Når virksomheder optager lån, spiller sikkerhedsstillelse og pant en afgørende rolle – både for långiver og låntager. For mange virksomheder kan det være nødvendigt at stille aktiver, såsom ejendom, udstyr eller varelager, som sikkerhed over for banken for at opnå finansiering. Men hvad indebærer det egentlig at stille sikkerhed eller give pant, og hvilke juridiske aspekter skal man være opmærksom på?
I denne artikel dykker vi ned i begreberne sikkerhedsstillelse og pant i forbindelse med virksomhedslån. Vi ser nærmere på, hvilke typer af sikkerheder og pant, der typisk anvendes i erhvervslivet, og hvilke krav og faldgruber der kan opstå i den juridiske proces. Desuden får du praktiske råd til forhandling af lånevilkår med banken samt et overblik over, hvilke konsekvenser det kan have, hvis virksomheden ikke kan overholde sine aftaler, og pantet må realiseres.
Uanset om du er virksomhedsejer, rådgiver eller blot interesseret i erhvervsjura, giver denne artikel dig et solidt udgangspunkt for at forstå de juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse og pant i virksomhedslån.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant for virksomheder?
Sikkerhedsstillelse og pant er centrale begreber, når virksomheder optager lån eller indgår andre finansielle aftaler. Kort fortalt handler sikkerhedsstillelse om, at virksomheden afgiver en form for garanti til långiveren – typisk en bank – for at sikre, at lånet bliver tilbagebetalt.
Pant udgør en specifik type sikkerhed, hvor virksomheden stiller en bestemt aktiv, fx en ejendom, maskiner eller varelager, som garanti for lånet. Hvis virksomheden ikke kan overholde sine forpligtelser, kan långiveren søge dækning ved at gøre krav på det pantsatte aktiv.
For virksomheder betyder det, at de kan opnå bedre lånevilkår eller overhovedet få adgang til finansiering, men samtidig indebærer det en risiko for at miste vigtige aktiver, hvis økonomien svigter. Derfor er det afgørende for virksomheder nøje at vurdere, hvilke aktiver de stiller til sikkerhed, og forstå de juridiske og økonomiske konsekvenser, der følger med.
Få mere info om Ulrich Hejle
her.
Typer af pant og sikkerheder i erhvervslivet
I erhvervslivet findes der flere former for pant og sikkerheder, som virksomheder kan stille for at opnå lån eller kredit. De mest almindelige typer omfatter virksomhedspant, ejendomspant (realkreditpant), løsøre- og varelagerpant samt transport i fordringer. Virksomhedspant giver mulighed for at stille sikkerhed i en bred vifte af virksomhedens aktiver, såsom varelager, driftsinventar og tilgodehavender, mens ejendomspant knytter sig til fast ejendom og ofte bruges ved større lån med lang løbetid.
Løsørepant kan stilles i eksempelvis maskiner eller køretøjer, og transport i fordringer indebærer, at en virksomhed overdrager retten til sine tilgodehavender til långiver som sikkerhed.
Valget af panttype afhænger af virksomhedens aktiver og lånets formål, og det er vigtigt at være opmærksom på, hvilke aktiver der kan og må stilles som sikkerhed, da dette har betydning for både virksomhedens handlefrihed og långivers sikkerhed.
Juridiske krav og faldgruber ved virksomhedslån
Når en virksomhed optager lån med sikkerhedsstillelse eller pant, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske krav, der gælder for sådanne aftaler. For det første skal låneaftalen og eventuelle panteaftaler oprettes skriftligt og indeholde tydelige oplysninger om lånebeløb, sikkerhedens omfang og vilkårene for tilbagebetaling.
Derudover skal pantsætning ofte tinglyses for at være gyldig og have retsvirkning over for tredjemand, hvilket kræver korrekt registrering og betaling af tinglysningsafgift.
En typisk faldgrube er manglende forståelse af, hvilke aktiver der må pantsættes, og om virksomheden overhovedet ejer disse aktiver. Virksomheder skal også være særligt opmærksomme på eventuelle begrænsninger i vedtægter eller samarbejdsaftaler, der kan forbyde eller begrænse pantsætning af visse aktiver.
Endelig kan visse former for sikkerhedsstillelse, eksempelvis virksomhedspant, have specifikke krav til hvilke aktiver der kan omfattes, og hvordan pantet skal administreres. Manglende overholdelse af de juridiske krav kan føre til, at pantet bliver ugyldigt eller vanskeliggør lånets udbetaling, hvilket kan få store konsekvenser for virksomhedens finansiering.
Forhandling af vilkår med banken – praktiske råd
Når du skal forhandle vilkår om sikkerhedsstillelse og pant med banken i forbindelse med et virksomhedslån, er det vigtigt at forberede sig grundigt. Start med at få overblik over, hvilke aktiver banken ønsker som sikkerhed, og undersøg omfanget af den sikkerhed, banken kræver i forhold til lånets størrelse.
Det kan ofte betale sig at forhandle om både omfanget af pantet, typen af pant (fx virksomhedspant frem for specifikt driftsudstyr) og eventuelle begrænsninger på, hvad pantet må omfatte. Vær opmærksom på muligheden for at få indsat bestemmelser om frigivelse af pant, når dele af lånet er tilbagebetalt, og forsøg at minimere personlige kautioner.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle.
Det er også en god idé at få alle vilkår præcist beskrevet i låneaftalen og eventuelt lade en juridisk rådgiver gennemgå dokumenterne, så du undgår uforudsete forpligtelser. Endelig kan det styrke din forhandlingsposition, hvis du indhenter tilbud fra flere banker og bruger disse aktivt i forhandlingen.
Konsekvenser ved misligholdelse og realisering af pant
Hvis en virksomhed ikke overholder sine forpligtelser i henhold til låneaftalen – eksempelvis ved manglende betaling af renter eller afdrag – anses lånet for misligholdt. Dette kan få alvorlige konsekvenser, idet långiver herefter kan gøre brug af den stillede sikkerhed, altså realisere pantet.
Realisering af pant betyder typisk, at banken eller kreditgiveren får ret til at sælge det pantsatte aktiv, eksempelvis maskiner, varelager eller fast ejendom, med henblik på at dække sit tilgodehavende.
Processen skal som udgangspunkt følge gældende lovgivning, herunder reglerne om tvangsfuldbyrdelse, og virksomheden mister dermed kontrollen over de pantsatte aktiver. I værste fald kan dette medføre driftstab, tab af væsentlige aktiver eller endda konkurs, hvis virksomhedens økonomi ikke kan bære tabet. Det er derfor afgørende, at virksomheder nøje overvejer konsekvenserne af at stille pant og sikrer sig, at de kan overholde de aftalte lånevilkår.