Som iværksætter er det sjældent muligt at undgå spørgsmålet om sikkerhedsstillelse. Hvad enten du søger lån i banken, tiltrækker investorer eller indgår aftaler med leverandører, kan du blive mødt med krav om at stille sikkerhed eller afgive pant i virksomhedens eller dine egne aktiver. Sikkerhedsstillelse og pant er juridiske værktøjer, der for mange er forbundet med komplekse regler og potentielle risici – men de er samtidig afgørende mekanismer for at kunne rejse kapital og drive forretning.
I denne artikel dykker vi ned i, hvad begreberne sikkerhedsstillelse og pant egentlig dækker over, og hvornår de typisk kommer i spil for iværksættere. Vi gennemgår de mest anvendte former for sikkerhed, fra pant i løsøre og fast ejendom til personlig kaution, og ser nærmere på de juridiske faldgruber, du som stifter bør være opmærksom på. Artiklen giver også konkrete råd til forhandling med banker og investorer samt mulige alternativer til den traditionelle sikkerhedsstillelse. Målet er at give dig et solidt juridisk overblik og gøre dig bedre rustet til at træffe de rigtige beslutninger, når du møder krav om sikkerhed i din virksomheds rejse.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når iværksættere skal optage lån eller indgå andre økonomiske aftaler, hvor långiver eller samarbejdspartner ønsker at minimere sin risiko. Sikkerhedsstillelse betyder, at du som virksomhed eller person afgiver en form for garanti eller stiller en værdigenstand til rådighed for en kreditor som sikkerhed for, at en forpligtelse – typisk et lån – bliver opfyldt.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle
.
Pant er en særlig form for sikkerhedsstillelse, hvor et bestemt aktiv, for eksempel en maskine, en bil eller en ejendom, bliver “pantsat” til fordel for kreditor.
Hvis forpligtelsen ikke opfyldes, kan kreditor som hovedregel gøre krav på det pantsatte aktiv og sælge det for at dække det udestående beløb. For iværksættere er det vigtigt at forstå disse begreber, da de ofte vil blive mødt med krav om sikkerhedsstillelse eller pant, når de søger finansiering eller indgår større aftaler.
Typiske situationer hvor iværksættere møder krav om sikkerhed
Iværksættere møder ofte krav om at stille sikkerhed i forbindelse med finansiering og indgåelse af væsentlige aftaler. En af de mest almindelige situationer er ved optagelse af lån i banken, hvor långiver typisk vil kræve pant i virksomhedens aktiver eller personlig kaution fra stifterne.
Også ved leasing af udstyr, indgåelse af større leverandøraftaler eller ved leje af erhvervslokaler kan der opstå krav om sikkerhedsstillelse for at mindske udlejers eller leverandørs risiko.
Få mere information om Advokat Ulrich Hejle her.
Investorer, herunder business angels eller venturefonde, kan desuden ønske sikkerhed for deres investering – især hvis virksomheden er nystartet og uden historik. I praksis betyder det, at iværksætteren ofte skal være forberedt på at drøfte og forhandle om forskellige former for sikkerhed, allerede fra de første skridt i virksomhedens livscyklus.
Forskellige former for sikkerhedsstillelse
Der findes flere forskellige former for sikkerhedsstillelse, som iværksættere kan blive mødt med krav om, afhængigt af virksomhedens situation og behov. Den mest kendte form er pant, hvor virksomheden giver en kreditor ret til at få dækning i et bestemt aktiv, hvis lånet ikke kan tilbagebetales.
Pant kan stilles i både fysiske aktiver som maskiner, varelagre eller fast ejendom, og i immaterielle aktiver som varemærker og patenter.
En anden udbredt form er personlig kaution, hvor ejeren eller en anden person garanterer for virksomhedens forpligtelser med sin private formue.
Derudover kan sikkerhedsstillelse også ske i form af virksomhedspant, hvor flere forskellige aktiver under ét samles i én sikkerhed, eller ved at stille bankgaranti, hvor banken lover at dække et bestemt beløb, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af forhandlingerne med långiver og de konkrete forhold i virksomheden, og det er vigtigt at forstå konsekvenserne ved de forskellige modeller.
Pant i løsøre, fast ejendom og immaterielle rettigheder
Pant kan stilles i forskellige aktiver, og det er vigtigt for iværksættere at forstå forskellene, når de indgår aftaler om sikkerhedsstillelse. Pant i løsøre omfatter fysiske genstande såsom maskiner, varelager, køretøjer eller andet udstyr, virksomheden ejer.
Ved pant i løsøre skal der ofte oprettes et såkaldt virksomhedspant, som giver kreditor sikkerhed i en bredere gruppe af aktiver uden at disse fysisk overdrages. Pant i fast ejendom betyder, at virksomheden stiller en bygning eller en grund som sikkerhed – typisk i form af et realkredit- eller ejerpantebrev, hvor banken får sikkerhed i ejendommen.
Immaterielle rettigheder – eksempelvis patenter, varemærker eller ophavsrettigheder – kan også anvendes som pant, men processen er mere kompleks, da værdien kan være svær at fastsætte og realisationen kræver særlig ekspertise.
Uanset hvilken type pant der anvendes, skal aftalen tinglyses eller registreres korrekt for at være gyldig og give kreditor en prioritet i forhold til andre eventuelle kreditorer. Det er derfor centralt at få juridisk bistand, når man som iværksætter stiller pant i virksomhedens aktiver, så både rettigheder og forpligtelser er klart fastlagt.
Personlig kaution – risici og overvejelser
Når en iværksætter påtager sig personlig kaution, betyder det, at vedkommende med sin private økonomi hæfter for virksomhedens forpligtelser over for eksempelvis banken eller andre långivere. Dette indebærer en betydelig risiko, da långiver kan kræve betaling direkte fra iværksætterens personlige formue, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser.
Det kan i værste fald føre til tab af private aktiver som bolig, opsparing og andre værdier. Derfor bør iværksættere nøje overveje omfanget af kautionen – er den begrænset eller ubegrænset, tidsmæssigt eller beløbsmæssigt?
Det er også vigtigt at gennemgå aftalens vilkår grundigt, eventuelt med juridisk rådgivning, og overveje muligheder for at forhandle vilkårene, så risikoen begrænses mest muligt. Personlig kaution kan i nogle tilfælde være uundgåelig, men det er afgørende at forstå konsekvenserne og kun indgå sådanne aftaler på et oplyst grundlag.
Juridiske faldgruber og vigtige aftalepunkter
Når iværksættere indgår aftaler om sikkerhedsstillelse og pant, er det afgørende at være opmærksom på en række juridiske faldgruber, der kan få vidtrækkende konsekvenser. En hyppig udfordring er uklarhed om, hvad der faktisk stilles til sikkerhed, og omfanget af pantet – eksempelvis om det omfatter nuværende og fremtidige aktiver.
Det er også vigtigt at sikre, at alle formelle krav til tinglysning eller registrering overholdes, da manglende eller fejlagtig tinglysning kan betyde, at pantet er ugyldigt over for tredjemand.
Derudover skal iværksætteren nøje gennemgå og forstå aftalens bestemmelser om misligholdelse, herunder hvornår långiver kan gøre pantet gældende, og hvilke rettigheder og forpligtelser der følger heraf.
Et andet væsentligt punkt er eventuelle begrænsninger i virksomhedens råderet over de pantsatte aktiver, som kan hæmme den daglige drift eller fremtidige finansieringsmuligheder. Endelig bør man være opmærksom på eventuelle solidariske hæftelser eller personlige kautioner, der kan medføre privatøkonomisk risiko for stifteren. Det anbefales derfor altid at få juridisk rådgivning, så aftalen er klar, gennemskuelig og tilpasset virksomhedens behov og situation.
Forhandling med banker og investorer om sikkerhed
Når iværksættere forhandler med banker og investorer om sikkerhedsstillelse, er det afgørende at forstå både de juridiske og kommercielle aspekter af aftalen. Banker og investorer vil ofte forsøge at minimere deres risiko ved at kræve pant i aktiver eller personlig kaution fra virksomhedens stiftere.
Her er det vigtigt at være forberedt og klar over, hvilke aktiver man er villig til at stille til sikkerhed, og hvilke konsekvenser det kan få – både for virksomheden og personligt.
Det kan betale sig at argumentere for en begrænsning af sikkerhedens omfang, eksempelvis ved at foreslå en maksimal ramme for kaution eller ved at tilbyde alternativer som virksomhedspant frem for personlig sikkerhed.
Forhandlingerne bør altid føres på et oplyst grundlag, eventuelt med bistand fra en advokat, så man undgår uforholdsmæssige vilkår, der kan hæmme virksomhedens muligheder for vækst eller sætte privatøkonomien på spil. En åben og ærlig dialog med långivere om virksomhedens reelle behov og muligheder øger chancen for at opnå mere balancerede aftaler, hvor både virksomhed og långiver føler sig tilstrækkeligt beskyttet.
Alternativer til traditionel sikkerhedsstillelse
For iværksættere, der ønsker at undgå at stille traditionel sikkerhed som pant i virksomhedens aktiver eller personlig kaution, findes der flere alternative muligheder. En af de mest anvendte løsninger er factoring eller debitorfinansiering, hvor virksomheden overdrager sine tilgodehavender til et finansieringsselskab mod betaling herfor – ofte uden krav om yderligere sikkerhed.
En anden mulighed er leasingaftaler, hvor finansieringsselskabet bevarer ejerskabet over udstyret, og derfor ikke kræver pant i andre aktiver. Crowdfunding og venturekapital kan også fungere som alternativer, idet investorer her typisk opnår ejerandele frem for at kræve sikkerhedsstillelse.
Endelig kan samarbejdsaftaler med leverandører eller kunder, eksempelvis i form af konsignationslagre eller forhåndsbetalinger, bidrage til at styrke virksomhedens likviditet uden behov for traditionel sikkerhedsstillelse. Disse alternativer kan give iværksætteren større fleksibilitet og mindske den personlige risiko, men det er vigtigt at være opmærksom på vilkår og omkostninger ved de enkelte løsninger.