Når virksomheder søger finansiering, spiller sikkerhedsstillelse og garantier en afgørende rolle. Banker og andre långivere ønsker ofte en form for garanti for, at deres udlån kan tilbagebetales, og det sker typisk ved, at virksomheden eller dens ejere stiller sikkerhed eller indgår garantiforpligtelser. Men hvad indebærer det egentlig at stille sikkerhed, hvilke former findes der, og hvilke juridiske forhold skal virksomheder være særligt opmærksomme på?
Denne artikel giver et overblik over de centrale begreber og regler, der gælder for sikkerhedsstillelse og garantier i forbindelse med virksomhedslån. Vi ser nærmere på de forskellige typer af sikkerhed – fra pant i virksomhedens aktiver til personlig kaution – og gennemgår, hvem der hæfter for hvad, og hvilke risici der er forbundet med at stille sikkerhed. Samtidig belyses de juridiske rammer og muligheder for at forhandle lånevilkår, ligesom vi præsenterer alternativer til de klassiske sikkerhedsløsninger. Målet er at give dig et solidt grundlag for at træffe velovervejede beslutninger, når din virksomhed står over for at skulle optage lån.
Definition af sikkerhedsstillelse og garantier i virksomhedslån
Sikkerhedsstillelse og garantier er centrale begreber i forbindelse med virksomhedslån, da de har stor betydning for både långiver og låntager. Sikkerhedsstillelse indebærer, at virksomheden giver långiveren en form for sikkerhed – typisk i form af pant i aktiver som ejendomme, maskiner eller varelager – for at mindske långiverens risiko for tab, hvis lånet ikke tilbagebetales som aftalt.
En garanti adskiller sig ved, at en tredjepart, eksempelvis en ejer eller et moderselskab, indestår for låntagers forpligtelser og dermed forpligter sig til at indfri gælden, hvis virksomheden ikke selv kan betale.
Både sikkerhedsstillelse og garantier tjener altså til at beskytte långiverens interesser, men de indebærer også væsentlige juridiske og økonomiske forpligtelser for virksomheden og eventuelle garantigivere. Det er derfor afgørende at forstå præcis, hvad disse begreber dækker over, og hvilke konsekvenser de kan have i praksis.
Forskellige former for sikkerhed: Fra pant til kaution
Når en virksomhed optager lån, kræver långiveren ofte en form for sikkerhed for at beskytte sig mod risikoen for tab, hvis virksomheden ikke kan tilbagebetale lånet. Der findes flere forskellige former for sikkerhedsstillelse, som hver især har deres egne karakteristika og juridiske implikationer.
Pant er en af de mest anvendte former for sikkerhed. Her afgiver virksomheden et aktiv, eksempelvis en ejendom, maskiner eller varelager, som sikkerhed for lånet. Hvis virksomheden misligholder låneaftalen, har långiveren ret til at realisere det pantsatte aktiv og dække sit tilgodehavende.
Pant kan etableres i både løsøre og fast ejendom samt i mere specifikke aktiver som for eksempel virksomhedspant, der omfatter hele eller dele af virksomhedens aktiver.
Udover pant er kaution en hyppig form for sikkerhed, især i mindre og mellemstore virksomheder. Kaution indebærer, at en eller flere personer – ofte virksomhedens ejere eller ledelsesmedlemmer – påtager sig et personligt ansvar for virksomhedens gæld, hvis virksomheden selv ikke kan betale.
Dette betyder, at långiveren kan rette sit krav mod kautionisten, hvis virksomheden misligholder lånet. Kaution kan være simpel, hvor kautionisten først hæfter, når alle muligheder for at inddrive pengene fra virksomheden er udtømte, eller selvskyldnerkaution, hvor långiveren kan kræve betaling direkte fra kautionisten uden først at forfølge virksomheden.
Ud over pant og kaution kan der også anvendes andre former for sikkerhed, såsom bankgarantier eller tredjemandspant, hvor en ekstern part stiller aktiver til sikkerhed for virksomhedens lån. Valget af sikkerhedsform afhænger ofte af virksomhedens aktiver, økonomiske situation og långiverens risikovillighed. Det er derfor afgørende, at virksomheden nøje overvejer konsekvenserne af de forskellige sikkerhedsformer, da de kan få betydelig indflydelse på både virksomhedens drift og ejeres personlige økonomi.
Garantigivere og deres roller: Hvem hæfter for hvad?
Når en virksomhed optager lån, vil långiveren ofte kræve, at der stilles en form for garanti for at sikre tilbagebetaling. Her kommer garantigivere ind i billedet. En garantigiver kan eksempelvis være virksomhedens ejer, en bestyrelsesmedlem eller en ekstern investor, som påtager sig at hæfte for hele eller dele af lånet, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Der findes forskellige former for hæftelse, herunder simpel og selvskyldnerkaution, hvor graden af garantigiverens ansvar varierer. Ved simpel kaution kan långiver først kræve betaling fra garantigiveren, når alle muligheder for at inddrive beløbet fra virksomheden er udtømte.
Ved selvskyldnerkaution kan långiver straks rette kravet mod garantigiveren, hvis virksomheden misligholder lånet. Det er derfor afgørende, at både virksomheden og garantigiveren er opmærksomme på, hvilken type hæftelse der er indgået aftale om, da det har stor betydning for det økonomiske ansvar og den fremtidige risiko.
Retslige rammer og lovgivning på området
Når det gælder sikkerhedsstillelse og garantier i forbindelse med virksomhedslån, reguleres området i Danmark primært af aftaleloven, tinglysningsloven og panteloven. Disse love fastsætter de overordnede rammer for, hvordan sikkerheder etableres, registreres og håndhæves. For eksempel kræver pantsætning af fast ejendom eller løsøre, at der sker tinglysning for at opnå beskyttelse mod tredjemand.
Derudover regulerer kreditinstitutlovgivningen og særlige bekendtgørelser de krav, der stilles til banker og andre långivere, herunder regler om information og rådgivning til låntager.
Endelig skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler for kaution, hvor blandt andet forbrugerkautionister nyder en vis beskyttelse mod urimelige vilkår. Samlet set er det afgørende, at både virksomheder og garantigivere sætter sig grundigt ind i de gældende retsregler, da manglende overholdelse kan medføre ugyldighed eller begrænset retsbeskyttelse af den stillede sikkerhed.
Risici for virksomheden ved at stille sikkerhed
Når en virksomhed vælger at stille sikkerhed i forbindelse med et lån, medfører det en række potentielle risici, som bør vurderes nøje. En af de mest markante risici er, at virksomheden kan miste kontrollen over væsentlige aktiver, hvis den ikke kan opfylde sine forpligtelser over for långiver.
Det betyder, at ejendomme, maskiner eller andre værdifulde aktiver, der er stillet som sikkerhed, kan blive realiseret af kreditor, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for virksomhedens fortsatte drift. Derudover kan sikkerhedsstillelse begrænse virksomhedens handlefrihed, da pantsatte aktiver ofte ikke kan anvendes som sikkerhed for andre lån eller dispositioner, før det eksisterende lån er indfriet.
Dette kan gøre det vanskeligere at hente ny finansiering i fremtiden. Endelig kan indgåelse af garantier og sikkerhedsstillelser også medføre et øget ansvar for virksomhedens ejere eller ledelse, især hvis der er tale om personlig kaution, hvilket kan have økonomiske konsekvenser på både virksomheds- og privatniveau.
Forhandling af lånevilkår: Muligheder og faldgruber
Når virksomheden står over for at skulle forhandle lånevilkår, er det afgørende at være opmærksom på både de muligheder, der kan give mere fleksible og fordelagtige betingelser, og de faldgruber, som kan medføre unødvendige risici. En vellykket forhandling kan blandt andet handle om at begrænse omfanget af den stillede sikkerhed, forhandle sig til lavere renter eller aftale mere lempelige tilbagebetalingsvilkår.
Her kan du læse mere om Ulrich Hejle
.
Det kan også være muligt at indgå aftaler om løbende frigivelse af sikkerheder i takt med, at lån tilbagebetales.
Samtidig bør virksomheden være opmærksom på faldgruber som for eksempel uklare eller vidtgående formuleringer i lånedokumenterne, der kan udvide kreditgivers rettigheder eller pålægge virksomheden uforholdsmæssigt store forpligtelser. Det er derfor centralt at gennemgå alle vilkår grundigt, eventuelt med juridisk bistand, så virksomheden undgår at indgå aftaler, der kan true dens økonomiske stabilitet eller handlefrihed på længere sigt.
Du kan læse meget mere om Advokat Ulrich Hejle her.
Alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse
Selvom banker og andre långivere ofte kræver traditionel sikkerhedsstillelse i form af pant i aktiver eller personlig kaution, findes der i dag flere alternativer, som virksomheder kan overveje. En mulighed er brugen af factoring, hvor virksomheden sælger sine tilgodehavender til en tredjepart og dermed opnår finansiering uden at belåne andre aktiver.
Derudover tilbyder nogle långivere lån baseret på virksomhedens fremtidige indtjening eller cash flow, hvilket især kan være relevant for virksomheder med få fysiske aktiver.
Crowdfunding og peer-to-peer-lån er ligeledes blevet populære finansieringskilder, hvor investorer yder lån uden krav om traditionel sikkerhedsstillelse. Endelig kan offentlige garantiprogrammer eller støtteordninger, som eksempelvis Vækstfonden, i visse tilfælde stille garanti på vegne af virksomheden. Disse alternativer kræver dog ofte, at virksomheden kan dokumentere en sund økonomi og forretningsmodel, og det er vigtigt nøje at vurdere de juridiske og økonomiske konsekvenser ved valg af finansieringsform.