Når virksomhedsejere optager lån, indgår leasingaftaler eller på anden måde påtager sig finansielle forpligtelser, bliver begrebet “sikkerhedsstillelse” ofte aktuelt. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke juridiske konsekvenser kan det have for dig som virksomhedsejer? Sikkerhedsstillelse er en central del af erhvervslivets finansielle landskab, og det er afgørende at forstå både formål, typer og de risici, der kan være forbundet med at stille sikkerhed.
I denne artikel guider vi dig igennem de vigtigste aspekter af sikkerhedsstillelse, så du som virksomhedsejer kan træffe oplyste valg. Vi ser nærmere på de mest udbredte former for sikkerhed i erhvervslivet, gennemgår de juridiske konsekvenser og belyser både fordele og faldgruber. Til sidst får du konkrete råd til, hvordan du bedst navigerer i processen, så du undgår de typiske fejl og sikrer virksomhedens interesser.
Definition af sikkerhedsstillelse og dens formål
Sikkerhedsstillelse er et centralt begreb inden for erhvervsjura og finansiering, som dækker over den handling, hvor en virksomhedsejer eller et selskab afgiver en form for garanti eller stiller aktiver til rådighed som sikkerhed for opfyldelsen af en forpligtelse – typisk i forbindelse med optagelse af lån, indgåelse af kontrakter eller opfyldelse af andre økonomiske aftaler.
Juridisk set indebærer sikkerhedsstillelse, at en kreditgiver (for eksempel en bank) får en ret til at gøre krav på det stillede aktiv – det kan være alt fra fast ejendom, maskiner, varelager eller likvide midler – hvis virksomheden ikke overholder sine betalingsforpligtelser.
Formålet med sikkerhedsstillelse er først og fremmest at mindske kreditgivers risiko ved at sikre, at der er værdier, som kan realiseres til dækning af det udestående beløb, hvis virksomhedsejeren misligholder aftalen.
Samtidig kan sikkerhedsstillelsen give virksomhedsejeren adgang til bedre finansieringsvilkår, da långiver opnår større tryghed for sin investering. For virksomhedsejeren er det derfor vigtigt at forstå både, hvad sikkerhedsstillelse indebærer, og hvilke konsekvenser det kan have, hvis virksomheden ikke kan honorere sine forpligtelser.
Sikkerhedsstillelse kan også bruges i andre sammenhænge, f.eks. som led i garantiforpligtelser over for kunder eller samarbejdspartnere, hvor formålet er at sikre, at virksomheden kan levere de aftalte ydelser eller varer. I alle tilfælde er det afgørende, at både virksomhedsejer og modpart har et klart kendskab til, hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, og hvilke rettigheder og pligter der følger med, sådan at der skabes gennemsigtighed og forudsigelighed i det kommercielle samarbejde.
De mest almindelige former for sikkerhedsstillelse i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere udbredte former for sikkerhedsstillelse, som virksomheder benytter sig af for at opnå finansiering eller opfylde kontraktlige forpligtelser. Den mest almindelige er pant, hvor virksomheden stiller aktiver som for eksempel fast ejendom, maskiner eller varelager som sikkerhed for et lån eller en kreditfacilitet.
En anden hyppig form er virksomhedspant, hvor en samlet gruppe af virksomhedens aktiver pantsættes under én ordning, hvilket giver fleksibilitet for både virksomheden og långiver. Kaution er også udbredt, hvor ejeren eller tredjemand indestår personligt for virksomhedens gæld; dette kan være en simpel kaution eller en selvskyldnerkaution, hvor kautionisten hurtigt kan gøres ansvarlig.
Endelig ses ofte bankgarantier eller andre former for garantistillelse, hvor banken forpligter sig til at dække et tab, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Valget af sikkerhed afhænger ofte af virksomhedens aktiver, finansielle situation og de konkrete krav fra långiver eller samarbejdspartner.
Juridiske konsekvenser for virksomhedsejere
Når en virksomhedsejer vælger at stille sikkerhed – enten personligt eller via virksomhedens aktiver – har det en række juridiske konsekvenser, der kan få stor betydning både for virksomheden og for ejeren selv.
Først og fremmest indebærer sikkerhedsstillelse, at kreditor får en fortrinsret til de pågældende aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Det betyder, at virksomhedsejeren risikerer at miste de aktiver, der er stillet som sikkerhed, hvis der opstår betalingsproblemer.
Har ejeren stillet personlig kaution, kan det få endnu større konsekvenser, da hele den personlige økonomi kan komme i spil, hvis virksomheden misligholder sine aftaler.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Det er derfor væsentligt, at virksomhedsejere nøje forstår de juridiske forpligtelser, de påtager sig, og hvilke rettigheder kreditor får. Endvidere kan sikkerhedsstillelse påvirke virksomhedens handlefrihed, eksempelvis ved at begrænse muligheden for at sælge eller belåne de aktiver, der er stillet som sikkerhed, uden kreditors samtykke. Sikkerhedsstillelse kan således få vidtrækkende juridiske konsekvenser, og det er vigtigt at overveje disse grundigt, inden man indgår aftaler om sikkerhed.
Risici og fordele ved at stille sikkerhed
At stille sikkerhed kan have både væsentlige risici og fordele for virksomhedsejere. På den ene side kan sikkerhedsstillelse være en nødvendighed for at opnå finansiering eller indgå aftaler med leverandører, da det giver långivere og samarbejdspartnere en form for tryghed.
Dette kan åbne op for bedre lånevilkår, lavere rente eller adgang til større kreditrammer, hvilket kan være afgørende for virksomhedens vækst og udvikling. På den anden side indebærer sikkerhedsstillelse også en betydelig risiko, da virksomhedens eller ejerens aktiver kan blive realiseret, hvis forpligtelserne ikke opfyldes.
Det kan betyde tab af vigtige aktiver såsom ejendom, maskiner eller likvide midler, hvilket kan true virksomhedens fortsatte drift. Derudover kan personlig sikkerhedsstillelse påvirke ejerens privatøkonomi, hvis virksomheden ikke kan honorere sine forpligtelser. Det er derfor vigtigt nøje at overveje både de potentielle gevinster og de alvorlige konsekvenser, før man beslutter sig for at stille sikkerhed.
Praktiske eksempler og typiske faldgruber
Når virksomhedsejere stiller sikkerhed, sker det ofte i forbindelse med lån eller kreditfaciliteter, hvor banken for eksempel kræver pant i virksomhedens aktiver, ejendomme eller varelager. Et praktisk eksempel kan være en virksomhed, der ønsker at udvide og derfor optager et lån, hvor virksomhedens produktionsudstyr stilles som sikkerhed.
Få mere info om Advokat Ulrich Hejle her.
Hvis virksomheden ikke kan overholde sine betalingsforpligtelser, vil banken kunne gøre udlæg i udstyret og sælge det for at dække tabet.
En typisk faldgrube i denne sammenhæng er, at virksomhedsejeren undervurderer de juridiske og økonomiske konsekvenser af at stille personlig sikkerhed, eksempelvis ved at kautionere for virksomhedens gæld.
Det kan betyde, at ejerens private formue kommer i spil, hvis virksomheden får økonomiske problemer. En anden klassisk fejl er manglende overblik over, hvilke aktiver der allerede er pantsat, hvilket kan føre til overbelåning eller problemer ved senere finansiering. Det er derfor afgørende, at virksomhedsejere nøje gennemgår alle vilkår og får rådgivning, før de indgår aftaler om sikkerhedsstillelse.
Gode råd til virksomhedsejere om sikkerhedsstillelse
Når du som virksomhedsejer overvejer at stille sikkerhed, er det vigtigt at have et klart overblik over både de juridiske og økonomiske konsekvenser. Sørg for altid at gennemgå aftalerne grundigt og få dem vurderet af en juridisk rådgiver, inden du underskriver.
Vær særligt opmærksom på, om du hæfter personligt, og hvilke aktiver der stilles som sikkerhed – det kan have stor betydning for både din private økonomi og virksomhedens fremtid. Overvej også alternativer til sikkerhedsstillelse, hvis det er muligt, og vurder omfanget af det beløb eller aktiv, du stiller til rådighed, i forhold til risikoen.
Endelig er det en god idé løbende at følge op på virksomhedens forpligtelser samt markedsvilkår, så du kan handle i tide, hvis situationen ændrer sig. Dialog og åbenhed med långivere og rådgivere kan være med til at sikre de bedst mulige vilkår for din virksomhed.