, at kapitaltilførslen sker på et gennemsigtigt og juridisk holdbart grundlag.
De centrale juridiske krav til kapitaltilførselskontrakter
Når der indgås kontrakter om kapitaltilførsel, stiller lovgivningen en række centrale krav, som skal sikre både gennemsigtighed og beskyttelse af alle involverede parter. Grundlæggende skal kapitaltilførselskontrakter være skriftlige og klart beskrive de økonomiske vilkår, herunder investeringsbeløb, ejerskabsandele og eventuelle betingelser for udbetaling af kapitalen.
Det er desuden et krav, at kontrakten overholder relevante selskabsretlige regler, eksempelvis om kapitalforhøjelser og beslutningsprocedurer, hvilket ofte indebærer, at selskabets vedtægter skal ændres eller suppleres.
Derudover skal kontrakten tage højde for regler om forpligtende erklæringer, garantier og eventuelle forkøbs- eller medsalgsrettigheder, så parternes rettigheder og pligter er tydeligt fastlagt. Endelig skal persondataregler og eventuelle anti-hvidvask-forpligtelser også overholdes for at sikre, at kapitaltilførslen sker på lovlig vis og uden uønskede juridiske risici.
Typiske parter og deres roller i kapitaltilførselsprocessen
I kapitaltilførselsprocessen indgår typisk flere centrale parter, der hver især har en væsentlig rolle og interesse i forløbet. Først og fremmest er der selskabet, som modtager kapitalen, og hvis ledelse ofte har ansvaret for at forberede og fremlægge oplæg til kapitaltilførsel – herunder at identificere kapitalbehovet og forhandle vilkår.
Dernæst er der investorerne, som tilfører kapitalen, og som kan være alt fra eksisterende ejere, business angels, venturefonde eller andre eksterne parter.
Investorerne vil typisk fokusere på at sikre sig de bedste mulige rettigheder og garantier for deres investering, eksempelvis i form af medbestemmelse eller præferencerettigheder.
Advokater og eventuelt andre rådgivere spiller ofte en nøglerolle som uvildige parter, der bistår med udarbejdelse og gennemgang af kontrakter samt sikrer, at alle juridiske krav overholdes. Endelig kan der i visse tilfælde også være offentlige myndigheder eller revisorer involveret, især hvis kapitaltilførslen kræver godkendelse eller indberetning efter selskabsloven eller andre relevante regler. Samspillet mellem disse parter er afgørende for at sikre en transparent og juridisk holdbar kapitaltilførselsproces.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Ofte oversete faldgruber og hvordan de undgås
En af de mest almindelige faldgruber ved kapitaltilførselskontrakter er manglende klarhed om vilkår og betingelser – eksempelvis om stemmerettigheder, præferencer ved udbytteudbetaling eller senere kapitalrunder. Ofte overses også nødvendigheden af at få alle relevante bilag og aftaler vedlagt og konsekvent henvist til i kontrakten, hvilket kan føre til fortolkningsproblemer og uenigheder på et senere tidspunkt.
En anden hyppig fejl er utilstrækkelig regulering af, hvad der skal ske ved exit-situationer, f.eks. ved salg af virksomheden eller hvis en investor ønsker at trække sig ud.
For at undgå disse faldgruber bør alle væsentlige vilkår gennemgås grundigt, og det anbefales at inddrage juridisk ekspertise allerede tidligt i processen. Desuden bør kontrakten løbende opdateres, så den afspejler både gældende ret og parternes faktiske aftaler, ligesom der bør foretages en grundig gennemgang af samtlige bilag og henvisninger for at sikre sammenhæng og klarhed.
Due diligence og dokumentationskrav
I forbindelse med kapitaltilførsel spiller due diligence-processen og de tilhørende dokumentationskrav en helt central rolle for at sikre, at alle parter får det nødvendige indblik i virksomhedens økonomiske, juridiske og operationelle forhold. Due diligence er i denne sammenhæng en grundig undersøgelse, hvor investorer – ofte bistået af advokater og revisorer – gennemgår relevante oplysninger om virksomheden for at afdække potentielle risici, forpligtelser og skjulte udfordringer, der kan påvirke investeringsbeslutningen.
Denne proces indebærer typisk en gennemgang af selskabets regnskaber, ejeraftaler, gældsforhold, igangværende eller potentielle retstvister, immaterielle rettigheder samt væsentlige kontrakter med kunder og leverandører.
Dokumentationskravene i forbindelse med due diligence er omfattende, da investorerne skal have adgang til opdaterede og retvisende dokumenter for at kunne vurdere virksomhedens aktuelle og fremtidige situation.
Det er afgørende, at virksomheden kan fremvise gyldige selskabsdokumenter, f.eks. vedtægter, ejerbøger, generalforsamlingsprotokoller og relevante myndighedsgodkendelser. Manglende eller mangelfuld dokumentation kan føre til forsinkelser eller i værste fald gøre, at investeringen helt bortfalder.
Derfor bør virksomheden på et tidligt tidspunkt forberede sig grundigt og sikre, at alle nødvendige dokumenter er ajourførte og let tilgængelige. Endelig vil resultatet af due diligence ofte blive indarbejdet i selve kapitaltilførselskontrakten, hvor der kan stilles særlige garantier og erklæringer fra virksomhedens side, så investorerne får den fornødne sikkerhed. Due diligence og dokumentationskrav udgør således et fundamentalt element i en professionel og tryg kapitaltilførselsproces for både selskabet og de kommende investorer.
Kontraktens betydning for fremtidige ejerforhold
Kontraktens udformning ved kapitaltilførsel har afgørende betydning for, hvordan fremtidige ejerforhold i virksomheden udvikler sig. Aftalen fastlægger ikke blot, hvor stor en ejerandel investoren får, men også hvilke rettigheder og pligter, der følger med ejerskabet – herunder stemmeret, forkøbsret, og eventuelle vetorettigheder.
Det er ofte her, at vilkår om udvanding ved fremtidige kapitalrunder eller bestemmelser om medsalgsret og medsalgspligt indføjes, hvilket kan få stor indflydelse på både eksisterende og nye ejeres position i virksomheden.
En gennemtænkt kontrakt sikrer derfor, at alle parter har klare forventninger til, hvordan ejerskabet kan ændres over tid, og reducerer risikoen for konflikter ved senere investeringer eller ved et eventuelt salg af virksomheden.