Som virksomhedsejer vil du før eller siden støde på begreberne sikkerhedsstillelse og pant, især hvis du skal låne penge til at udvikle eller drive din virksomhed. Men hvad betyder det egentlig at stille sikkerhed, og hvilke konsekvenser kan det have for din virksomhed og din personlige økonomi? Mange virksomhedsejere indgår aftaler om pant uden helt at forstå, hvad det indebærer – og det kan få store konsekvenser, hvis tingene ikke går som planlagt.
I denne artikel får du et overblik over, hvad sikkerhedsstillelse og pant betyder i praksis for dig som virksomhedsejer. Vi gennemgår de mest almindelige former for pant, forklarer hvordan du kan forhandle vilkår med banken eller andre långivere, og peger på typiske faldgruber, du bør være opmærksom på. Samtidig får du konkrete råd, så du kan træffe de rigtige beslutninger og undgå ubehagelige overraskelser, når du skal stille sikkerhed for din virksomhed.
Hvad betyder sikkerhedsstillelse og pant for din virksomhed?
Sikkerhedsstillelse og pant spiller en central rolle for din virksomheds muligheder for at opnå finansiering og indgå aftaler med banker eller andre långivere. Når du som virksomhedsejer stiller sikkerhed eller afgiver pant, betyder det, at du giver långiveren en form for garanti for, at lånet bliver tilbagebetalt – typisk ved at stille aktiver fra virksomheden, som for eksempel ejendom, varelager eller maskiner, til rådighed som sikkerhed.
Hvis virksomheden ikke kan opfylde sine forpligtelser, har långiveren ret til at gøre krav på de pantsatte aktiver for at dække sit tab.
Det kan derfor have stor betydning for virksomhedens økonomiske handlefrihed, idet pantsatte aktiver ofte ikke kan bruges som sikkerhed for andre lån, og der kan være begrænsninger på, hvordan aktiverne må disponeres.
Det er derfor vigtigt nøje at overveje, hvilke aktiver du stiller til sikkerhed, og at være opmærksom på de forpligtelser og risici, der følger med, når du indgår sådanne aftaler.
De mest almindelige former for pant og deres konsekvenser
Når virksomheder skal stille sikkerhed for lån eller kreditter, er pant en af de mest udbredte former. De mest almindelige former for pant omfatter virksomhedspant, ejendomspant (realkredit- eller ejerpantebrev), samt løsøre- og fordringspant. Virksomhedspant giver kreditor sikkerhed i en bred vifte af aktiver, fx varelager, driftsmidler og tilgodehavender, hvilket kan øge fleksibiliteten for virksomhedsejeren, men samtidig betyder, at mange centrale aktiver er bundet, hvis virksomheden får økonomiske problemer.
Her finder du mere information om Advokat Ulrich Hejle
.
Ejendomspant anvendes typisk ved finansiering af erhvervsejendomme og betyder, at banken kan tvangsrealisere ejendommen ved manglende betaling.
Løsørepant bruges ofte i maskiner, biler eller andet udstyr, mens fordringspant drejer sig om virksomhedens tilgodehavender.
Konsekvensen af at stille pant er, at virksomheden risikerer at miste de pantsatte aktiver, hvis den ikke overholder sine betalingsforpligtelser. Samtidig kan pantsætning begrænse virksomhedens handlefrihed, da det kan være nødvendigt at indhente kreditors samtykke ved salg eller udskiftning af de pantsatte aktiver. Det er derfor vigtigt at overveje både hvilke aktiver, der stilles som sikkerhed, og hvilke konsekvenser det kan få for virksomhedens daglige drift og fremtidige udvikling.
Sådan forhandler du vilkår for sikkerhedsstillelse
Når du som virksomhedsejer står overfor at skulle stille sikkerhed – enten i form af pant i virksomhedens aktiver eller på anden vis – er det afgørende at forhandle vilkårene grundigt. Det er sjældent, at långiverens første udkast til en sikkerhedsaftale er hugget i sten, og du kan ofte opnå forbedringer, hvis du går struktureret og velovervejet til værks.
Start med at gennemgå, hvilke aktiver långiver kræver pant i – det kan være alt fra varelager, maskiner, debitorer eller virksomhedspant.
Spørg ind til, om det virkelig er nødvendigt at stille sikkerhed i alle de ønskede aktiver, eller om pantet kan begrænses til enkelte centrale områder. Dernæst bør du fokusere på størrelsen af pantet; det er ofte muligt at forhandle sig frem til en lavere pantesum, så sikkerheden ikke overstiger det nødvendige for lånets størrelse.
Husk også at forholde dig til, om pantet skal gælde nuværende eller også fremtidige aktiver – det kan have stor betydning for virksomhedens handlefrihed fremadrettet.
Vær opmærksom på, hvilke situationer der udløser krav om ekstra sikkerhedsstillelse, og sørg for, at disse ikke er for vidtgående eller uklare. Det er også vigtigt at få skrevet ind, hvordan og hvornår pantet frigives, når lånet er tilbagebetalt, så du undgår unødige byrder på dine aktiver.
Overvej om der kan indføres en såkaldt “release clause”, hvor pantet gradvist frigives i takt med afdragene. Endelig kan det være gavnligt at få en juridisk rådgiver til at gennemgå aftalen, så du er sikker på, at der ikke gemmer sig urimelige eller risikable bestemmelser, og at du er fuldt ud klar over dine forpligtelser og muligheder, før du underskriver. En grundig forhandling af vilkårene for sikkerhedsstillelse kan på sigt give dig langt større fleksibilitet og økonomisk råderum i din virksomhed.
Typiske faldgruber og gode råd til virksomhedsejere
Når virksomhedsejere stiller sikkerhed eller pant, opstår der ofte faldgruber, som kan få store økonomiske konsekvenser. En hyppig fejl er, at man ikke grundigt gennemgår aftalens vilkår, hvilket kan betyde, at man uforvarende påtager sig større risiko end nødvendigt – for eksempel ved at stille personlig kaution eller give pant i flere aktiver end aftalt.
Her finder du mere information om Ulrich Hejle.
Det er også vigtigt at være opmærksom på, hvordan pantet kan påvirke virksomhedens daglige drift, især hvis der gives pant i varelager eller driftsmidler.
En anden faldgrube er manglende overblik over, hvilke aktiver der allerede er pantsat, hvilket kan føre til konflikt med eksisterende kreditorer eller begrænse mulighederne for fremtidig finansiering.
Gode råd er derfor altid at søge professionel rådgivning, læse alle dokumenter grundigt igennem, og sikre sig et klart overblik over både virksomhedens og egne forpligtelser. Det kan også være en fordel at forhandle om omfanget og varigheden af sikkerhedsstillelsen, så risikoen begrænses mest muligt. Husk, at det ofte er muligt at få vilkår, der er bedre tilpasset netop din virksomheds behov, hvis du går struktureret og velinformeret til værks.