Når virksomheder søger finansiering, er det ofte et krav fra banken eller långiveren, at der stilles en form for sikkerhed eller garanti. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke regler gælder for garantier i forbindelse med erhvervslån? For mange virksomhedsejere kan det være en udfordring at navigere i de juridiske krav og de forskellige typer af sikkerhed, som ofte er forbundet med virksomhedslån.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad lovgivningen siger om sikkerhedsstillelse og garantier, og hvordan disse krav påvirker både virksomhed og ejer. Vi gennemgår de mest almindelige former for sikkerheder, bankens praksis, og de risici, man som virksomhed bør være opmærksom på. Artiklen giver desuden konkrete råd til, hvordan man bedst håndterer krav om garantier og sikkerhedsstillelse, så man undgår de typiske faldgruber.
Definition af sikkerhedsstillelse og garantier i erhvervslån
Sikkerhedsstillelse og garantier er centrale begreber, når virksomheder optager erhvervslån. Sikkerhedsstillelse betyder, at virksomheden afgiver et aktiv – for eksempel fast ejendom, maskiner eller varelager – som banken eller långiveren kan gøre krav på, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
Dette reducerer långiverens risiko og kan ofte give virksomheden adgang til bedre lånevilkår. Garantier fungerer som en form for løfte om betaling, hvor en tredjepart – ofte virksomhedens ejer eller en anden virksomhed – forpligter sig til at indfri gælden, hvis virksomheden selv ikke kan betale.
Både sikkerhedsstillelse og garantier er altså måder, hvorpå långiveren kan sikre sig mod tab, og de er derfor typisk et krav ved udstedelse af erhvervslån, især til mindre eller nystartede virksomheder.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
Lovgivningens rammer for virksomhedslån
Når virksomheder optager lån, er det ikke kun bankens interne retningslinjer, der sætter spillereglerne – lovgivningen spiller også en central rolle. De overordnede rammer for virksomhedslån i Danmark fastsættes især af kreditaftaleloven, aftaleloven og tinglysningsloven.
Disse love sikrer blandt andet, at kreditaftaler udformes på et informeret og fair grundlag, og at både långiver og låntager er beskyttet mod urimelige vilkår. For eksempel stiller lovgivningen krav om, at vilkår omkring renter, gebyrer og sikkerhedsstillelse skal være klare og gennemsigtige.
Samtidig regulerer reglerne for pantsætning og kaution, hvordan og hvornår en virksomhed kan stille aktiver eller personlige garantier som sikkerhed for lån. Det er derfor vigtigt, at virksomheder sætter sig grundigt ind i de juridiske rammer, inden de indgår låneaftaler, så de undgår utilsigtede forpligtelser og sikrer, at aftalerne overholder gældende lovgivning.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Typer af sikkerheder: Pant, kaution og andre løsninger
Når en virksomhed søger om lån, vil långiveren ofte kræve en form for sikkerhed for at minimere sin risiko. Der findes flere forskellige typer af sikkerheder, som kan komme i spil ved virksomhedslån, hvor de mest almindelige er pant og kaution, men også andre mere fleksible løsninger kan anvendes.
Pant er, når virksomheden stiller et aktiv—som for eksempel fast ejendom, maskiner, varelager eller tilgodehavender—som sikkerhed for lånet. Hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet, kan banken eller långiveren gøre krav på aktivet og realisere det for at dække gælden.
Pant kan opdeles i underkategorier såsom underpant i løsøre eller virksomhedspant, hvor sidstnævnte giver mulighed for at pantsætte hele eller dele af virksomhedens aktiver inden for en bestemt ramme.
En anden udbredt form for sikkerhed er kaution, hvor en eller flere personer—ofte virksomhedsejeren eller en tredjepart—garanterer for tilbagebetaling af lånet, hvis virksomheden ikke kan honorere sine forpligtelser. Kaution kan både være simpel, hvor kautionisten kun hæfter efter at virksomheden har forsøgt at betale, eller selvskyldnerkaution, hvor långiveren kan gå direkte til kautionisten uden først at forsøge inddrivelse hos virksomheden.
Ud over pant og kaution kan der også aftales andre sikkerhedstyper, fx bankgarantier, hvor banken stiller garanti overfor en tredjepart (ofte en leverandør eller udlejer) for, at virksomheden vil opfylde sine forpligtelser.
Endelig ser man i visse tilfælde brug af tilbageholdelsesret, ejendomsforbehold eller tredjeparts garantistillelse som alternative løsninger afhængigt af lånets karakter og parternes forhandlingsstyrke. Valget af sikkerhedstype afhænger både af lånets størrelse, virksomhedens aktiver, risikoprofilen og långiverens interne politikker. Det er derfor vigtigt for virksomheder at forstå de forskellige muligheder og konsekvenser, så de kan træffe et informeret valg om, hvilken type sikkerhedsstillelse der matcher deres behov og situation.
Bankens krav og praksis ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed ansøger om lån, vil banken som regel stille krav om sikkerhed for at mindske sin risiko. I praksis betyder det, at banken vurderer virksomhedens økonomi, aktiver og betalingshistorik for at afgøre, hvilken form for sikkerhed der kræves, og i hvilket omfang.
Ofte vil banken bede om pant i virksomhedens aktiver, eksempelvis ejendomme, maskiner, varelager eller tilgodehavender. I nogle tilfælde kan banken også forlange personlig kaution fra virksomhedsejeren eller andre nøglepersoner. Bankens krav afhænger af flere faktorer, såsom lånets størrelse, virksomhedens soliditet og branche, samt den generelle risiko forbundet med virksomheden.
Banken følger interne retningslinjer og vurderer hvert enkelt engagement individuelt, men vil altid søge at beskytte sig mod tab ved at sikre størst mulig dækning gennem relevante sikkerheder. Det er vigtigt for virksomheder at være opmærksomme på, at banken løbende kan revurdere kravene til sikkerhedsstillelse, især hvis virksomhedens økonomiske situation ændrer sig.
Personlige garantier: Hvad betyder det for virksomhedsejere?
Når en virksomhedsejer afgiver en personlig garanti i forbindelse med et erhvervslån, betyder det, at vedkommende hæfter med sin private økonomi, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet. Det vil sige, at banken eller långiveren kan gøre krav på virksomhedsejerens personlige aktiver, såsom bolig, bil eller opsparing, for at dække restgælden.
Denne form for garanti bruges ofte, når virksomheden er nystartet eller har en begrænset økonomisk historik, og derfor ikke kan stille tilstrækkelig sikkerhed i virksomhedens aktiver alene.
Det er en betydelig forpligtelse, da det kan få alvorlige konsekvenser for ejerens privatøkonomi, hvis virksomheden får økonomiske problemer. Derfor bør virksomhedsejere nøje overveje, om de vil påtage sig en personlig garanti, og om det er muligt at begrænse garantiens omfang eller varighed i forhandlingen med banken.
Risici og faldgruber ved sikkerhedsstillelse
Når en virksomhed stiller sikkerhed for et lån, følger der en række risici og potentielle faldgruber med, som både virksomhed og eventuelle personlige garanter bør være opmærksomme på. En af de væsentligste risici er, at långiveren kan gøre krav på de stillede aktiver, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser.
Det kan betyde, at værdifulde aktiver som ejendomme, maskiner eller varelagre kan blive realiseret (solgt) for at dække lånet – ofte med økonomiske tab til følge.
For virksomhedsejere, der har stillet personlig garanti eller kaution, kan konsekvenserne være endnu mere vidtrækkende, idet deres private formue også kan komme i spil ved misligholdelse.
Derudover kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da pantsatte aktiver ikke frit kan sælges eller belånes yderligere uden långivers samtykke. Endelig bør man være opmærksom på, at uklarheder i de juridiske aftaler eller manglende forståelse for lånevilkårene kan føre til uventede krav eller retstvister. Det er derfor afgørende at gennemgå aftalegrundlaget grundigt og søge rådgivning, så man undgår de mest almindelige faldgruber i forbindelse med sikkerhedsstillelse.
Gode råd til virksomheder om håndtering af garantier og sikkerhed
Når din virksomhed skal håndtere garantier og sikkerhed i forbindelse med et lån, er det vigtigt at gå systematisk og velovervejet til værks. Først og fremmest bør I altid gennemgå alle vilkår for garantier og sikkerhedsstillelse grundigt, gerne i samarbejde med en juridisk eller økonomisk rådgiver.
Det er væsentligt at forstå de fulde konsekvenser, herunder hvilke aktiver der stilles som sikkerhed, og hvilke forpligtelser der følger med garantien.
Overvej omfanget af den sikkerhed, banken kræver, og forhandl gerne om at begrænse den til det nødvendige. Tænk også over, hvem i virksomheden (eller udenfor) der eventuelt skal stille personlig garanti, og vær opmærksom på de økonomiske og juridiske risici, dette indebærer.
Det kan være en fordel at få udarbejdet en klar, skriftlig aftale, som præcist beskriver vilkår og eventuelle begrænsninger i sikkerhedsstillelsen. Endelig er det en god idé løbende at holde øje med virksomhedens økonomiske situation og genforhandle vilkårene, hvis forholdene ændrer sig. På den måde kan virksomheden undgå unødvendige forpligtelser og sikre, at sikkerhedsstillelsen fortsat er passende i forhold til behovet.