Når virksomheder optager erhvervslån, spiller sikkerhedsstillelse og pantsætning ofte en afgørende rolle i aftalens udformning. Långivere ønsker tryghed for, at de kan få deres penge tilbage, og derfor kræves det i mange tilfælde, at virksomheden stiller aktiver som sikkerhed for lånet. Men hvad indebærer sikkerhedsstillelse og pantsætning egentlig, og hvilke juridiske rammer gælder for virksomheder, der ønsker at optage lån på denne måde?
Denne artikel giver et overblik over de vigtigste juridiske aspekter ved sikkerhedsstillelse og pantsætning i forbindelse med erhvervslån. Vi ser nærmere på, hvorfor långivere stiller krav om sikkerhed, hvilke former for sikkerhedsstillelse der findes, og hvad virksomheder bør være opmærksomme på, når de pantsætter deres aktiver. Endvidere gennemgår vi de lovmæssige rammer, konsekvenser ved misligholdelse og de fordele og udfordringer, der kan følge med sikkerhedsstillelse. Afslutningsvis kaster vi et blik på fremtidens tendenser inden for området, så du som virksomhedsejer kan navigere sikkert i landskabet for erhvervslån.
Hvorfor kræver långivere sikkerhedsstillelse?
Långivere kræver sikkerhedsstillelse for at mindske den risiko, der er forbundet med at yde erhvervslån. Når en virksomhed optager et lån, påtager långiveren sig en økonomisk risiko, da der altid er mulighed for, at låntageren ikke kan tilbagebetale lånet som aftalt.
Ved at kræve sikkerhed i form af pant i aktiver eller andre former for sikkerhedsstillelse får långiveren en form for garanti for, at der er værdier at gøre krav på, hvis lånet misligholdes.
Sikkerhedsstillelsen fungerer således som en slags buffer, der kan dække hele eller dele af långiverens tab, hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser. På denne måde øger sikkerhedsstillelse långiverens incitament til at yde lån, samtidig med at det kan give virksomheden mulighed for at opnå bedre lånevilkår, fordi risikoen for långiveren reduceres.
Forskellige former for sikkerhedsstillelse i praksis
I praksis findes der en række forskellige former for sikkerhedsstillelse, som virksomheder kan benytte ved erhvervslån. Den mest udbredte form er pantsætning af fysiske aktiver såsom ejendomme, maskiner, køretøjer eller varelager, hvor långiver får en rettighed i aktivet som sikkerhed for lånet.
En anden udbredt mulighed er virksomhedspant, hvor en bredere gruppe af virksomhedens aktiver kan stilles som sikkerhed under ét samlet pant. Derudover kan der også stilles sikkerhed i form af kaution, hvor en tredjepart – ofte virksomhedsejeren eller en koncernforbundet virksomhed – indestår for lånets tilbagebetaling.
Endelig ses også bankgarantier eller deponering af kontante midler som alternative former for sikkerhedsstillelse. Valget af sikkerhedstype afhænger ofte af virksomhedens art, långivers risikovurdering og lånets størrelse, og det er ikke ualmindeligt, at flere former kombineres for at styrke långivers position i tilfælde af misligholdelse.
Pantsætning af aktiver: Hvad kan og må pantsættes?
Når det kommer til pantsætning af aktiver i forbindelse med erhvervslån, er det afgørende at forstå både hvilke aktiver, der reelt kan pantsættes, og hvilke juridiske begrænsninger, der gælder for sådanne dispositioner. Grundlæggende kan de fleste formuegoder, som har en økonomisk værdi og kan overdrages, i princippet pantsættes.
Typiske eksempler på aktiver, der ofte pantsættes, er fast ejendom, maskiner, varelager, køretøjer, tilgodehavender (debitorer), immaterielle rettigheder som patenter og varemærker, samt værdipapirer.
I praksis er det dog ikke alle aktiver, der egner sig lige godt til pantsætning. Pantsætning forudsætter, at aktivet kan identificeres klart, og at det er muligt for långiver at opnå en reel sikkerhed i aktivet, hvis låntageren misligholder sine forpligtelser.
Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle
her.
Derudover gælder der visse lovmæssige begrænsninger og krav til tinglysning eller registrering for at pantsætningen skal være gyldig og have retsvirkning over for tredjemand.
For visse aktiver, såsom fast ejendom og motorkøretøjer, er det et krav, at pantsætningen registreres i offentlige registre. Særligt for virksomhedspanter giver reglerne mulighed for at etablere pant i en bredere kreds af aktiver, såsom virksomhedens driftstilbehør, varelager, kundetilgodehavender og immaterielle rettigheder, hvilket gør denne form for sikkerhedsstillelse attraktiv for både långivere og låntagere.
Dog er der også aktiver, som ikke kan pantsættes, eksempelvis visse personlige ejendele, sociale ydelser og aktiver, der i forvejen er underlagt andre sikkerheder, eller hvor pantsætning er forbudt ved lov eller aftale. Det er derfor nødvendigt, at både långiver og låntager foretager en grundig vurdering af de konkrete aktiver og de juridiske rammer, før der indgås aftale om pantsætning, således at parterne undgår ugyldighed eller tvister om rettigheder til de pantsatte aktiver.
De juridiske rammer for erhvervspant og virksomhedspant
De juridiske rammer for erhvervspant og virksomhedspant er fastlagt i især pantelovens regler, som regulerer, hvordan virksomheder kan stille sikkerhed i deres aktiver over for långivere. Erhvervspant blev indført i Danmark i 2006 og giver virksomheder mulighed for at pantsætte flere forskellige typer af aktiver samlet – eksempelvis varelager, driftsinventar, tilgodehavender og visse immaterielle rettigheder – uden at skulle udskille dem fysisk fra virksomheden.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Der gælder særlige formkrav for oprettelse og tinglysning af erhvervspant og virksomhedspant; sikkerheden skal blandt andet oprettes skriftligt og tinglyses i personbogen for at opnå gyldighed og fortrinsret mod andre kreditorer.
Desuden er der visse begrænsninger på, hvilke aktiver der kan omfattes, idet fx fast ejendom og motorkøretøjer ikke kan inkluderes i et virksomhedspant.
Disse regler har til formål at skabe gennemsigtighed og sikkerhed for både långivere og pantsættere, samt at sikre, at prioritetsrækkefølgen blandt flere panthavere overholdes efter objektive kriterier. Dermed udgør de juridiske rammer en væsentlig forudsætning for, at virksomheder kan opnå lån på baggrund af deres aktiver, og for at långivere kan vurdere risikoen ved at yde erhvervslån.
Konsekvenser ved misligholdelse af lånebetingelser
Når en virksomhed misligholder sine lånebetingelser, kan det få alvorlige konsekvenser, især hvis der er stillet sikkerhed i form af pant. I tilfælde af misligholdelse – for eksempel manglende betaling af afdrag eller renter – får långiver som udgangspunkt ret til at gøre krav på det pantsatte aktiv.
Dette kan indebære, at långiveren kan begære tvangsfuldbyrdelse, hvilket typisk betyder, at aktiver såsom ejendomme, maskiner eller varelager bliver solgt på auktion for at dække det udestående beløb.
Misligholdelse kan desuden udløse yderligere omkostninger for virksomheden i form af gebyrer, morarenter samt eventuelle sagsomkostninger ved en retlig proces. I værste fald kan det føre til konkursbegæring, hvis virksomheden ikke er i stand til at honorere sine forpligtelser. Det er derfor afgørende for virksomheder nøje at overholde lånebetingelserne og være opmærksom på de rettigheder, långiver har i forbindelse med sikkerhedsstillelse og pantsætning.
Fordele og udfordringer ved sikkerhedsstillelse for virksomheder
Sikkerhedsstillelse i forbindelse med erhvervslån kan have en række fordele for virksomheder. Først og fremmest vil muligheden for at stille sikkerhed ofte gøre det lettere at opnå finansiering og give adgang til bedre lånevilkår, såsom lavere renter og længere løbetid.
Det kan styrke virksomhedens likviditet og dermed give mulighed for investeringer og vækst. Samtidig kan sikkerhedsstillelse være med til at signalere virksomhedens soliditet og kreditværdighed over for långivere og samarbejdspartnere.
Udfordringerne ligger dog i de risici og begrænsninger, der følger med. Når en virksomhed pantsætter aktiver, kan det betyde, at disse ikke længere frit kan disponeres over, hvilket kan hæmme fleksibiliteten i driften.
Hvis virksomheden misligholder lånet, risikerer den at miste de pantsatte aktiver, hvilket kan true den videre drift. Derudover kan krav om sikkerhedsstillelse være en barriere for mindre virksomheder eller nystartede virksomheder, der ikke råder over tilstrækkelige aktiver til at stille som sikkerhed. Samlet set kræver sikkerhedsstillelse en nøje afvejning af fordele og potentielle udfordringer.
Fremtidens tendenser inden for sikkerhedsstillelse og pantsætning
I takt med den teknologiske udvikling og øget digitalisering oplever sikkerhedsstillelse og pantsætning markante forandringer. Fremadrettet forventes det, at digitalisering af pant og brugen af blockchain-teknologi vil få større betydning for både registrering og håndtering af sikkerheder. Dette kan blandt andet betyde, at processen omkring pantsætning bliver mere effektiv, gennemsigtig og mindre sårbar over for fejl.
Derudover ses der en stigende interesse for at udvide mulighederne for at pantsætte immaterielle aktiver, såsom patenter, varemærker og software, som i stigende grad udgør væsentlige værdier for moderne virksomheder.
Endelig kan ændringer i reguleringen, både nationalt og på EU-niveau, få indflydelse på, hvordan virksomheder kan stille sikkerhed, eksempelvis gennem harmonisering af regler eller indførelse af nye krav til registrering og opbevaring af oplysninger. Samlet set peger tendenserne på, at området for sikkerhedsstillelse og pantsætning vil blive mere digitalt, fleksibelt og tilpasset nutidens og fremtidens erhvervsliv.