Crowdfunding har de seneste år vundet stor popularitet som alternativ finansieringskilde for både nystartede og etablerede virksomheder. Ved at samle mindre bidrag fra mange personer – ofte via online platforme – kan virksomheder rejse kapital uden om traditionelle banker eller investorer. Ud over de mange muligheder, crowdfunding tilbyder, følger dog også en række juridiske udfordringer og krav, som virksomheder bør kende til, inden de kaster sig ud i processen.
I denne artikel dykker vi ned i de juridiske aspekter, du skal have styr på, hvis du overvejer crowdfunding til din virksomhed. Vi ser nærmere på, hvilke modeller for crowdfunding der findes, og hvordan lovgivningen i Danmark regulerer disse. Derudover gennemgår vi de centrale forhold omkring kontrakter, skat, regnskab og investorbeskyttelse – alt sammen med fokus på at ruste dig til at træffe de rette beslutninger og undgå faldgruber undervejs.
Hvad er crowdfunding, og hvilke modeller findes der?
Crowdfunding er en alternativ finansieringsform, hvor en virksomhed indsamler kapital fra en bred kreds af personer – ofte via digitale platforme – i stedet for at gå til traditionelle investorer som banker eller venturekapitalfonde.
Ideen er, at mange små bidrag fra en stor gruppe mennesker samlet kan give det nødvendige økonomiske grundlag til at realisere et projekt eller udvikle en virksomhed.
Der findes flere forskellige modeller for crowdfunding, som hver især har forskellige juridiske og økonomiske implikationer. De mest udbredte modeller er donationsbaseret crowdfunding, hvor bidragydere støtter projektet uden at forvente noget til gengæld; reward-baseret crowdfunding, hvor bidragyderne modtager en form for belønning eller produkt; lånebaseret crowdfunding (crowdlending), hvor bidragyderne låner penge til virksomheden mod betaling af renter; og equity-baseret crowdfunding, hvor investorerne får ejerandele i virksomheden.
Valget af model har betydning for både virksomhedens forpligtelser og investorernes rettigheder, og det er derfor vigtigt at forstå de grundlæggende forskelle, før man vælger den rette tilgang til sin crowdfunding-kampagne.
Lovgivning og regulering af crowdfunding i Danmark
Crowdfunding i Danmark er underlagt en række lovgivningsmæssige rammer, som har til formål at sikre både virksomhedernes og investorernes rettigheder og interesser. Afhængigt af hvilken type crowdfunding der benyttes – eksempelvis donationsbaseret, reward-baseret, lånebaseret (crowdlending) eller investeringsbaseret (equity crowdfunding) – kan forskellige regler finde anvendelse.
- Få mere viden om Ulrich Hejle
her >>
Særligt ved investeringsbaseret crowdfunding er der omfattende regulering, blandt andet gennem lov om kapitalmarkedet og EU-forordningen om crowdfunding-tjenesteudbydere, som trådte i kraft i november 2021. Denne forordning stiller blandt andet krav til gennemsigtighed, informationspligt over for investorer samt godkendelse og tilsyn af crowdfunding-platforme via Finanstilsynet.
For virksomheder, der ønsker at benytte crowdfunding som finansieringskilde, er det derfor vigtigt at sætte sig ind i de gældende regler og eventuelt søge juridisk rådgivning for at sikre sig, at man overholder både national og europæisk lovgivning. Overtrædelse af reglerne kan medføre sanktioner og potentielt skade virksomhedens omdømme og fremtidige finansieringsmuligheder.
Kontrakter og aftaleforhold mellem virksomhed og investorer
Når en virksomhed rejser kapital gennem crowdfunding, er det afgørende at have klare og gennemarbejdede kontrakter mellem virksomheden og de involverede investorer. Aftalegrundlaget varierer alt efter, hvilken type crowdfunding der er tale om – for eksempel om der udstedes aktier, lån eller blot gives rewards.
Ved aktiebaseret crowdfunding bør der udarbejdes aktionæroverenskomster, som regulerer investorernes rettigheder, stemmeret, udbyttepolitik og eventuelle exit-muligheder. Hvis der er tale om lånebaseret crowdfunding, skal låneaftalerne tydeligt beskrive vilkår for tilbagebetaling, renter og misligholdelse.
Uanset model er det vigtigt, at alle væsentlige forhold – såsom informationspligt, fortrolighed og tvistløsning – fremgår af aftalerne, så både virksomhed og investorer er beskyttet og har klare forventninger til samarbejdet. Det anbefales at inddrage juridisk rådgivning, så kontrakterne lever op til gældende lovgivning og tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved crowdfunding.
Få mere viden om Advokat Ulrich Hejle her.
Skatteforhold og regnskabsmæssige krav ved crowdfunding
Når din virksomhed modtager finansiering gennem crowdfunding, er det vigtigt at være opmærksom på de skattemæssige og regnskabsmæssige forpligtelser, der følger med. Beskatningen afhænger af, hvilken type crowdfunding der er tale om – eksempelvis donation, reward, lån eller investering/ejerandele.
Ved rewards-baseret crowdfunding, hvor virksomheden giver en modydelse (fx produkter) til bidragyderne, skal indtægten som udgangspunkt behandles som almindelig omsætning og beskattes som sådan.
Ved lånebaseret crowdfunding skal virksomheden betale skat af det eventuelle renteudbytte, mens renterne for investorerne kan være fradragsberettigede. I tilfælde af equity-baseret crowdfunding, hvor investorerne får ejerandele, skal virksomheden være opmærksom på reglerne om kapitalforhøjelse og indberetning til Erhvervsstyrelsen, ligesom udbytte og eventuelle avancebeskatninger kan komme i spil.
Regnskabsmæssigt skal alle indtægter og udgifter fra crowdfunding korrekt indregnes og dokumenteres i virksomhedens regnskab efter gældende bogføringslov og årsregnskabslov. Det er derfor anbefalelsesværdigt at søge rådgivning hos en revisor eller skatteekspert for at sikre, at alle krav overholdes, og for at undgå utilsigtede skattemæssige konsekvenser.
Risikohåndtering og beskyttelse af investorer
Risikohåndtering og beskyttelse af investorer er centrale elementer i de juridiske rammer for crowdfunding. For at mindske risikoen for investorer stiller lovgivningen en række krav til både gennemsigtighed og informationspligt. Virksomheder, der søger crowdfunding, skal udarbejde klare og fyldestgørende investormaterialer, hvor de potentielle risici ved investeringen beskrives åbent, herunder forhold som markedsrisici, driftsmæssige usikkerheder og eventuelle juridiske forbehold.
Derudover er der regler for, hvordan midlerne håndteres, og hvilke rettigheder investorerne har i tilfælde af insolvens eller misligholdelse.
Mange crowdfunding-platforme er desuden underlagt tilsyn fra myndigheder som Finanstilsynet, hvilket bidrager til at sikre, at platformene følger gældende regler for investorbeskyttelse. Samlet set har investorer adgang til klageadgang og mulighed for at trække deres investering tilbage under visse betingelser, hvilket styrker deres retsstilling og reducerer deres eksponering for tab.