Sikkerhedsstillelse spiller en afgørende rolle i mange juridiske og økonomiske relationer – ikke mindst i forbindelse med lån, købsaftaler og kontraktuelle forpligtelser. At stille sikkerhed handler om at minimere risikoen for tab, hvis én part ikke lever op til sine forpligtelser, og det er ofte et uundgåeligt krav fra eksempelvis banker, udlejere eller leverandører. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke konsekvenser kan det have, hvis kravene ikke overholdes?
I denne artikel stiller vi skarpt på sikkerhedsstillelse i praksis. Vi ser nærmere på formålet med sikkerhedsstillelse, de juridiske rammer, der regulerer området, samt de forskellige typer af sikkerhed, der typisk anvendes i erhvervslivet og privat. Endelig belyser vi, hvilke alvorlige konsekvenser manglende eller utilstrækkelig sikkerhedsstillelse kan medføre for både långiver og låntager. Målet er at give dig et overblik over, hvad du skal være opmærksom på i forhold til sikkerhedsstillelse – uanset om du er virksomhedsejer, privatperson eller rådgiver.
Formålet med sikkerhedsstillelse – hvorfor og hvornår?
Formålet med sikkerhedsstillelse er grundlæggende at skabe tryghed og tillid mellem parter i en aftale, typisk i forbindelse med lån, lejemål eller andre økonomiske forpligtelser. Når én part – ofte en långiver eller udlejer – påtager sig en økonomisk risiko, kan det være nødvendigt at kræve sikkerhed for at sikre sig mod tab, hvis modparten ikke opfylder sine forpligtelser.
Sikkerhedsstillelse fungerer således som en garanti for, at kreditor kan få dækket sit tilgodehavende, eksempelvis ved at tage pant i aktiver eller modtage en bankgaranti.
Behovet for sikkerhedsstillelse opstår især i situationer, hvor der er usikkerhed om den økonomiske soliditet eller betalingsevne hos den ene part, eller hvor aftalens opfyldelse har væsentlig betydning. I praksis anvendes sikkerhedsstillelse derfor ofte i erhvervsforhold, ved større private udlån, ved leje af fast ejendom samt i forbindelse med entrepriseforhold og handel med værdifulde aktiver.
De juridiske rammer for sikkerhedsstillelse
De juridiske rammer for sikkerhedsstillelse er fastlagt gennem en kombination af lovgivning, retspraksis og aftaleretlige principper. Overordnet set er sikkerhedsstillelse reguleret af bestemmelser i blandt andet gældsbrevsloven, tinglysningsloven og konkursloven, hvor formålet er at beskytte både kreditor og debitor samt eventuelle tredjemænd.
Det er vigtigt, at aftaler om sikkerhedsstillelse udformes klart og entydigt, da ugyldige eller uklare aftaler kan føre til, at sikkerheden ikke kan gøres gældende – eksempelvis i tilfælde af konkurs.
Få mere information om Ulrich Hejle
her.
Derudover stilles der ofte krav om tinglysning eller anden offentlig registrering for visse typer af sikkerhed, såsom pant i fast ejendom eller løsøre, for at opnå beskyttelse mod kreditorforfølgning. Endelig skal parterne være opmærksomme på eventuelle formkrav og indholdsmæssige krav i lovgivningen, da overtrædelse heraf kan medføre ugyldighed eller begrænse sikkerhedens omfang.
Typer af sikkerhed og deres praktiske betydning
Der findes flere forskellige typer af sikkerhed, som hver især har deres egne juridiske karakteristika og praktiske konsekvenser. De mest almindelige former omfatter pant, kaution og ejerpantebreve. Pant kan stilles i både løsøre og fast ejendom, hvilket giver kreditor en fortrinsret til at få dækket sit tilgodehavende, hvis skyldneren ikke kan betale.
Kaution indebærer, at en tredjepart forpligter sig til at indfri gælden, hvis hoveddebitor misligholder sine forpligtelser – dette kan give ekstra tryghed for kreditor, men indebærer en betydelig risiko for kautionisten.
Ejerpantebreve anvendes typisk i fast ejendom og giver ejeren mulighed for at optage lån med ejendommen som sikkerhed uden at overdrage ejendommen til kreditor.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle >>
Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af lånebeløb, parternes forhold og den konkrete situation, og har stor betydning for både kreditors retsstilling og skyldnerens handlefrihed. En korrekt udformet sikkerhedsstillelse kan således være afgørende for, om kreditor får dækning i tilfælde af misligholdelse, og for skyldnerens muligheder for at disponere over sine aktiver.
Konsekvenser ved manglende eller utilstrækkelig sikkerhedsstillelse
Manglende eller utilstrækkelig sikkerhedsstillelse kan få alvorlige juridiske og økonomiske konsekvenser for både långiver og låntager. For långiver betyder det en øget risiko for tab, hvis låntageren misligholder sine forpligtelser, da der ikke er tilstrækkelig sikkerhed til at dække kravet. Dette kan føre til tidskrævende og omkostningsfulde inddrivelsesprocesser, hvor långiver risikerer at stå uden mulighed for at få dækket sit tilgodehavende.
For låntager kan utilstrækkelig sikkerhedsstillelse medføre misligholdelse af aftalen, hvilket ofte udløser krav om øjeblikkelig indfrielse af gælden og eventuelt yderligere erstatningsansvar.
Derudover kan manglende opfyldelse af krav om sikkerhedsstillelse føre til ophævelse af kontrakten eller tab af adgang til yderligere kreditfaciliteter. I nogle tilfælde kan det også få betydning for virksomhedens eller personens omdømme og fremtidige muligheder for finansiering. Samlet set understreger dette vigtigheden af at sikre, at krav om sikkerhedsstillelse overholdes nøje, både af hensyn til de juridiske forpligtelser og for at undgå væsentlige økonomiske tab.