At få en investor ombord kan være et afgørende skridt for mange virksomheder, særligt i opstarts- eller vækstfasen. Men sammen med kapitalindsprøjtningen følger også en række juridiske dokumenter og forhandlinger, hvor investoraftalen er blandt de vigtigste. En veludarbejdet investoraftale kan både sikre ro omkring ejerskabet og skabe klare rammer for samarbejdet mellem stifter(e) og investor, men den rummer også potentielle faldgruber, som kan få stor betydning for virksomhedens fremtid.
I denne artikel guider vi dig igennem de centrale emner, du skal være opmærksom på, når du indgår en investoraftale. Vi gennemgår de grundlæggende elementer i aftalen, peger på de mest almindelige juridiske faldgruber, og forklarer forskellen på en investoraftale og en ejeraftale. Derudover får du indblik i, hvordan du bedst beskytter dine interesser under forhandlingerne, samt hvilke konsekvenser forskellige exit-scenarier kan få for dig som stifter. Målet er at klæde dig på med den viden, der kan gøre en kompleks proces mere overskuelig – og sikre, at du får mest muligt ud af din investoraftale.
Forståelse af investoraftalens grundelementer
En investoraftale er fundamentet for samarbejdet mellem stiftere og investorer, og det er afgørende at forstå de grundelementer, der typisk indgår i aftalen, for at undgå misforståelser og sikre en bæredygtig relation mellem parterne. Et centralt element er fastlæggelsen af ejerskabsforhold – det vil sige, hvordan kapitalen og stemmeretten fordeles mellem de eksisterende ejere og de nye investorer efter investeringen.
Herudover regulerer investoraftalen ofte vilkår omkring kapitalforhøjelser, så det aftales, hvordan fremtidige investeringer skal håndteres, og om de nuværende investorer har forkøbsret til at deltage.
En anden vigtig del af aftalen er bestemmelser om bestyrelsesrepræsentation og ledelsesstruktur, der sikrer, at investorerne får den indflydelse, de ønsker, samtidig med at stifterne bevarer en vis kontrol.
Derudover vil man typisk finde klausuler om beskyttelse mod udvanding (anti-dilution), som beskytter investorernes ejerandel ved fremtidige kapitalrunder til lavere værdiansættelse. Også exit-bestemmelser – altså, hvad der skal ske, hvis en af parterne ønsker at forlade selskabet, eller hvis hele virksomheden skal sælges – bør være klart defineret.
Det kan fx være tag-along- og drag-along-rettigheder, der sikrer henholdsvis minoritets- og majoritetsaktionærers interesser ved salg. Endelig indgår ofte fortroligheds- og konkurrenceklausuler, der beskytter virksomhedens forretningshemmeligheder og hindrer nøgleressourcer i at starte konkurrerende virksomhed. Disse grundelementer udgør tilsammen rygraden i en investoraftale, og det er vigtigt at forstå deres indhold og betydning for både investorer og stiftere – ikke mindst fordi de har stor indflydelse på virksomhedens udviklingsmuligheder og parternes fremtidige samarbejde.
Vigtige juridiske faldgruber og hvordan du undgår dem
En af de største juridiske faldgruber ved investoraftaler er uklare eller mangelfuldt definerede rettigheder og forpligtelser mellem parterne. Dette kan føre til misforståelser om eksempelvis stemmerettigheder, kapitalindskud, eller beslutningskompetencer, hvilket i sidste ende kan resultere i konflikter eller uforudsete tab.
En anden hyppig faldgrube er utilstrækkelig regulering af, hvad der skal ske ved uoverensstemmelser, udtræden af ejere eller ved fremtidige kapitalrunder. Ofte overses også regler omkring fortrolighed, konkurrenceklausuler og håndtering af immaterielle rettigheder. For at undgå disse problemer bør du altid få investoraftalen gennemgået af en erfaren erhvervsjurist, sikre at alle væsentlige forhold er klart beskrevet og forstået af alle parter, samt sørge for, at aftalen løbende opdateres i takt med virksomhedens udvikling.
Det er også vigtigt at sikre, at aftalen ikke er i strid med selskabets vedtægter eller gældende selskabslovgivning, da dette kan gøre aftalen ugyldig eller ubrugelig.
Ejeraftale kontra investoraftale – kender du forskellen?
Mange iværksættere og virksomhedsejere bruger begreberne ejeraftale og investoraftale i flæng, men der er væsentlige forskelle, som du bør kende for at undgå misforståelser og juridiske faldgruber. En ejeraftale – ofte kaldet en shareholders’ agreement – er en bred aftale mellem alle eller flere ejere i et selskab, der regulerer rettigheder og pligter i ejerkredsen, herunder stemmerettigheder, forkøbsret, medsalgsret og konkurrenceklausuler.
Ejeraftalen har til formål at sikre et godt samarbejde, skabe stabilitet og minimere risikoen for konflikter mellem partnerne.
En investoraftale, derimod, er typisk målrettet forholdet mellem selskabet og eksterne investorer, som f.eks. venturefonde eller business angels. Hvor ejeraftalen omfatter alle ejere, vil en investoraftale ofte indeholde særlige vilkår, der beskytter investorens investering, for eksempel særlige rettigheder til information, vetoret på visse beslutninger, likvidationspræference og krav om bestyrelsesplads.
Investoraftalen kan være et tillæg til eller integreret i ejeraftalen, men det er afgørende at forstå, at den primært tjener til at tilgodese investorens interesser, mens ejeraftalen favner bredere og også søger at balancere stifternes og de øvrige ejeres positioner.
For at undgå ubehagelige overraskelser og potentielle konflikter anbefales det at gennemgå begge aftaler grundigt og sikre, at de er tilpasset virksomhedens og ejerkredsens konkrete behov – især fordi investoraftaler ofte indeholder bestemmelser, der kan få stor betydning for stifterens kontrol og fremtidige udbytte. Det er derfor vigtigt at kende forskellen, så du kan navigere sikkert i forhandlingerne og sikre, at du ikke utilsigtet afgiver væsentlige rettigheder eller muligheder.
Forhandlingsteknik: Sådan beskytter du dine interesser
Når du forhandler en investoraftale, er det afgørende, at du er bevidst om dine egne interesser og grænser. Forberedelse er nøglen: Sæt dig grundigt ind i både dine egne behov og investorens forventninger, så du kan identificere, hvor der er plads til kompromis, og hvor du ikke bør give efter.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Hold fokus på centrale punkter som ejerskabsandele, stemmerettigheder og beskyttelse mod udvanding, og vær ikke bange for at stille kritiske spørgsmål eller bede om præciseringer.
Det kan også være en fordel at have en juridisk rådgiver med til forhandlingerne, så du undgår at overse væsentlige detaljer. Husk, at en god forhandlingsposition ofte handler om at turde sige nej og stå fast på det, der er vigtigst for dig – uden at lukke døren for et frugtbart samarbejde.
Fremtidige exit-scenarier og konsekvenser for stifteren
Når man indgår en investoraftale, er det afgørende at tænke flere år frem i tiden og overveje de mulige exit-scenarier, der kan opstå, samt hvilke konsekvenser disse har for dig som stifter. Et exit kan foregå på mange måder, fx gennem et salg af virksomheden til en ekstern køber (trade sale), en børsnotering (IPO), tilbagekøb af aktier fra investorerne (buy-back) eller ved, at en større kapitalfond opkøber virksomheden.
Få mere information om Ulrich Hejle her.
I investoraftaler indgår ofte detaljerede bestemmelser om, hvordan og hvornår et exit kan gennemføres, hvem der har initiativretten, og hvilke godkendelsesprocedurer, der gælder.
Her er det vigtigt, at du som stifter er opmærksom på “drag-along” og “tag-along” klausuler, der kan tvinge dig til at sælge dine aktier på visse vilkår, hvis en majoritet af investorer ønsker et salg, eller tilsikre, at du kan blive omfattet af samme salgsbetingelser som de øvrige ejere.
Et exit kan betyde et økonomisk gennembrud – men kan også indebære, at du mister indflydelse, eller i værste fald bliver tvunget ud af virksomheden på et tidspunkt, du ikke selv har valgt.
Derudover kan earn-out aftaler eller tilbageholdte købesummer binde dig til virksomheden i en periode efter salget, hvor du skal levere på bestemte resultater, før du får hele udbyttet af salget.
Endelig bør du nøje overveje de skattemæssige konsekvenser af forskellige exit-strukturer, da beskatningen kan variere betydeligt afhængig af, om du sælger aktierne direkte eller gennem et holdingselskab. Det er derfor essentielt at få professionel rådgivning, så du sikrer dig, at dine interesser som stifter bliver varetaget bedst muligt, når investorerne på et tidspunkt ønsker at realisere deres investering.