Når du som virksomhedsejer eller iværksætter står over for at skulle rejse kapital, er der flere veje at gå. To af de mest populære finansieringsformer i dag er crowdfunding og traditionelle lån. Men hvilken løsning passer bedst til din virksomhed, og hvilke juridiske forhold bør du være særligt opmærksom på, inden du træffer dit valg?
Valget mellem crowdfunding og lån handler ikke kun om, hvor pengene kommer fra. Begge finansieringsformer stiller nemlig forskellige krav til dig som virksomhed, både juridisk, økonomisk og ansvarsmæssigt. Det kan have afgørende betydning for din virksomheds fremtid, hvordan du vælger at finansiere dit næste projekt eller vækst.
I denne artikel gennemgår vi de vigtigste forskelle mellem crowdfunding og lån, og vi ser nærmere på, hvilke juridiske krav og risici du skal kende, før du beslutter dig. Vi kommer også omkring de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser, så du får det bedst mulige grundlag for at vælge den rette finansiering til netop din virksomhed.
Her kan du læse mere om Advokat Ulrich Hejle
.
- Du kan læse meget mere om Ulrich Hejle her.
Forstå forskellen på crowdfunding og lån
Når du overvejer, hvordan du vil finansiere din virksomhed, er det vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle mellem crowdfunding og lån. Crowdfunding er en metode, hvor mange personer bidrager med mindre beløb via online platforme, ofte mod en belønning, aktier eller blot for at støtte projektet.
Det indebærer typisk ikke en tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om såkaldt lånebaseret crowdfunding. Et traditionelt lån derimod er en aftale med en bank eller privat långiver, hvor du modtager et bestemt beløb, som skal tilbagebetales over tid med renter.
Her påtager du dig en juridisk forpligtelse til at betale lånet tilbage, uanset hvordan det går med din virksomhed. Derfor har de to finansieringsformer vidt forskellige konsekvenser for både din økonomiske frihed, virksomhedens ejerstruktur og de juridiske krav, du skal leve op til.
Hvilke juridiske krav stilles til crowdfunding?
Når du vælger crowdfunding som finansieringsform, skal du være opmærksom på en række juridiske krav, der gælder for både dig som initiativtager og for selve crowdfunding-platformen. Først og fremmest er mange former for crowdfunding, især equity-baseret og lånebaseret crowdfunding, reguleret af lovgivning om finansielle tjenesteydelser og værdipapirer, som kræver, at platformen har tilladelse fra Finanstilsynet.
Derudover skal du som virksomhed være opmærksom på regler om markedsføring af investeringsmuligheder, GDPR i forhold til behandling af investordata samt eventuelle krav om udarbejdelse af informationsmateriale (for eksempel et prospekt) afhængigt af beløbets størrelse og typen af investering.
Det er også vigtigt at overholde reglerne om hvidvask og kendskab til kunder (KYC), som crowdfunding-platformene normalt hjælper med.
Endelig kan der være særlige krav, hvis du rejser midler fra udlandet eller fra en større gruppe mindre investorer, ligesom aftalevilkårene mellem dig og investorerne skal være klare og overholde gældende lovgivning. Det anbefales derfor altid at søge juridisk rådgivning, inden du starter en crowdfunding-kampagne, så du sikrer, at alle krav bliver overholdt.
Låneaftaler: Hvad skal du være opmærksom på?
Når du optager et lån til din virksomhed, er det afgørende at være opmærksom på de juridiske aspekter i låneaftalen. Først og fremmest bør du sikre dig, at alle vilkår er tydeligt beskrevet, herunder lånebeløb, tilbagebetalingsperiode, rente og eventuelle gebyrer.
Det er også vigtigt at undersøge, om der er særlige krav om sikkerhedsstillelse, fx pant i virksomhedens aktiver eller personlig kaution. Vær opmærksom på, om lånet indeholder klausuler om misligholdelse, som kan give långiver ret til at opsige lånet eller stille yderligere krav, hvis du ikke overholder aftalen.
Gennemgå også reglerne for ekstraordinær indfrielse og se, om der pålægges gebyrer ved for tidlig tilbagebetaling. Endelig bør du overveje, om låneaftalen har konsekvenser for din virksomheds fremtidige handlefrihed, fx begrænsninger på yderligere låntagning eller udbytteudbetaling. Det anbefales altid at få en juridisk rådgiver til at gennemgå lånedokumenterne, så du undgår ubehagelige overraskelser.
Skatte- og regnskabsmæssige konsekvenser
Når du vælger mellem crowdfunding og lån som finansieringsform, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser, der følger med. Ved crowdfunding, hvor der ofte modtages mange små beløb fra flere investorer eller bidragydere, skal du være opmærksom på, hvordan pengene bogføres, og om de betragtes som indtægt, lån eller egenkapital.
Dette afhænger blandt andet af, om der er tale om donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret eller investeringsbaseret crowdfunding. For eksempel skal midler, der modtages som donation eller mod en ydelse (reward), som udgangspunkt beskattes som indtægt, mens lånebaserede crowdfunding-midler typisk behandles som gæld i regnskabet.
Optager du et traditionelt lån, vil det blive bogført som gæld, og renterne kan i de fleste tilfælde fratrækkes skattemæssigt. Det er derfor vigtigt at få professionel rådgivning, så du sikrer korrekt håndtering i både regnskabet og i forhold til skattemyndighederne. Forkert klassificering kan medføre uventede skattekrav eller problemer ved revision.
Rettigheder, ansvar og risici for virksomheden
Når virksomheden vælger mellem crowdfunding og lån som finansieringsform, er det centralt at forstå de rettigheder, ansvar og risici, der følger med hver løsning. Ved crowdfunding, især equity-baseret crowdfunding, afgiver virksomheden ofte visse rettigheder til investorerne, såsom indflydelse på beslutninger eller ret til udbytte, afhængig af den konkrete aftale.
Det kan medføre øget ansvar over for et større antal investorer, som virksomheden skal informere og tage hensyn til – eksempelvis gennem rapportering eller generalforsamlinger.
Ved lånefinansiering bevares ejerskabet og kontrollen typisk i virksomheden, men til gengæld påtager virksomheden sig en forpligtelse til at betale renter og afdrag, uanset den økonomiske situation.
Manglende opfyldelse af låneforpligtelser kan føre til misligholdelse og i værste fald konkurs. Uanset finansieringsform er det vigtigt for virksomheden at være opmærksom på de juridiske dokumenter og aftaler, der regulerer forholdet til investorer eller långivere, da uklarheder heri kan føre til tvister og økonomiske tab. At forstå og håndtere disse aspekter korrekt er afgørende for at minimere risici og sikre en bæredygtig udvikling af virksomheden.
Sådan vælger du den rette finansieringsform
Når du skal vælge den rette finansieringsform til din virksomhed, er det afgørende først at gøre dig klart, hvilke behov og mål du har, og hvordan de forskellige finansieringsmuligheder matcher disse. Overvej blandt andet, hvor meget kapital du har brug for, hvor hurtigt du skal bruge pengene, og hvor stor en risiko du er villig til at løbe.
Crowdfunding kan være attraktivt, hvis du ønsker at engagere et bredt netværk og skabe opmærksomhed omkring dit projekt, men det kræver ofte en omfattende indsats på markedsføringssiden og indebærer, at mange investorer får indsigt i din forretningsmodel.
Samtidig skal du være opmærksom på de juridiske krav, som crowdfunding-platforme stiller, og hvordan midlerne skal håndteres regnskabsmæssigt.
Hvis du derimod vælger et lån, får du typisk pengene hurtigere og med færre krav til offentliggørelse af forretningshemmeligheder, men du påtager dig en forpligtelse til at betale pengene tilbage, uanset hvordan det går for virksomheden.
Det er derfor vigtigt at læse låneaftalen grundigt igennem, så du kender dine rettigheder og forpligtelser, herunder renter, gebyrer og eventuelle sikkerhedsstillelser.
Uanset hvilken finansieringsform du vælger, bør du også tage højde for de skattemæssige og regnskabsmæssige konsekvenser, samt hvilke rettigheder og ansvar du som virksomhed får over for investorer eller långivere. Det kan være en god idé at søge rådgivning hos en advokat eller revisor, så du sikrer, at du vælger en løsning, der passer til netop din virksomheds situation og fremtidsplaner. Ved at tage dig tid til at analysere de juridiske, økonomiske og strategiske aspekter, står du bedre rustet til at træffe et velovervejet valg mellem crowdfunding og lån.