Du kan spare penge på julen ved at træffe nogle af de små beslutninger, før kalenderen bliver fyldt. Hvor mange skal have gaver? Hvem tager noget med til julemiddagen? Og hvilke traditioner vil du faktisk bruge penge på? Besparelserne behøver ikke betyde en december uden hygge. De kan komme fra færre dobbeltindkøb, tydelige aftaler og et budget, der også giver plads til de almindelige regninger.
Spar penge på julen med en ramme for hver udgift
Start med det beløb, du kan bruge uden at låne eller skubbe nødvendige betalinger til januar. Tag udgangspunkt i, hvad du har tilbage efter husleje, faste regninger, almindelig mad og transport. Vent med at bruge en forventet bonus eller en mulig tilbagebetaling, til pengene står på kontoen.
Fordel derefter julebudgettet på konkrete poster. Et tænkt budget på 4.000 kr. kan eksempelvis rumme 1.800 kr. til gaver, 1.000 kr. til ekstra mad, 400 kr. til transport, 300 kr. til arrangementer og 200 kr. til pynt og indpakning. De sidste 300 kr. er en reserve. Beløbene er kun et regneeksempel. Det afgørende er, at hver udgift har en plads, før du køber noget.
Skriv også de køb ned, som ellers forsvinder mellem de store poster: kalendergaver, værtindegaver, porto, parkering og bidrag til fælles arrangementer. Fem små køb på hver 60 kr. bruger hele reserven i eksemplet. Derfor bør budgettet indeholde mere end julegaver og stegen til juleaften.
Brug en note på telefonen eller et enkelt ark papir med tre oplysninger ved hver post: det planlagte beløb, det brugte beløb og det resterende beløb. Registrér et køb med det samme, også når varen er bestilt, men pengene endnu ikke er trukket. Ellers kan du komme til at regne med de samme penge flere gange.
Gennemgå tallene en fast dag hver uge. Hvis transporten bliver 150 kr. dyrere end planlagt, skal beløbet findes under en anden post. Det er nemmere at justere planerne tidligt end at stå med et underskud efter den sidste indkøbstur.
Hvilke gaveaftaler kan sænke julebudgettet?
Gavebudgettet bliver nemmere at holde, når familien kender rammerne. Tag samtalen, før nogen har handlet. Foreslå et bestemt beløb frem for en løs aftale om at købe lidt mindre. Et loft på eksempelvis 200 kr. pr. voksen er tydeligere end en forventning om beskedne gaver, som alle kan forstå forskelligt.
En anden mulighed er lodtrækning blandt de voksne, så hver person køber én gave. Børnene kan fortsat have deres egne aftaler. Hvis seks voksne ellers giver til hinanden på kryds og tværs, reducerer lodtrækningen både antallet af indkøb og behovet for indpakning. Aftal samtidig, om beløbsgrænsen omfatter fragt, så en netbestilling ikke sniger sig over loftet.
Bed om ønskelister med konkrete størrelser, farver og flere prisniveauer. Det mindsker usikkerheden og risikoen for at købe en dyrere erstatning, fordi det oprindelige ønske er udsolgt. Brug listen som hjælp, ikke som en bestilling, der skal opfyldes fuldt ud. En enkelt ønsket ting kan være hele gaven. Sammenlign juletilbud
og brugtkøb ud fra den samlede pris og varens stand, før du vælger en gave.
Brugte gaver kan også indgå, hvis modtageren er med på det. Bøger, puslespil og køkkenting kan vurderes ud fra stand og anvendelighed. Kontrollér, at alle dele følger med, og vær særligt opmærksom på funktion og sikkerhed ved elektriske ting og legetøj. Regn ikke med, at et privat køb har samme returmuligheder som et køb i en butik.
Skriv gaven på din liste, så snart den er købt, og læg den et fast sted. Sæt også modtagerens navn på pakken. Så undgår du lettere at købe en ekstra gave i december, fordi du har glemt den, du allerede fandt i oktober.
Planlæg julemaden efter gæster og rester
Julemad bliver dyr, når indkøbene tager udgangspunkt i alt det, der plejer at stå på bordet, frem for det, gæsterne faktisk spiser. Begynd med antallet af voksne og børn, og skriv menuen ned. Spørg derefter, hvilke retter gæsterne gerne vil have. Hvis næsten ingen spiser en bestemt slags sild eller konfekt, behøver den ikke komme på bordet af gammel vane.
Planlæg mængden af hver ret ud fra opskriften og de øvrige serveringer. En middag med både forret, flere slags kød, tilbehør og dessert kræver andre portionsstørrelser end en enkel hovedret. Kig også i fryser, køleskab og køkkenskabe, før indkøbslisten skrives færdig. Måske har du allerede sukker, mel, krydderier og nogle af de frosne råvarer.
Fordel gerne retterne mellem gæsterne med præcise aftaler. Én husstand tager kartofler med, en anden sørger for dessert til det aftalte antal personer. Undgå beskeden om bare at tage lidt med. Den kan ende med tre desserter, flere poser chips og stadig ingen rødkål. Saml aftalerne i én besked, så alle kan se fordelingen.
Sammenlign kiloprisen, når du køber ind, men vælg ikke automatisk den største pakke. Hvis du sammenligner priser i danske supermarkeder, bør du også tjekke pakkernes vægt, så du sammenligner den samme mængde. En lavere kilopris giver kun en besparelse, hvis varen bliver brugt. Tjek også, om et tilbud kræver køb af flere pakker, end du har brug for til menuen eller plads til i fryseren.
Beslut på forhånd, hvad overskydende mad skal bruges til. Tilberedt kød kan eksempelvis indgå i en frokost, mens brød kan fryses i passende portioner. Køl rester hurtigt ned, opbevar dem korrekt, og skriv dato på beholdere til fryseren. Sæt en dag med rester ind i madplanen, så du ikke køber ind til endnu en fuld middag dagen efter.
Giv decemberaftaler og småindkøb en fast grænse
December kan byde på mange udgifter, som ikke føles som egentlige juleindkøb. Det kan være en tur på julemarked, kaffe under gaveindkøbet, en taxa efter en julefrokost eller en ekstra aktivitet i weekenden. Skriv månedens aftaler ind i kalenderen, og sæt et forventet beløb ved hver af dem. Medregn billetter, transport og det, du regner med at købe undervejs.
Vælg derefter, hvilke arrangementer du helst vil bruge penge på. Du behøver ikke takke ja til alt, blot fordi det ligger i december. Foreslå eventuelt en gåtur med medbragt kaffe eller en eftermiddag med papirklip derhjemme som alternativ til en betalt aktivitet. Mødes I flere husstande, kan hver husstand tage noget enkelt med til bordet.
Tag særskilt stilling til kalendergaver og pakkekalendere. Fastlæg et samlet beløb, før du køber den første lille ting. Fire adventsgaver kan erstatte 24 pakker, hvis det passer til familiens traditioner. Aftal ændringen tydeligt, især med børn, så de ikke stadig forventer en gave hver morgen. En kalendergave kan også være en konkret fælles aktivitet frem for en ny genstand.
Find julepynt, gaveposer, bånd og papir frem, før du handler. Sortér det, du allerede har, og skriv kun det, du mangler, på listen. En brugbar gavepose behøver ikke blive erstattet, og almindeligt papir kan bruges til indpakning, hvis du har det liggende. Køb ikke et billigt sæt med mange ruller, medmindre du faktisk har brug for det.
På selve indkøbsturen kan du tage mad og vand med og samle ærinderne, så du undgår at betale for flere ture eller parkeringer. Ved netkøb bør du sammenligne den samlede pris inklusive levering. Læg ikke en ekstra vare til 80 kr. i kurven alene for at undgå 39 kr. i fragt. Så er købet blevet 41 kr. dyrere, selv om leveringen står som gratis.