Når iværksættere tager de første skridt mod at realisere deres forretningsidé, er opstartslån for mange en nødvendig del af rejsen. Men i jagten på finansiering er der en række juridiske faldgruber, som desværre alt for ofte bliver overset. Små fejl i processen kan få store konsekvenser – både økonomisk og juridisk – og i værste fald spænde ben for hele virksomheden.
Denne artikel giver dig et overblik over de mest typiske juridiske fejl, iværksættere begår i forbindelse med opstartslån. Du får indblik i, hvor og hvorfor det går galt, og ikke mindst konkrete råd til, hvordan du undgår at falde i de samme fælder. Uanset om du allerede er i gang med at søge finansiering, eller du blot overvejer mulighederne, er det afgørende at kende de juridiske risici – og håndtere dem rigtigt fra starten.
Manglende gennemgang af lånevilkår og skjulte omkostninger
En af de mest udbredte juridiske fejl i forbindelse med opstartslån er, at iværksættere ikke får gennemgået lånevilkårene grundigt, inden aftalen underskrives. Det kan føre til ubehagelige overraskelser, når det viser sig, at der er skjulte gebyrer, høje renter eller uforudsete omkostninger forbundet med lånet.
Mange fokuserer udelukkende på hovedbeløbet og den månedlige ydelse, men overser vigtige detaljer som oprettelsesgebyrer, administrationsomkostninger, gebyrer ved førtidig indfrielse eller variable rentevilkår, der kan ændre sig over tid.
Det kan i sidste ende gøre lånet langt dyrere end forventet og skabe økonomiske udfordringer for virksomheden. For at undgå disse faldgruber bør man altid få alle vilkår beskrevet klart og tydeligt – gerne med hjælp fra en juridisk rådgiver – og sikre sig, at man har overblik over både de direkte og indirekte omkostninger, inden man skriver under på et opstartslån.
Fejl i selskabsstruktur og hæftelsesforhold
En af de mest oversete, men alvorlige juridiske fejl i forbindelse med opstartslån opstår, når iværksættere ikke har styr på selskabets struktur og de tilhørende hæftelsesforhold. Mange vælger spontant en selskabsform – f.eks. enkeltmandsvirksomhed, interessentskab (I/S) eller anpartsselskab (ApS) – uden at skele til de juridiske og økonomiske konsekvenser, det kan have i relation til et lån.
Vælger man for eksempel at optage et opstartslån som enkeltmandsvirksomhed eller I/S, hæfter man som udgangspunkt personligt og ubegrænset for lånet.
- Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
>>
Det betyder, at långiver ved manglende betaling ikke blot kan gøre krav på virksomhedens aktiver, men også på ejerens eller interessenternes private formue.
Mange iværksættere overser risikoen for personlig hæftelse og indser først problemets omfang, hvis virksomheden får økonomiske problemer. Omvendt tror andre fejlagtigt, at et ApS automatisk beskytter mod personlig hæftelse, men overser, at mange banker og långivere ofte kræver personlige kautioner, især for nystartede selskaber uden historik.
Desuden kan der opstå forvirring, hvis selskabsstrukturen ændres undervejs – eksempelvis ved omdannelse fra enkeltmandsvirksomhed til ApS – hvor det er vigtigt at sikre, at låneaftaler og hæftelser opdateres korrekt, så man undgår at hæfte personligt for gamle lån.
For at undgå disse fejl bør man allerede inden optagelse af lån afklare, hvilken selskabsform der giver bedst mening i forhold til risikovillighed og forretningsmodel, samt nøje gennemgå alle lånedokumenter for klausuler om personlig hæftelse og kaution. Det anbefales at få juridisk rådgivning om både valg af selskabsstruktur og gennemgang af lånevilkår, så man undgår ubehagelige overraskelser og utilsigtet personlig hæftelse for virksomhedens gæld.
Utilstrækkelig dokumentation og uklarhed i aftaler
En af de mest almindelige juridiske fejl ved opstartslån er utilstrækkelig dokumentation og uklarhed i de aftaler, der indgås mellem parterne. Mange iværksættere og långivere nøjes med mundtlige aftaler eller uformelle skriftlige tilsagn, hvilket kan føre til betydelige problemer, hvis der opstår uenighed om lånets vilkår senere i processen.
- Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Uden tydelig og fyldestgørende dokumentation risikerer både långiver og låntager at stå uden klare beviser for, hvad der reelt er aftalt, for eksempel om tilbagebetalingsvilkår, renter, misligholdelse eller eventuelle særlige betingelser.
Det er derfor afgørende, at alle væsentlige forhold omkring lånet bliver nedfældet skriftligt i en detaljeret låneaftale, som begge parter forstår og accepterer. Ved at sikre sig præcis og gennemskuelig dokumentation kan man minimere risikoen for misforståelser, konflikter og potentielle retssager, hvilket skaber et mere trygt og professionelt fundament for virksomhedens videre udvikling.
Misforståelser om sikkerhedsstillelse og pant
Et af de hyppigste juridiske fejltrin ved opstartslån er manglende forståelse for, hvad det indebærer at stille sikkerhed eller afgive pant. Mange iværksættere tror fejlagtigt, at pant kun kan omfatte virksomhedens aktiver, men det er ikke ualmindeligt, at långivere også kræver personlig kaution eller pant i private aktiver – f.eks. bolig eller bil.
En anden udbredt misforståelse er, at sikkerhedsstillelsen automatisk bortfalder, når et vist beløb er tilbagebetalt, men ofte vil pantet først blive frigivet, når hele lånet er indfriet, og dette skal fremgå tydeligt af låneaftalen.
Det er desuden vigtigt at være opmærksom på, at pant og sikkerhedsstillelse kan have alvorlige konsekvenser, hvis virksomheden får økonomiske problemer, da långiver i så fald kan realisere de pantsatte aktiver.
For at undgå ubehagelige overraskelser bør man derfor altid få juridisk rådgivning om, hvad pant og sikkerhedsstillelse konkret indebærer i det pågældende låneforhold, og sikre sig, at alle aftalevilkår er klare og forståelige.
Overtrædelse af regler om statsstøtte og offentlig støtte
En ofte overset juridisk faldgrube ved opstartslån er manglende overholdelse af reglerne om statsstøtte og offentlig støtte. Mange iværksættere er ikke opmærksomme på, at visse låneordninger og støtteformer kan betragtes som statsstøtte efter EU-retten, hvis de gives på særligt gunstige vilkår eller uden markedsmæssige betingelser.
Overtrædelse af disse regler kan have alvorlige konsekvenser, herunder krav om tilbagebetaling af støtten med renter og risiko for sanktioner, hvis støtten er givet i strid med reglerne.
For at undgå denne fejl er det vigtigt at få vurderet, om dit opstartslån eller støtteprogram falder ind under reglerne for statsstøtte, og sikre at alle krav, herunder anmeldelsespligt til myndigheder eller overholdelse af de minimis-regler, er opfyldt. Det anbefales altid at søge rådgivning hos en jurist med speciale i statsstøtte, så du undgår uforudsete problemer, der kan true virksomhedens økonomi og drift.
Ignorering af rådgivning og manglende juridisk due diligence
En af de mest oversete, men samtidig alvorlige fejl ved optagelse af opstartslån er, når iværksættere vælger at ignorere professionel rådgivning eller undlader at foretage den nødvendige juridiske due diligence. Mange nye virksomhedsejere har en tendens til at stole på egne evner eller antage, at dokumenterne fra banken eller långiveren er standard og uden væsentlig risiko.
Dette kan føre til, at væsentlige forhold ikke bliver afdækket, såsom ufordelagtige klausuler, skjulte gebyrer, uklarheder omkring hæftelse eller krav om personlig kaution, som kan have store konsekvenser for både virksomheden og privatøkonomien.
Uden den nødvendige rådgivning kan man overse centrale bestemmelser i låneaftalen, som kan begrænse virksomhedens handlefrihed eller påføre ekstra økonomiske byrder, hvis der opstår problemer med tilbagebetalingen.
Juridisk due diligence handler blandt andet om at afdække alle juridiske risici forbundet med lånet, herunder om sikkerhedsstillelse, pant i aktiver, eventuelle krav til selskabsstruktur samt overholdelse af relevant lovgivning og støtteordninger.
Ved at undlade at søge kvalificeret rådgivning fra advokat, revisor eller anden relevant ekspert, sætter man sig selv og sin virksomhed i en sårbar position, hvor fejl kan blive både dyre og svære at rette op på senere. Derfor bør alle, der overvejer et opstartslån, prioritere grundig juridisk gennemgang og professionel rådgivning, så man undgår uforudsete faldgruber og sikrer et solidt fundament for virksomhedens fremtid.